Element

Vi styrtede op ad trappen i hvished om, at den ville være der. Vi havde fundet den! Enda før Eliten. Deré hoppede ind i døren, og den gik op med et brag. Det klare lys var ikke til at tage fejl af.... Det var den! Jeg nærmest faldt over mod reolen. Den var så tæt på. Jeg rakte ud efter den, men i det samme forsvandt lyset, og jeg løb direkte ind i reolen.
Tårnet blev mørkt.
Deré skreg.
Al gik i knæ, og jeg lå på gulvet overfaldt af bøger.
Den var væk.....
Alt var tabt....

8Likes
23Kommentarer
2655Visninger
AA

3. Permanent Punishment

//Al//

 

Kvinder myldrede om mig. De var som myrer i en myretue. De var næsten altid i bevægelse, og munden stod aldrig stille på dem. Ordrer blev kastet frem og tilbage mellem dem med mig i midten. Jeg stod på en lille skammel, imens syersker rettede den hvide kjole, de havde puttet mig i. En brudekjole.

Jeg kiggede på kjolen i spejlet. Kjolens udskæring, der var off-shoulder, var dækket af hvide blomster, hvor stramme ærmer gik ned til albuerne der fortsatte ned i tynde løse ærmer. Et korset, der var gemt væk under det tætsyede hvide stof, fik mine bryster til at stå tydeligere frem. Det store skørt havde et diskret mønster og struttede lidt for meget til min smag. Om min hals hang en stor perlekæde med en kæmpe hvid sten i midten.

Et prik i min hovedbund fik mig til at skære ansigt. En af kvinderne havde stukket mig med en hårnål i hendes forsøg på at sætte den komplicerede fletning bedre fast. Jeg trak vejret dybt og kiggede ned i gulvet. Jeg kunne mærke tårende presse på, og jeg blinkede hurtigt en masse gange. Jeg nægtede at lade dem se mig græde lige før mit bryllup, uanset hvem jeg skulle giftes med.

Det virkede pludselig som om, de alle arbejdede dobbelt så hurtigt på at få mig gjort klar. Jeg forstod det ikke helt. De lavede alle et kæmpe postyr over noget der virkelig ikke var noget specielt. Jeg mener, okay, så de to rigeste familier i Vaelytra distriktet skulle forenes men der ud over.

Jeg kiggede ned på ringen der sad og glimtede på min højre ringfinger. Han havde givet mig ringen den dag jeg første gang mødte ham. Med sit gyldne hår og charmerende smil ville han have været enhver ung kvindes drøm. Og de fleste ville sikkert stadig gifte sig med ham, men det kunne jeg ikke, når jeg vidste, hvad han havde gjort og formodeligt ville gøre.

En af kvinderne kom hen begyndte at duppe pudder på brystet og i ansigtet af mig. Der var en næsten hvid farve, den samme min hud havde. Jeg kvalte nogle host, da jeg kom til at indånde noget af pulveret. Kvinden sendte mig et tvært blik som for at sige, at jeg ikke skulle afbryde hende, når hun var i gang. Jeg hævede det ene øjenbryn lidt, og kvinden så det heldigvis ikke. Hun ville nok have sagt det til min mor, og det ville have været slemt. Kvinden lagde pudderet fra sig og tog en lille æske. Deri var der en blod rød creme som hun begyndte forsigtigt at duppe på mine læber. Jeg indså, at der snart ikke ville være så langt tid tilbage, før jeg skulle giftes.

Da kvinden var færdig med at duppe cremen på, faldt mit blik på min mor i spejlet. Jeg havde arvet hendes udseende. Smalt ansigt med isblå øjne og snehvidt hår. Når min mor sad der i den kongeblå kjole og med rank ryg, var hun den smukkeste kvinde, jeg kendte. På hendes højre hånds ringefinder sad en stor safir. Den var den ring, hun havde fået af min far. De var endt med at elske hinanden, men jeg tvivlede på, at det var tilfældet med mit ægteskab.

Hun fangede mit blik i spejlet. Pludselig var hun ikke længere min mor, men en is dronning der truede mig. Truslen var simpel: Hvis jeg ødelagde det her, så ville hun personligt stå for min afstraffelse.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...