Hvad var jeg for dig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2015
  • Opdateret: 7 okt. 2015
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
190Visninger
AA

1. Hvorfor

”Maria!” Råbte min mor, jeg løb hurtigt hen til hende i køkkenet og spurgte hende hvad hun ville. Hun kiggede trist på mig og sagde ”Hvordan har du det i skolen?”. Jeg stirrede underligt på hende, hendes læber begyndte at ryste, en tåre løb ned af hendes kind.  Jeg spurgte hende om hun var okay, hun nikkede og kastede et brev som hun havde i hænderne ned på køkkenbordet. Hun vendte sig om og sagde ”Jeg tager på arbejde vi ses i nat klokken 23:40”  Jeg nikkede og før jeg vidste af det var hun gået. Jeg åbnede brevet. Det var fra skolen, et brev om et møde med mine forældre?:

Kære Åse og Søren.

Jeg vil rigtigt gerne se jer d. 08/10-15, angående jeres datter. Hun er ikke koncentreret i timen.

Mødet vil forgå på mit kontor klokken 14:00

Kærlig hilsen

Lisa JP.

 

” Hvorfor har Lisa nævnt min far i brevet, ved hun ikke han døde af kræft for 1 år siden?” Jeg gik op på værelset og kastede mig ned i min seng. Det har været en lang dag, jeg tog min telefon og ringede til min bedsteveninde.”Maria?” sagde hun efter vi havde snakket i 30 min, jeg svarede hurtigt ”Mhmm?”

Der var rent stilhed..

hun sagde trist ”Er du okay? Du snakker ikke længere med mig i timerne og jeg kan ikke rigtigt hjælpe dig… kan se du bliver mobbet men, jeg vil jo ikke selv blive mobbet”

Jeg blev ked af det, for det var hende der ikke snakkede længere til mig. Jeg lagde på… Tankerne fløj rundt. Min bedsteveninde vil ikke engang hjælpe mig, hvad skulle jeg stille op med mig selv?.

Jeg vendte mig om og presset mit hoved ned i puden, jeg begyndte med at bryde sammen jeg kunne ikke stoppe mig selv med at græde. Jeg åbnede stille mine øjne til min mors stemme ”Maria, står op. Klokken er 07:00” Jeg rejste mig forvirret op.

Jeg skiftede tøj og fik børstede mine tænder og løb hurtigt ned til skolebussen, jeg var sendt på den.  Da jeg ankom til skolen fik jeg øjenkontakt med min veninde, Simone.

Hun stod der med sine populære veninder og rullede øjne af mig. Jeg gik forbi dem og kunne mærke deres øjne i min ryg, det var den værste følelse jeg nogle sinde har oplevet. Hun ingorede mig også i timen. At spørge hende om simple ting f.eks.” Må jeg låne en blyant?” Hun kiggede bare på mig. Jeg kunne mærke en tåre presse på.

Da klokken ringede pakkede jeg hurtigt mine ting og løb, jeg var ikke hurtigt nok.

En dreng rev i mit hår og rev det tilbage så jeg landede på min ryg han grinte og sagde ”Hvor var du på vej hen LUDER!?” Jeg svarede ham ikke, jeg rejste mig op.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...