Hvad var jeg for dig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2015
  • Opdateret: 7 okt. 2015
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
191Visninger
AA

3. Hvad skulle jeg gøre

Jeg ventede i 3 timer på et svar, hvilket jeg også gjorde men det var bare ”Okay, spurgt Maria”.

Jeg ville ikke tilbage til den forbandende skole, men jeg kunne ikke rigtigt slippe for det.

Det var hårdt at stå op, men det værste var helt klart 1 time. Ingen snakkede med mig ingen så mig, jeg kunne ligeså godt skyde mig selv, ingen ville bekymre sig om mig. Jeg er her bare.

Klokken ringede, jeg tog hurtigt mine ting og løb. Men igen var jeg ikke hurtigt nok, søren spændte ben for mig. Jeg faldt og prøvede at rejste mig op men før jeg vidste af det stod alle i en cirkel omkring mig og så vidste jeg jo godt hvad der skulle ske.

Søren tog fandt i min T-shirt og rev den lidt op og havde sin knytnæve frem og var klar til at smadre den direkte i mit ansigt, jeg kunne ikke gøre så meget andet end at bare lade ham gøre det i det hans hånd kom, tættere på, skreg Simone ”STOP DET DER ER MIN BEDSTEVENINDE DU VIL SLÅ PÅ” Han stod bare og grinte af Simone og så gik han bare løs jeg fik tæsk Simone sparkede ham og gik imod ham. Han slap mig og slog videre på Simone… Simone gav op.

Det gjorde et stort indtryk på mig, hun prøvede at blive min veninde igen men jeg kunne ikke tilgive hende for alt hvad hun har gjort mod mig. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor hun skulle gå imod mig. Som min veninde burde hun støtte mig i tykt og tyndt. Efter jeg stod alene med Simone, på gangen rystede jeg på hoved og sagde ”Efter alt hvad jeg har gjort for dig! er det her takken du glemmer mig? og vil ikke have noget med mig at gøre men lige så snart jeg bliver banket er du her.! Du er for meget, hvad er der sket mellem dig og dine veninder siden du kan snakke til mig.” 

Hun sad med tåre i øjnene og sagde ”Lyt Maria. Jeg har været en idiot og ja jeg er blevet uvenner med dem men jeg vil kun være din veninde har fundet ud af hvem du er” Jeg rejste mig og tankerne fløj rundt..

Har hun først fundet ud hvem jeg er nu? Hvad med de 9 år?

 Jeg vendte mig om og sagde ”Simone. Nej Farvel, du var der ikke for mig. Du har været min eneste veninde jeg kunne stole på og du var jo den eneste der kunne have hjulpet mig, da jeg lev mobbet hvilket du jo ikke engang gjorde. Du ved alle mine hemmeligheder! Du ved alt om mig. Men du kan åbenbart ikke behandle mig som veninder gør. Jeg føler ikke jeg kender dig længere. Hvis du først har fundet ud af hvem jeg er, så har vi to jo ikke rigtigt været veninder. Er du klar over hvor hårdt det er ikke at føle sig god nok. Kender du den følelse som om ingen kan lide en. Sådan har jeg følt mig og det værste ved det hele var jeg fandt ud af min bedste veninde som jeg har hjulpet gennem alt fra kærestesorg til lektier, ikke kunne lide mig men brugte mig bare. Undskylde, Simone men farvel.” Jeg gik og fældede en  år tankerne kørte rundt.. 9 år.. er gået til spilde... Jeg burde have vidst at du ikke var god for mig.. men jeg var en idiot... jeg gør det rigtigt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...