Element

Vi styrtede op ad trappen i hvished om, at den ville være der. Vi havde fundet den! Enda før Eliten. Deré hoppede ind i døren, og den gik op med et brag. Det klare lys var ikke til at tage fejl af.... Det var den! Jeg nærmest faldt over mod reolen. Den var så tæt på. Jeg rakte ud efter den, men i det samme forsvandt lyset, og jeg løb direkte ind i reolen.
Tårnet blev mørkt.
Deré skreg.
Al gik i knæ, og jeg lå på gulvet overfaldt af bøger.
Den var væk.....
Alt var tabt....

8Likes
23Kommentarer
2843Visninger
AA

20. The heartwarming gesture of sharing warmth

[Aldén]

 

Vi fire sad samlet om bålet, Jax havde lavet til os. Deré sad og kastede småsten på Jax, mens Al kiggede misbilligende på. Hun slog mig som den mest modne af de tre piger, men jeg havde også efter et stykke tid indset, at hun var lidt ældre end de to andre. Nok omkring et par år men det var umuligt at bestemme hendes alder ud fra hendes udseende. I stedet valgte jeg at bedømme hende ud fra de to andre. Jeg gættede på, at de var omkring de atten år, men selv de to var svære at bedømme. 

Jax hvæsede af Deré, da hun ramte hende på kinden med en sten. Jax, indså jeg, var meget mere dyrisk end de andre. Det lange grå hår hang løst ned og dækkede noget af hendes ansigt. Det gav hende et vildt og mystisk udtrykt, der kun blev forstærket af de lilla øjne, man kunne skimte bag manken af hår. Af hvad jeg kunne se, havde hun forskellige ar på sin krop, der vidnede om enten et hårdt liv, eller hvis hun havde levet på den anden side af loven. Uanset hvilken af mulighederne var rigtig, var det rigelig med grund til, hvorfor hun luskede rundt herude og gemte sig for andre folk. 

Deré grinte og kastede en sten på Al, der virkede meget misfornøjet over skiftet af hvilken person, der havde Deré´s interesse. Jeg kom til at tænke over hvor forskellig Al og Deré var. Deré med det vilde, korte, flammende røde hår, det stramme kvalitetstøj og nærmest legesyge tilgang til situationen. Hun virkede ubekymret over, at de højst sandsynligt sad i lort til halsen. Jeg var i tvivl om hvorvidt, det var noget, jeg fandt godt eller skidt. På den ene side gav det hende en ro i visse situationer, som nogle manglede. På den anden side gav det hende også en mindre situationsfornemmelse til visse tider, som kunne resultere i nogle meget ubehagelige situationer, der højst sandsynligt ville ende virkelig skidt. 

Al var noget helt andet. Hun viste aldrig følelser eller røbede, hvad hun tænkte. Det var svært at regne hende ud. Hun virkelig altid til at tænke over noget, som ikke virkede til at være specielt behageligt. De kolde isblå øjne var fjerne. Det var stadig en torn i foden, at jeg ikke kunne finde ud af, hvor jeg havde set hendes øjne før. Det var som om, at det lå lige på tungen, at jeg nærmest kunne smage det, men aldrig nok til at jeg kunne huske. Hun var en konstant påmindelse på noget, jeg skulle gøre men ikke kunne. 

"Kan du holde varmen? " 

Al´s øjne var ikke længere fjerne men fikseret på mine egne. Jeg var ikke sikker på, hvorfor hun spurgte, indtil jeg indså, at jeg sad og rystede. Hun var bekymret for mig, men hendes stemme var stadig kold og afvisende. Jeg kunne ikke finde ud af hendes motiver. 

"Ja. Nej. Det går. Tak. " Jeg smilede og trak mine tynde skjorte sammen om mig. Pigerne - altså Jax og Deré - havde ledt efter mit tøj, men min kappe var tilsyneladende væk, så jeg var tvunget til at fryse. 

Al smilede og rejste sig op. Hun satte sig hen ved siden af mig og lagde sin egen kappe hen over mig. Det var en venlig gestus, som forvirrede mig endnu mere, men jeg satte pris på det. Jeg kunne mærke hvordan kappen og vores delte kropsvarme langsomt fik blodet til at vende tilbage til mine arme. 

"Hvor er i bare søde sammen. I har endda samme øjenfarve. " Deré mente det som en provokation, men i stedet gav hun mig svaret. Vi havde samme øjenfarve. Det var mine øjne, jeg var vant til at se. 

"I har også samme hårfarve. " kommenterede Jax. "I ligner hinanden ret meget. " 

"I kunne være søskende. Er det derfor, du fulgte efter os? ledte du efter din søster? " Deré smilede arrogant og lagde det ene ben over kors.

"Jeg var på vej til at ordne familieanliggende ting. Jeg ændrede mening, da jeg fandt jer meget interessante. "

"Aha, " sagde Jax. "Hvor gammel er du egentlig? " 

"Femten. Er det et problem? " 

"Uuuh, han kan svare igen. Burde du ikke irettesætte ham, Al? "

"Jeg finder ikke hans opførsel problematisk, nej. " Al virkede ikke interesseret i Deré´s drillerier. 

"Vi burde sove. Vi rejser videre i morgen tidlig. " Jax lagde sig til rette på jorden. Vi andre gjorde det samme. Al trak mig ind i sin favn og lagde hendes kappe over os. Da jeg kiggede forvirret på hende, forklarede hun, at jeg ikke skulle blive syg med det samme. Hun havde en pointe, så jeg lagde mig ind til hende og lagde mig til at sove. 

Jax brugte sine kræfter til at slukke bålet og mørket indhyllede os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...