Element

Vi styrtede op ad trappen i hvished om, at den ville være der. Vi havde fundet den! Enda før Eliten. Deré hoppede ind i døren, og den gik op med et brag. Det klare lys var ikke til at tage fejl af.... Det var den! Jeg nærmest faldt over mod reolen. Den var så tæt på. Jeg rakte ud efter den, men i det samme forsvandt lyset, og jeg løb direkte ind i reolen.
Tårnet blev mørkt.
Deré skreg.
Al gik i knæ, og jeg lå på gulvet overfaldt af bøger.
Den var væk.....
Alt var tabt....

8Likes
23Kommentarer
2649Visninger
AA

11. Preparing to die

~Deré

 

Mine knæ blev slæbt hen ad jorden og lavede nogle ækle sår under mit tøj. Jeg prøvede at stå men fejlede. Det var dog indtil jeg kunne begynde at se lyset for enden af tunnelen, det lys som skulle være mit sidste. "Når, så nu kan du stå?" Knurrede de to som nu ellers havde båret mig. Jeg varede min mund, fordi jeg vidste, at alt jeg sagde kunne blive mine sidste ord, og jeg var ikke færdig med at tale. Det jog ned gennem min rygrad, da jeg så mængden af folk på pladsen. Det var et flot bryllup men synd at hænge nogen i anledningen.
Jeg havde dog en følelse, at der var nogen der ikke ønskede det her bryllup. 

Jeg grinede til mig selv over tanken. Tænk at man ikke gad sit eget bryllup. Sikke et problem, hvad? Vagterne kiggede underligt på mig ligesom så mange andre omkring mig. Sjovt nok væmmes gæsterne sig ikke over mig. Det måtte have været første gang. "Lad os få det her overstået, jeg er lidt træt af at trække de her lænker," mumlede jeg. "De lænker bliver din sidste ven, hvis ikke din eneste." Sagde gommen højt, nok for at vise sig og sin 'magt' til at håne mig.
"Uha..." hvæsede jeg hæst. Min stemme begyndte så småt at forsvinde. Langt fra hvor jeg gik var der gråd, nogen grinte, andre havde ondt af, at en 'skønhed' som jeg skulle dø. "De her lænker klør" sukkede jeg med noget af mit sidste stykke stemme. Jeg begyndte af brænde omkring de stramme lænker. Man kunne tydeligt se metallet smelte på tæppet, og de forstørrede lænker var mere behagelige. "Sådan, meget bedre." Jeg smilede og ruskede mit hoved, så min kåbe faldt af. 
Mit tøj var ædelt, flot og dyrt. Mit ansigt var en smule beskidt men ingen store fejl. Håret sad som altid. Jeg rejste mig op og var næsten højere end vagterne. "Så er jeg klar til at dø," sagde jeg muntert og fnisede af gommens ændring. Hans brud var pisse flot, sikke en skam. Hun lignede noget hen af en gudinde i den kjole, hun må have haft det af 'h' til. 
Solen ramte min krop, da jeg langsomt blev ført op ad trappen til min død. Jeg havde personligt ikke noget imod at dø sådan, men tanken om at dø i Lodéra.
Det var det værste...
Mine tanker blev forstyrrede af et højt brag, der fyldte mine øre, og det tydede også på at gæsterne, samt bruden og gommen, hørte det. Vagterne skreg noget og pegede mod døren til parken. Deres ansigter havde fået en rødlig kulør, og det burde jeg vide alt om. De havde temperament.
”Deré!” Jeg genkendte den stemme. 
”Åh, Jax… ” Jeg sukkede lettet. 
”Lige til tiden… ” Hun skar rebet af min hals og ødelagde lænkerne omkring mine nu let blå hænder og ankler. ” Og du har de to ting med,” jeg så hen på Patrick og Jacob. Hun fnyste. "Som om jeg havde noget valg?" ”Det har du ret i, men skal vi ik skride? ” Sagde jeg. Hun var en farlig pige, jeg skulle nok holde godt fast om hende. ”Ja, men lad os da tage en souvenir med!” Hun grinede også lettet men flabet, og det lød som om, hun også havde savnet mig. Jeg elsker hendes grin.
Vi kiggede begge op på bruden, da hun råbte til os. ”Pas på!”

 

 

Vigtig Info!

Vi har talt og besluttet, at vi vil publicere et kapitel hver fredag (eller forsøge i hvert fald). Håber at i vil se frem til fredag med fornyet glæde :D 

Xoxo 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...