SulBer - A loving coming out story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2015
  • Opdateret: 7 okt. 2015
  • Status: Igang
.

2Likes
0Kommentarer
212Visninger
AA

1. Kapitel - Et overfyldt hoved

 

Sulli POV - Sullis tanker

Jeg ved helt seriøst ikke, hvordan jeg skal forholde mig. Hvorfor er det lige noget, at der er noget der hedder; enten er man til det ellers er man til det. Hvorfor ikke bare være til det hele? At være til begge virker mærkeligt for rigtigt mange og muligvis ikke noget, som alle omkring mig ville kunne forholde sig til. Men hvis det er sådan, så er det vel bare sådan. Man behøver ikke skulle forklare sig. 

   Men når nogle spørg mig; “Hvordan ved du hvad du er til? Når du aldrig har været sammen med enten det ene eller det andet?”. Godt spørgsmål. Jeg ved det jo heller ikke. Overhovedet. Faktisk slet ikke. Hvordan skulle jeg vide det? Som sagt; jeg har aldrig været sammen med hverken det ene eller det andet. Jeg har aldrig, sådan rigtigt, opdaget en person og tænkt “Wow, ku’ godt!” eller lignende. Aldrig. 

   Dog indrømmer jeg da gerne, at jeg nok har fundet min veninde ret så tiltrækkende. Men jeg har ikke videre tænkt over det. Kun at det kunne være en rar følelse at være sammen med hende. Jeg har slet ikke tænkt det igennem på den seksuelle måde. Overhovedet. 

   Et par gange er jeg blevet spurgt, om jeg nogensinde har set det modsatte køns private del, hvor jeg har sagt nej. Sandhed. For nej, det har jeg aldrig set før. Burde man have set den i min alder af 20 år? For mig, så giver det ikke mening. Det er bestemt heller ikke en tanke, der hiver i mig. Faktisk så har jeg ikke rigtigt lyst. For mig, så virker det helt forkert, på en eller anden måde. På en eller anden måde, så virker det oprigtigt frastødende. 

   Jeg har da set film, serier og den slags med nøgne mænd og kvinder. En nøgen mands overkrop har heller ikke tiltalt mig. Er det forkert? At sidde blandt sine veninder, imens vi ser film med enten en nøgen Brad Pitt eller seksuelle film med ukendte nøgne mænd, så har det ikke tiltrukket mig. På nogen måder.

   I en periode, så var de her tanker så slemme, at jeg spurgte min ene veninde, om jeg burde gå til psykolog. Min veninde svarede nej, hvorfor dog? Hvorfor kunne hun ikke se, at disse tanker fyldte så meget i mit hoved, at jeg ofte blev helt ør i hovedet over ingenting. Under mine træninger og øve-timer med pigerne, så blev jeg helt ør i hovedet, bare idet jeg trådte indenfor døren og kiggede rundt på mine kollegaer. 

   Mon de bemærkede, at jeg kiggede mig lidt ekstra omkring, hver gang vi var færdige med træning og skulle i bad sammen. Hver pige stod i vores brusekabine, men med udsigt til hinanden. Bemærkede de mon, at jeg kiggede lidt på dem, imens vi badede? 

   I gruppen er jeg oftest blevet kaldt den nuttede og lignende. Simpelthen fordi, at jeg bliver iklædt længere nederdele end de andre piger, specielt i forhold til vores maknae, Krystal. Ligeledes får jeg rottehaler og lagt for feminint makeup. Og siden jeg joinede mine piger i gruppen, så har jeg altid skullet lave ayego i offentligheden og altid skullet lave små og søde håndtegn. Så kan jeg ikke andet end at virke lidt småuskyldig. Det er da klart. 

 

Jeg ligger blyanten på sengen, som jeg ligger på maven i helt inde på midten af sengen. Dagbogen ligger foran mig. Jeg er næsten færdig med den og jeg købte den i sommers i en lille genbrugsbutik i Seouls indre del. Siden da har jeg skrevet løs, når jeg lige har haft noget på hjertet. En dejlig følelse at skrive sine tanker og følelser ned. På den måde hjælper det en med at indse, at ens problemer ikke er så store, som man ellers gik og troede, de var. Jeg føler mig altid så lettet efter jeg har skrevet i dagbogen. 

   “Sulli? Er du derinde?”

   Jeg kigger hen på døren, da jeg hører Victorias stemme bag den. Gad vide, hvad hun vil? Klokken må være efter 22, eftersom jeg gik herinde direkte efter aftensmad og det spiste vi så sent som kl. 21:30 og så længe har jeg nu heller ikke været herinde. 

