Punktum

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2015
  • Opdateret: 6 okt. 2015
  • Status: Igang
Tankestreger

1Likes
2Kommentarer
160Visninger
AA

1. Sæsoner

Da efteråret kom og bladene faldt
Fandt jeg mig selv siddende oppe klokken 3 om natten
Til lyden af Nirvana og Rolling Stone
Imens jeg huskede duften af dine Prince Light
Og jeg bundede bundsjatten af den gamle vodka fra sidste år
Imens jeg tænkte på dig og hende sammen
Og sårene på din hånd nok ikke var katten der var gået i panik

Da vinteren dækkede byen med sne og is
Og mine gemte flasker med cognac og vodka frøs ude i skoven
Så jeg dig gå ned ad vejen
Med øjne lige så røde som dine kinder
Og jeg tænkte på om jeg skulle løbe ned fra tredje sal
Og spørge hvad der var galt
Men så husker jeg på katten
Den var nok bare gået i panik igen
Og din hånd gjorde nok bare ekstra ondt i kulden

Da foråret tøede jorden op
Var du ikke sammen med hende mere
Sofia sagde hun slog op over sms
Og fortalte facebook det, før den overhovedet var sendt
Du fortalte mig at katten
Stadig gik i panik
men dine sår var begyndt at komme op til armen
og de var for nøjagtige til at det bare var katten

Da sommeren gav os sved på panden
Og georginerne i fru Jensens have var begyndt at blomstre
Ringede kirkeklokkerne deres sørgelige melodi
Og mine øjne var lige så røde som mine kinder
Da din mor stod og græd ind i din fars skulder
Og mahognikisten blev lagt seks fod ned
Og Elvira troede at det var hendes skyld at det var endt sådan
Men jeg vidste nu godt
At de bare var den paniske kat der havde slået til

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...