Element

Vi styrtede op ad trappen i hvished om, at den ville være der. Vi havde fundet den! Enda før Eliten. Deré hoppede ind i døren, og den gik op med et brag. Det klare lys var ikke til at tage fejl af.... Det var den! Jeg nærmest faldt over mod reolen. Den var så tæt på. Jeg rakte ud efter den, men i det samme forsvandt lyset, og jeg løb direkte ind i reolen.
Tårnet blev mørkt.
Deré skreg.
Al gik i knæ, og jeg lå på gulvet overfaldt af bøger.
Den var væk.....
Alt var tabt....

8Likes
23Kommentarer
2720Visninger
AA

14. When you can´t decide where to go

//Al//

 

Lyden af den dæmpede samtale, de andre havde, og ildens knitren fik mine tanker til at vandre. Mørket var faldet på, og Jax havde fanget noget vi kunne spise. Jeg var ikke sikker på, hvad det var, men jeg havde spist det. Jeg havde lånt Jax´ kappe til at dække mine bare skuldre. Det nederst af min brudekjole var dækket af et brunt lag snavs og var revet lidt i stykker. Den komplicerede frisure, jeg havde haft tidligere på dagen, hang løst og uldet på mit hoved. Min mor ville have fået et hjerteanfald, hvis hun så mig. 

"Hvad med Canitva? (8) " spurgte Jax. De diskuterede, hvor vi skulle flygte hen. Ikke at jeg havde nogle planer om at tage med dem, men det virkede ikke til, at jeg havde et valgt.

"For det første... det er koldt. For det andet... det er helvedes langt væk. " svarede Deré i en nærmest opgivende tone. Jax så forvirret ud. "Nej, det er ej. Er det? " 

Hun kiggede på mig. Jeg trak på smilebåndet. "Ja, det er det. Det ligger faktisk i den anden ende. " 

"Det er basis geografi. Har du aldrig gået i skole? " Deré kiggede nu totalt opgivende på Jax, og jeg måtte være ærlig, jeg havde det selv lidt på samme måde. Pigen virkede jo decideret dum. Hun havde jo desuden også kaldt mig brudinde. 

"Næ, ikke sådan rigtigt. Jeg gik i skole i et år, og derefter blev jeg undervidst hjemme, indtil jeg blev 9. Det var dog kun det helt basis som at skrive, læse, håndskrift og udtale. Jeg har læst lidt om de forskellige distrikter, men jeg vil gladeligt indrømme, at jeg ikke kender til flere af deres placeringer eller rang. " Jax så ikke flov ud efter den indrømmelse. Tvært imod faktisk. Hun var helt ligeglad. 

Både Deré og jeg så forundret ud. "Jamen hvofor stoppede det, da du fyldte 9? Der har tydeligvis været meget mere at undervise dig i. " blev Deré ved. Hun var tydeligvis ved at gå Jax på nerverne, for Jax begyndte igen at snerre. 

"Jeg har ingen ide, men hvis i er så kloge, så forklar mig det i stedet for forfanden da. " I en hver anden situation var jeg blevet forfærdet, for sikke et sprog hun havde. Deré kiggede spørgende på mig. Jeg tog en af de pinde der var blevet samlet til brænde og begyndte at tegne en spiral i jorden. Derefter delte jeg spiralen op i 23 stykker, hvor nogle var større end andre. 

"Dette her er hoveddistriktet hvor alt bliver styrret fra. " jeg pegede med grenen på midten af spiralen. Jax' opmærksomhed var rettet mod spiralen, og hun nikkede let. "Heji? (1) " svarede hun.  

"Ja. Det næste distrikt er Vaelytra (2), hvor jeg kommer fra. Efter det er Ecainon (3), som er det sidste distrikt i den første ring. " Hun lyttede efter og virkede interesseret, selvom det var noget af det letteste, man kunne komme i nærheden af. 

"I ring to finder man Arkelon (4), som er hvor det store bibliotek befinder sig. Derefter Villizar (5)... " jeg fortsatte med at remse alle distrikterne op og fortalte endda også lidt om dem og deres klimazoner, som alle sammen var forskellige. Jeg måtte endda forklare hende hvad sne var, da jeg nåede til Canitva (8) som er det koldeste distrikt, der var. Det var ikke underligt, at det nogle gange sneede i andre distrikter end Canitva (8), men det blev sjældent liggende særligt længe. 

Jeg var næsten igennem ring tre da jeg nåede til distrikt 17. "Leavanna. " sagde Jax før jeg fik chancen. Jeg nikkede. "Det er der, jeg bor. Eller rettere boede. Jeg tror ikke, jeg nogensinde kan finde tilbage. " Hun så på en gang ked af det ud men også lettet. 

"Jeg tror du mener vende. Du kan ikke vende tilbage. Det kan ingen af os. " Det virkede næsten som om, Deré bevidst var ude på at irritere Jax. Denne gang smilede Jax bare flabet af hende. "Jeg mente præcist, hvad jeg sagde. Vi kan nok godt blive enige om, at jeg er ret væk i alt det her. " Jeg vidste ikke, om jeg skulle give hende ret, men det var hendes egne ord og ikke vores, selvom både Deré og jeg nok havde tænkt dem op til flere gange. 

Buskene bevægede sig pludselig, og straks var Jax på benene tæt efterfuldt af Deré. De stod begge kampklar, da drengene trådte ind i lyset af bålet. 

"Nu er det altså vores tur til at få noget at spise! " brokkede den sorthåret sig. Den blåhåret nikkede opbakkende. Deré sukkede opgivende. "Ar, fint! Jeg holder vagt. " hun gav begge drenge en albue i brystet, før hun trådte ud af lyset og forsvandt bag buskene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...