   “Ne,” Svarer jeg og pakker min dagbog sammen, som jeg lægger ned i skuffen på mit lille natbord ved siden af min seng, “Hvad er der?”. Jeg rejser mig op fra sengen og træder hen til døren, da den går op. Victoria har åbnet døren imellemtiden og står nu og kigger ind. Hun har en pude under armen og sin dyne slæbende efter sig ude i gangen. 

   “Må jeg ikke nok sove herinde?” Spørg hun, idet hun rækker op og gnider sig i det ene øje, efterfulgt af et stort gab. Hendes sovemaske er skubbet op i håret, så det halvlange pandehår stritter ud til siderne. 

   “Ne.” Svarer jeg hende bare og vender om for at gå tilbage til min seng. Faktisk så er jeg vant til, at pigerne kommer herinde ved sengetid og spørg, om de må sove inde på mit værelse sammen med mig. Og sjovt nok finder jeg det rart og betryggende, og slet ikke generende. 

   “Gomawo,” Siger Victoria og træder tættere på sengen, som jeg endnu en gang er kravlet tilbage op i. Jeg tager mine puder og min dyne med mig til den ene side, så der bliver plads til endnu en i sengen, “Gomawo, igen. Jeg kan slet ikke falde i søvn alene for tiden. Måske jeg er ved at blive stresset?”.

   Jeg lægger mig ned på siden med fronten mod min unnie. Så trækker jeg let på skuldrene, så godt som jeg nu kan og lukker mine øjne i, “Jeg ved det ikke, unnie. Føler du dig stresset?” Spørg jeg hende. 

   “Jeg ved det ikke, Sulli. Måske er det bare det hele med vores nye comeback, som jeg er nervøs over. For det er jeg, virkelig,” Mumler hun som et svar og jeg kan mærke, at hun rykker sig tættere på mig. En varm følelse hamrer rundt i min mave og jeg kan mærke, at jeg begynder at svede let, “Er du ikke nervøs?”

   “.. Nervøs? Eh..! Virker jeg nervøs?” Pludselig har jeg ingen idé om, hvorfor hun spørg om jeg er nervøs. Virker jeg så nervøs for at hun ligger her ved mig? Det håber jeg så sandelig ikke! Det må ikke være så åbenlyst! 

   “Wow. Rolig nu, Sulli. Det var bare et spørgsmål,” Svarer hun og jeg åbner ikke mine øjne op for så at se hende i øjnene. Nej, “Du behøver ikke svare. Jeg falder alligevel i søvn meget snart. Godnat, og igen, gomawo.”

   “Godnat..”

   Jeg lytter efter og efter lidt tid, sover Victoria. Hendes vejrtrækninger bliver tungere og dybere. Det er vidst godt, at hun normalt sover tungt, for jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal håndtere mig selv lige nu. Jeg kan tydeligt mærke, at mine kinder brænder; snart hele min krop brænder. Jeg føler mig så fugtig lige nu på grund af sveden, der langsomt pibler af mig. Samtidig med at mit hjerte hamrer i brystet på mig. 

   Jeg forholder mine øjne lukket i og forsøger at falde i søvn i ro. Eller, i den ro, som jeg nu engang kan få. Og langsomt begynder min krop at falde til ro. Dog begynder mine tanker at kører rundt i hovedet på mig. En masse tanker om situationen, jeg lige nu ligger i. Bør jeg trække hende ind til mig? Eller selv rykke tættere på? Eller bare lade helt være og blive liggende, hvor jeg nu engang ligger? Hvis nu jeg rykkede tættere på hende, så ville det blive nemmere for mig, at røre lidt..

   Langsomt rykker jeg lidt på mig, så jeg i stedet kan vende ryggen til Victoria. Men stopper mine bevægelser i en chok tilstand. Jeg kan mærke noget dernede og det føles bestemt ikke rart. Men vådt i stedet for! 

   Euw, euw, euw, euw, euw…!!

   Hurtigt åbner jeg øjnene op og kigger tilbage på Victoria, der heldigvis sover så sødt. Så skynder jeg mig at rejse mig fra sengen og næsten løber ud på badeværelset ved siden af mit værelse. Låser døren og tumler over til toilettet., hvor jeg næsten river mine trusser ned og sætter mig, så jeg bedre kan se, hvad der foregår dernede. 

   Åh gud…! Ej, det er snart for ulækkert, altså!

   Trusserne ryger til vask og jeg trækker ned i min sove T-shirt, så jeg kan skynde mig ind på værelset igen og finde mig et par nye trusser til at sove i. Jeg får et par trusser på og rammer endnu en gang sengen, denne gang med ryggen til Victoria. Så, godnat! 

   Efter hvad der føles som 10 timer, falder jeg endelig i søvn i en dejlig dyb søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...