Iris

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2015
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Da Ezras familie en dag ikke længere kan betale huslejen, må han droppe ud af gymnasiet for at finde arbejde. Her møder han en meget speciel pige, Iris.

1Likes
0Kommentarer
214Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg ligger med lukkede øjne på sofaen, men foran mine øjenlåg er et billede af en grotte. Lyden af vand der drypper kommer fra drypstenshulerne og lyden af folk der ånder kommer fra en drage, som ligger på lur og venter på en ubuden gæst.

I virkeligheden kommer åndedragene fra mine søskende, som ligger rundt om mig, og vandet drypper ned i en spand der står i hjørnet af rummet.

Bag mine øjenlåg begynder dragen at synge, mens den slår halen ned i gulvet, og tonerne får vandet til at dryppe, og dråberne får tonerne til at flyde. Imens er der en dør der bliver smækket, og sangen fortsætter som et uldent skænderi mellem mine forældre bag en lukket dør.

Dråberne fra grotten former sig langsomt til tårer. Det er min yngste lillesøster, Laura, som græder. "Shh" siger jeg, for jeg vil ikke have at hun skal vække de andre. Jeg tager hende op og sidder lidt med hende, men jeg ved, at hvis jeg giver hende et kram, begynder hun at græde endnu mere.

Solen er begyndt at stå op udenfor. Om lidt skal jeg få fem børn i tøjet og sendt i skole, og jeg skal selv være på gymnasiet klokken otte. Klokken fire har jeg fri, og så skal Laura hentes i vuggestue, og jeg skal købe ind og lave mad. Når min far kommer hjem fra arbejde klokken otte om aftenen skal der være absolut ro. Og så er der lektierne. Så egentlig er det rart nok at få lov til at sidde i stilhed med Laura en tidlig morgen, og se det røde lys fra solen udenfor vinduet.

Turen til skole er flot, selvom det regner. Min skole ligger lidt uden for byen, og jeg skal over et område med græs og træer som dufter af glade sommerdage og regndans. Jeg får lyst til at klatre, men hvem klatrer i træer når de er 17. Desuden har jeg travlt. Da jeg træder ind ad skolens store svingdøre er jeg næsten gennemblødt. De har lukket for strømmen igen derhjemme, så jeg har ikke kunnet oplade min ipad til at lave lektier. Jeg kommer næsten altid i problemer, hvis der ikke har været strøm derhjemme i et par dage. Lærerne forstår det ikke. De er selv vokset op som kreativ overklasse med højteknologiske dimser og intellektuel stimulering fra deres dannede forældre. Det eneste de har glemt at lære er, at det ikke er alle som er vokset op på den måde.

 

De andre har selvfølgelig læst det de skulle læse. Jeg har svært ved at følge med. Min søster ville have opsnappet det hun ikke havde læst lige med det samme, og så havde hun deltaget i undervisningen som om hun havde læst lektier lige hele natten. Men jeg bliver nødt til at forstå lektierne, hvis jeg skal forstå undervisningen. Og jeg bliver også nødt til ikke at tænke på hende.

På vej ud fra timen, hiver min lærer fat i mig, og beder mig om at komme med ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...