Hvad var jeg for dig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2015
  • Opdateret: 7 okt. 2015
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
191Visninger
AA

2. Hvad skete der

Jeg fik et spark i maven, der kom flere og flere folk og til sidst var der en cirkel omkring mig.

Det var næsten alle fra skolen som råbte ”KOM SÅ SØREN SLÅ HENDE NED”

Alle grinte af mig og jeg fik slag.. jeg skreg efter hjælp!

Men der var intet hjælp at hente. Jeg lå ned på gulvet med blodnæse og kiggede til højre… Der var Simone… hun grinte med dem, jeg holdte om mine ben.

De gik fra mig alle sammen og jeg lå tilbage alene.

Forstil dig en hjælpeløs pige på godt 15 år lægge ned på gangen og skrige efter hjælp, den samme dreng slår hende ned dag efter dag.

Jeg rejste mig op og gik ud på toilet og sad der og ventede til klokken 14:00.

 Efter at have siddet på det kolde toilet gulv og grædt… ringede min telefon det var min mor. Vi aftalte vi skulle mødes foran skoleinspektørens kontor… jeg løb derhen og da jeg løb stødte jeg ind i Lisa, hun kiggede forskrækket på mig. Hun aede min kind lige så stille og sagde ”Søde… Maria hvorfor sagde du intet… Hvem har slået dig?”

Jeg fik tåre i øjne og fik et flashback på Søren der spyttede mig og sagde ”Siger du det her til nogle er du død!” Jeg svarede” Der er ikke sket noget Lisa jeg er okay.” og prøvede at smile. Vi gik stille op til hendes kontor og hun stillede mig mange spørgsmål undervejs. Da vi kom ind på hendes kontor sad min mor der, i tavshed satte jeg mig ned. Lisa forklarede min mor alt hvad der var forgået på skolen alt med jeg kunne have været død nu… nogle drenge mente det var sjovt at skubbe lidt til mig. Min mor kiggede forbavsede på mig og sagde ”Maria er det her rigtigt” Jeg nikkede.

Min mor tog min hånd og vi gik hurtigt ud af kontoret og satte os ind i bilen og kørte hjem. Jeg spurgte hende op til flere gange ”Hvad sker der, mor?”Intet svar.

Men efter at have siddet i stilhed i godt snart 40 minutter,

sagde hun ”Jeg melder dig ud af den skole Maria og du flytter om 1 dage”. Jeg prøvede at lade vær ed at tude. Da vi kom hjem løb jeg hurtigt ind på mit værelse og begravede mit hoved ned i min pude, jeg græd og skreg!

Jeg kunne slet ikke klare alt det her. Hvorfor kan jeg ikke have et normalt liv, ligesom alle andre piger, hvorfor har vi ikke penge nok så jeg også kan få det der er på mode nu. Hvorfor skal min far ikke være her længere når de andres må? Hvorfor er det altid mig, der ender med at tude. Hvorfor skal jeg blive behandlet sådan her?.

Jeg skrev til Simone:

Sendt d. 08/10 klokken 16:30

”Hej Simone.

Undskyld jeg skriver, vil bare sige til dig. Jeg kun har en 1dag tilbage på Møllebjerg skolen. Jeg er meldt ud, vil også bare sige tak for 9 gode år. Og tak fordi du valgte dine veninder frem for mig. Når jeg havde mest brug for det. Tak fordi du ikke sagde stop. Jeg er så indebrændt på dig. Du skulle forstille at være min veninde. Det vil sige at du skulle hjælpe mig når jeg havde mest brug for det i stedet for at, at glo som en eller anden dum pige.!

Kh Maria”

Set d. 08/10 klokken 16:31

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...