Element

Vi styrtede op ad trappen i hvished om, at den ville være der. Vi havde fundet den! Enda før Eliten. Deré hoppede ind i døren, og den gik op med et brag. Det klare lys var ikke til at tage fejl af.... Det var den! Jeg nærmest faldt over mod reolen. Den var så tæt på. Jeg rakte ud efter den, men i det samme forsvandt lyset, og jeg løb direkte ind i reolen.
Tårnet blev mørkt.
Deré skreg.
Al gik i knæ, og jeg lå på gulvet overfaldt af bøger.
Den var væk.....
Alt var tabt....

8Likes
23Kommentarer
2774Visninger
AA

18. A wet surprise

... Jax... 

 

Der var gået 11 dage nu. Tror jeg… Måske vat det mere, but who cared? Vi var stadig i live, så jeg gav ikke rigtig en fuck. Vi var ankommet til Lecykara (13) for flere dage siden. Al kunne ikke lide at være her. Det var hendes vandbetvingerinstinkt, der tog over. En ørken var ikke et sted for en som hendes, og det blev værre, jo mere hun trænede. Jo mere ens kræfter vokser, jo mere tager ens instinkter over. Det var grunden til, at vi søgte mod udkanten af Lecykara (13) og fandt en flod, der løb på grænsen. Det og at vi ikke havde været smarte nok til at medbringe vand, så vi både kunne overleve, og Al kunne øve sig. 
Øvede vandbetvingere kan tage vandet fra luften, men Al var nybegynder og igen.... Så hjælper en ørken fandme heller ikke på det! 
Det gode er dog, at der lever få mennesker her. Ingen ville opdage os. Jeg blev også ved med at påpege det overfor Al, der blev ved og ved og ved og ved... Med at dele sine bekymringer med os omkring den flok E.S. (Elite Soldater), der sikkert rente i røven af os. 

"Gider du godt holde kæft? Jeg giver dig ikke et andet svar end det, du fik i går!" Al gav mig et strengt blik, og jeg rakte tunge af hende. Hun var i sandhed blevet opdraget så højrøvet, som man kunne. 
"Jeg siger bare, at det måske ikke var smart at lave tornado efter tornado. Det virker ikke helt så naturligt, hvis du spørger mig." 
"Men det var der ingen, der gjorde," mumlede jeg og satte mig mod klippe væggen. Udover ørken bestod Lecykara (13) af kløfter af rød sten og fucking kaktusser! Jeg hadede de tingester, lige siden Al og Deré måtte trække et par hundrede pigge ud af min krop. Det var Derés skyld. 

"Når... Jeg går ned til floden, så kan I to hygge jer. Ses snobber." Jeg rejste mig og trak op i brudekjolen. Jeg hadede også den ting lige så meget som kaktusserne, men de to andre havde ment, at det var 'fair' at deles om at gå med den. The fuck? Jeg var overrasket, at Deré var gået med til det, men de havde sikkert indgået en eller anden deal, siden det var mig, der skulle være den første. 
Jeg havde sagt, at jeg hellere vil gå nøgen rundt, men det var blevet pisset koldt meget hurtigt. Det blev dog derefter bestem, at personen der skulle bære kjolen også måtte bære kappen. Den lange brune kappe dækkede det meste og var dejlig behagelig at have på.

Jeg fulgte kløften, indtil den åbnede sig, og jeg kunne se Kindara (12) på den anden side af floden. Det var mærkeligt at to distrikter, der var så forskellige - et distrikt fuld af vandfald og et distrikt dækket af ørken - lå siden om side. Det var det smukke ved det, Al havde forklaret mig hed 'De 25 klimazoner'. Vi gik kun til floden for at hente vand og holdte os til de omkring liggende vandhuller hvis vi skulle bade. Vandet var lidt grumset, men de var oftest varme og lå i læ.

Da jeg kom til vandet, trak jeg kjolen op over hovedet og lagde den på jorden sammen med kappen. 
Det var usædvanligt koldt, og jeg gøs.
Der lød et højt pift efterfuldt af en latter. 
"Fuck af Deré! Har du ikke snart fået slået ind i knolden, at jeg ikke gider dig." Jeg vidste godt, hvem det var, uden at jeg behøvede at kigge tilbage. 
"Jeg ved, du elsker mig Jax! Du taler i søvne, at du ved det! 'Deré! Deré! Dont go, Deré!'" Hun prøvede ihærdigt at efterligne min stemme, dog virkede den lidt mere ynkelig. 
"Go fuck your self Deré! Jeg snakker ikke i søvne..." Løgn! Jeg vidste det godt. Det var ikke det fedeste, men i det mindste stønnede jeg ikke højlydt i søvne som visse andre.
"Ha, jo du gør! Jeg høre dig hver nat!" Oh, here we go.... Jeg vidste, at jeg nu skulle høre på hendes pis.

"Og det eneste navn du siger oftere end Als og mit er Jahvian." Jeg begyndte at ryste, og jeg gik længere ned i vandet.

"Hvem er han egentlig? Din bror? Far?" Jeg sagde ikke noget til Derés spørgsmål og ignorerede hende fuldstændigt.

"Nej, nu ved jeg det! Det er din elskede ikke?" Awkward silence. Fucking Lodérianer.

