Element

Vi styrtede op ad trappen i hvished om, at den ville være der. Vi havde fundet den! Enda før Eliten. Deré hoppede ind i døren, og den gik op med et brag. Det klare lys var ikke til at tage fejl af.... Det var den! Jeg nærmest faldt over mod reolen. Den var så tæt på. Jeg rakte ud efter den, men i det samme forsvandt lyset, og jeg løb direkte ind i reolen.
Tårnet blev mørkt.
Deré skreg.
Al gik i knæ, og jeg lå på gulvet overfaldt af bøger.
Den var væk.....
Alt var tabt....

8Likes
23Kommentarer
2684Visninger
AA

13. This is either a good thing or a bad thing

//Al//

 

Det kolde metal var presset let mod min hals. Hun havde sørget for, at æggen var hen over halspulsåren. Men for mig var hendes intentioner tydelige. Dette var ikke nogen kold morder. Hun ville ikke dræbe mig, med mindre det var nødvendigt. Det betød dog ikke, at hun var bange for det. Tværtimod virkede hun som en der gjorde, hvad der skulle til for at overleve, og hvis det betød at dræb mig, ville hun højst sandsynligt gøre det. 

Min husbonds ansigt var som hugget i sten. Jeg var udmærket klar over, at mit eget ansigt var på samme måde. Men selv jeg var i tvivl om, hvad han tænkte. Heldigvis tog det ikke lang tid, før vi fik besvaret spørgsmålet. Hende der holdt kniven mod min hals begyndte at bakke ud af tunnellen. Jeg låste mine øjne fast til Lord Victors, da tunnelens mørke omsluttede os. 

Det var næsten umuligt at se i mørket. Kun få omrids kunne skimtes i mørket, og vores skridt og åndedræt var det eneste, der kunne høres. Min gidseltager, den næsten-henrettede, de to fyre og jeg halvløb gennem mørket, indtil vi nåede udgangen. Det bratte lys gjorde, at jeg stoppede op for at dække øjnene, men min gidseltager havde ikke i sinde at stoppe og trak mig med videre. Vi fortsatte med at løbe, indtil vi var et stykke væk fra den katastrofale henrettelse. Jeg stoppede forpustet op og holdt en hånd på maven, hvor korsettet pressede min brystkasse sammen. 

"Svært ved at trække vejret, Brudinde? " spurgte hende der havde taget mig til gidsel. 

Jeg grinte hæst. "Det hedder ikke en brudinde, fjols. Det hedder en brud, og ja, det har jeg. Det ville du jo ikke vide noget om, siden du aldrig har prøvet at løbe i sådanne korsetter. " 

Hun kiggede fornærmet på mig og vendte sig mod hende, der skulle have været henrettet. Hun virkede udmattet og gned sig i ansigtet. Jeg betragtede de to piger, der nok var nogle år yngre end mig. Det kortklippede helt røde hår og det lidt længere grå hår. Jeg betragtede deres tøj. Det sorte af kvalitet og det, der ikke var. Men det var først, da jeg fik øjenkontakt med dem begge, at jeg indså, hvem de var. Ikke fordi at jeg havde hørt om dem før nu, men fordi at jeg i det øjeblik, følte en form for forbindelse til dem jeg aldrig havde følt før. 

Den rødhårede - hende der næsten var blevet henrettet - rettede sig op og kiggede med let sammenknebne øjne på mig. De to fyre kiggede fra mig til hende og tilbage igen. Jeg gik ud fra, at de var med hende. Hun hviskede noget svagt, som jeg ikke kunne opfange og lænede sig frem.

"Er dit navn Al? " 

Jeg kiggede på dem samtidig med, at jeg rettede på den store brudekjole. Jeg var chokeret over hvordan, hun vidste mit navn. Men Jeg kendte jo så tilsyneladende også deres navne. De yngre piger afventede mit svar, men jeg var i vildrede om, hvorvidt jeg skulle være ærlig eller ej. 

"Er jeres navne Deré og Jax? " spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. De udvekslede blikke. Jeg kunne se, at nu var det dem, der var i tvivl om, de skulle være ærlige. De to fyre så ud til at være forvirrede. Forståeligt. Jeg ville nok selv have undret mig. 

Hende som jeg forventede hed Deré, åbnede og lukkede munden som for at overveje, hvad hun skulle svare. til sidst blev hun dog enig med sig selv om det. "Ja. " sagde hun og kiggede nærmest trodsigt på mig. Den anden - Jax - tog nogle skridt mod mig. 

"Vidste du bare, lige pludselig, hvad vi hedder, eller vidste du det i forvejen? " Hun så mere nysgerrig ud end skræmt eller forvirret. Kendte de til sådan en instinktiv viden i forvejen? Jeg valgte at svare ærligt.

"Instinktivt. " 

"Jamen så, Al, har vi ingen andre muligheder end at sige velkommen til gruppen. " 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...