Element

Vi styrtede op ad trappen i hvished om, at den ville være der. Vi havde fundet den! Enda før Eliten. Deré hoppede ind i døren, og den gik op med et brag. Det klare lys var ikke til at tage fejl af.... Det var den! Jeg nærmest faldt over mod reolen. Den var så tæt på. Jeg rakte ud efter den, men i det samme forsvandt lyset, og jeg løb direkte ind i reolen.
Tårnet blev mørkt.
Deré skreg.
Al gik i knæ, og jeg lå på gulvet overfaldt af bøger.
Den var væk.....
Alt var tabt....

8Likes
23Kommentarer
2674Visninger
AA

1. Trying to avoid fucking up isn't easy....

...Jax...

 

At være på vej op mod overhovedet for Leavanna Distriktet, var ikke det øjeblik jeg var mest stolt af. Faktisk ville jeg helst slippe for nogensinde at se på ham igen. Hans grimme fjæs gav mig kvalme hver gang jeg så ham, hvilket desværre var ret tit. Jeg kom alt for ofte i problemer, men kun fordi at folk altid var så irriterende dumme og at jeg ikke har kunnet holde min kæft. 

Kvinderne på hver side af mig havde begge deres ene hånd på min skulder. Det var de samme der hentede mig hver gang, så jeg var begyndt at kunne huske deres navne. Lea og Miranda hed de. Lea var den lidt buddet af dem, og Miranda var hende der lignede et lig med lidt for meget læbestift. De var begge næsten lige så højrøvede som dem fra de højerestillet distrikter. Dem hadede jeg virkelig. De troede de var så meget bedre end os (hvilket de for det meste også var, men det behøvede de jo ikke at få at vide).

De store dobbeltdøre gik op og vi, i samlet flok selvfølgelig, trådte ind. Hvad jeg allerede vidste var at hans kontor lå i den anden ende af huset. Perfekt. 

Jeg havde været her for mange gange nu, så de gad ikke engang at begynde med deres 'at smadre nogen synder og sammen er en kriminelhandling, og det har konsekvenser' snak. Den kunne jeg jo så også fra ende til anden nu, så hvorfor give mig det samme lort igen og igen. De vidste jo at det ikke havde nogen effekt.

Jeg lukkede dem bare ude og fukuserede på intetheden. Hvis jeg bare ikke havde sådan nogle dårlige vaner. De var typisk til grunden jeg var her. Også i dag. Jahvian, min (tidligere) ven og smedesøn, havde forladt mig for Eriko og hans slæng. Okay, det var måske ikke helt det der skete, men fuck nu det. Vi var kommet op at skændes, og han havde råbt ad mig at jeg skulle holde op med at være sådan et kæmpe røvhul. Jeg havde været så tæt på at stikke ham en flad, så det blev ikke bedre da han så fortsatte. Han pointerede flabet også at jeg lige havde mistet den eneste ven jeg havde. Han havde haft ret, og det var det der havde pisset mig mest af. Jeg havde ikke sagt mere, men kniven jeg havde kastet efter ham havde været svar nok i sig selv og han skred. Spade!

Men helt ærligt!? Eriko? Den idiot havde lige så mange hjerneceller som der var blade på et træ. Et nøgent træ, altså. Men det værste var, at han var et af de mennesker som aldrig tabte. Ikke i hans verden i hvertfald. Plus at han selvfølgelig også lige skulle være den person jeg hadede mest i verden. 
"Røvhuld" mumlede jeg. Så da Jahvian havde forladt mig, skulle jeg selvfølgelig have noget (eller nogen) at afreagere på, og det blev så i dette tilfælde dem. Eriko skulle jo selvfølgelig lige vise sig frem, så jeg stak ham en lussing, og gav ham et overflødigt sår på overarmen. Jeg havde ikke skåret særlig dybt, men den forbandede gorilla havde skreget som en lille pige og folk var kommet løbende. Jeg var stukket af, men alle vidste hvem der havde gjordt det. 

Lea bankede på døren da vi nåede frem, og en fjern stemme kaldte os ind. Jeg blev ført ind af døren og sat i en stol, forand et stort bord. Bag det sad Lindurt (eller Mr Grimmerian som jeg havde døbt ham den første gang jeg var kommet her) overhovedet af Leavanna.

"Ikke overaskende at se dig her igen Jax." Hans stemme gav mig hovedpine og jeg havde bøjet hoved så jeg ikke behøvede at se på ham. Jeg fornemmede dog det tryk han havde lagt på igen. 
"Men jeg havde ikke forventet at du kunne holde den så længe. Hvad er der gået? Fem dage? Seks? Dine forældre må være meget stolte." Av. Han havde ramt et ømt punkt. Jeg blev med et meget irriteret og løftede trodsigt mit hoved, for at møde hans blik. Jeg fortrød i det samme mit valg og kiggede væk. Han var virkelig hæslig, og jeg tog mig selv i at kigge efter en spand jeg kunne kaste op i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...