"Hvorfor bliver du altid så irriterende stum, når vi bringer ham op? Jahvian? Er han død eller hvad?" Aw. Det gjorde ondt. Rigtig ondt faktisk.
Vandet gik mig til skuldrene, og jeg skulle ikke længere ud, så jeg vente mig om. Deré lå på ryggen på en stor rød sten og snoede sin sorte pisk om håndleddet. 
Det var ikke første gang, at der var blevet spurgt ind til ham, og det blev sikkert heller ikke den sidste. Jeg havde dog altid en nødplan, når det kom til Deré.
"Jeg siger det kun hvis du fortæller mig, hvor alle de ar på din krop kommer fra." Hendes smil falmede lynene hurtigt, og hun vendte hovedet væk. 
Godt.

På mange måder var Deré og jeg ens, denne var også tilfældet. Selv de rapkæftede forholdte sig nogle gange tavse. 
 Vandet var af en eller anden grund isende koldt, og jeg måtte begynde at gå op. Inden da brugte jeg mine evner til skubbe Deré ned af klippe og om på den anden side. Derefter lufttørrede jeg mig selv. Det var helt klart en kæmpe fordel, udover at mit hår typisk stod lige op i luften. 
"Av!" Lød det omme fra Deré. "Hva fanden skulle det til for? Det er ikke fordi, at jeg ikke har set dig nøgen før, at du ved det!" En hånd landede på klippens kant, og en læderpåklædt pige dækket af rødt støv kæmpede sig op og tilbage på klippen. Hun hostede et par gange, og en stor røgsky stod ud fra hendes mund.
Jeg trak kjolen på igen og kiggede irriteret på hende.
"Kan du ikke ligge dig til at dø et andet sted? Det forstyrrer." 
"Og?" Var det eneste jeg fik tilbage. 
Vi stod og stirrede lidt på hinanden, indtil Deré´s øjne ikke længere fokuserede på mig men på noget bag mig. Hendes ansigtsudtryk blev ulæseligt, og et "Hva fanden," undslap hendes læber.

Jeg vendte mig, om og på den anden side, tæt på søens kant, var en krop kommet til syne.
Men alt man kunne se var en meget bleg ryg, og jeg vidste, at det betød, at hvem end det så var, var ubevidst og ved at drukne. 
Hverken jeg eller Deré sagde noget men spurtede over på den anden side af søen. Jeg kunne ikke nå 'den' ved at læne mig udover kanten, og det kunne Deré heller ikke. 
"Her! Tag min hånd!" Hun havde sat sig ned med den ene hånd om en sten og den anden strakt ud til mig. 
"Hvorfor er det mig, som skal i vandet?" Næsten råbte jeg. Det var blevet intenst. Jeg fik et hårdt blik fra Deré, jeg aldrig havde set før. Jeg greb hendes hånd og lænede mig udover kanten med al min vægt. Jeg kendte søen godt nok til at vide, at der var ret langt ned til bunden. Personen havde ikke noget tøj på, så jeg måtte gribe fat i 'dens' arm og hive til. Det var en tung krop, men jeg fik hevet den indtil kanten.
Derefter hev både Deré og jeg drengen op af vandet. Han lå helt stille, og både Deré og jeg kiggede på hinanden helt panikslagende.
"Jamen så gør da for helvede noget! Vi kan ikke bare stå her?!" 
"Mig?! Det er sgu da dig der kommer fra et vand distrikt!" 
"Det betyder sgu da ik’ at jeg ved hvordan man reder liv!"
"Og du tror, jeg er bedre? Jeg er blevet opdraget til at tage liv! Ikke til at rede dem!" 
Med et blev Deré tavs, og hendes ansigt blev eftertænksomt. Jeg stod hjælpeløs og kiggede skiftevis på den hvidhåret dreng og Deré.
Det her var ikke mit speciale. Overhovedet.
"Bank ham på ryggen!" Jeg stirrede på hende. 
"Af Hva skal jeg?"
"Hvis du slår hård nok, hoster han måske vandet op! Så bank på ryggen din uduelige luft tøs!" 
Jeg fulgte hendes ordre og gav hans ryg et ordentlig slag. Så et mere. Og et mere, og et mere. Til sidst var han fuldstændig rød, men jeg gav ikke op, før han begyndte at hoste. Drengen kom for noget tid bevidst og kæmpede sig op på alle fire for at tømme sine lunger. Både jeg og Deré åndede lettet op. Vi fik udvekslet et hurtigt high five, men ellers faldt vores blikke tilbage på drengen. Han var faldet sammen og landet på ryggen med ansigtet vendt op mod os. At han ikke havde valgt at tage bad med underbukser på var nok en af hans største fejltagelser til dato.
"Øhm, gider du lige at hente kappen?" Jeg holdte øjnene på Deré, som overraskende nok stod foroverbøjet med øjnene knebet sammen. 
"Seriøst? Drengen er besvimet og der er ingen tid til at stå og glo! Vi skal have ham med hjem til Al." Deré kiggede op på mig.
"Tror du ikke, at hun flipper ud? Det var jo lidt ligesom meningen, at vi ikke skulle socialisere os med andre?" Jeg trak på skulderen.
"Om ikke andet kan vi jo spise ham." Jeg vendte mit blik mod drengen og fokuserede på hans ansigt.
"Det kan der være noget om," mumlede Deré, inden hun satte i løb.
Jeg ville aldrig indrømme det, men jeg elskede vores fælles humor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...