Element

Vi styrtede op ad trappen i hvished om, at den ville være der. Vi havde fundet den! Enda før Eliten. Deré hoppede ind i døren, og den gik op med et brag. Det klare lys var ikke til at tage fejl af.... Det var den! Jeg nærmest faldt over mod reolen. Den var så tæt på. Jeg rakte ud efter den, men i det samme forsvandt lyset, og jeg løb direkte ind i reolen.
Tårnet blev mørkt.
Deré skreg.
Al gik i knæ, og jeg lå på gulvet overfaldt af bøger.
Den var væk.....
Alt var tabt....

8Likes
23Kommentarer
2701Visninger
AA

5. what in the?

~Deré

 

 

Vi styrtede fra hus til hus. Lænkerne slæbte sig efter mig og de få folk der så os kiggede undrende på os, som om vi var en fremmed art. Drengene susede forbi mig, hurtigt nok til at gøre mig forskrækket. Vores medmennesker var forundrede, vores tøj passede ikke til deres, ikke engang tæt på. Jeg var iklædt læder af høj kvalitet, med en god mængde af ædle metaller syet sammen. Min hætte og kappe dækkede det værste af mit pixie mørkerøde og noget så unaturlige hår. Mit tykke og vilde pandehår dækkede for mine hvide og røde øjne.

Det var jo en del af det der gjorde mig så skræmmende.

”undskyld mig! ” sagde en lille stemme da vi endelig stoppede op. ”hvad laver i? ” jeg kiggede forundret end på ham og Jacob drog sit sværd og truede den lille dreng. ”er du ikke bange? ” spurgte jeg og placerede min hånd mellem ham og Jacobs sværd. Han rystede ivrigt på hovedet. ”jamen, vi er bare på besøg, skynd dig nu hjem” jeg strøg ham over hovedet og han rørte min hånd. ”hvor er du varm” sagde han, vendte sig og gik væk. Patrick gjorde sit bedste for ikke at grine og Jacob var målløs, men ikke over hans bemærkning, han var bare ikke bange.

Man kan jo kun gå ud fra at han har set for meget.

Han vinkede og vi løb videre hen mod katedralen, hvilket var det eneste sted man kunne tænke sig at gemme et sejl.

"hvorfor er vi her?" spurgte Patrick. Jeg sukkede og kiggede på den klogeste af de to. "fordi det her er hvor han gemmer sig, og det her er mit bedste gæt på hvor han kunne gemme sig" svarede jeg ham roligt. Han nikkede som respons. Jeg signalerede til dem at de skulle følge med men blev stoppet brat af en mild eksplosion og glasskårende fløj rundt omkring ørene på os. De bumpede ind i mig og vi spottede en pige det lå på jorden omringet. ”hvem er hun… ” spurgte Jacob irriteret. ”vigtig… ” mumlede jeg og følte trangen til at gå over til hende. ”Jasiva” på en måde var det, det jeg ville kalde hende.

Patrick nåede at stoppe mig før grisen brasede ud af dobbelt dørene. ”arh, jeg skal kaste op… ” brokkede jeg mig lavmælt. Jacob fnysede ”kæft han er ulækker… ”. Jasiva stod op og løb over mod os. Igen var lysten til at stoppe hende op stor, men hun løb lige forbi os. Jeg nåede kun lige at fange hendes blik før jeg spurtede efter hende. ”Oi! ” skreg jeg og spurtede forbi tykke og fik ham til at falde. ”svin ” hviskede jeg og kiggede tilbage på en af de kroppe jeg altid vil syntes er spild af plads og tid. Men Jasiva var langt forand mig. Jeg havde dog en fornemmelse af hvor hun søgte hen. "Mod portene" kormanderede jeg de andre og vi løb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...