A new family (One direction)

Historien handler om den livsglade Alexa Summers. Alexa er næsten lige fyldt 20 år, hun bor i Danmark. Alexa har det fantastisk med familien og vennerne, lige indtil hendes forældre kommer til hende med en "nyhed". Hvad sker der når Alexa får af vide, at dem hun troede var hendes familie, ikke er hendes rigtige familie. Og hvad sker der når hun finder sin rigtige familie, og pludselig havner på forsiden af alverdens sladderblade.

26Likes
7Kommentarer
2044Visninger
AA

4. Kapitel 3 - .....

Alexa's synsvinkel.

20. Maj

"Biip Biiip Biiiiip" Det var mit vækkeur der ringede. Jeg strakte min arm ud og slukkede for mit vækkeur. Det var lørdag morgen og klokken var ikke mere en 06:00, og jeg gad virkelig bare ingen ting i dag.

Mens jeg lå der i min seng og overvejede om jeg gad til at stå op, kom jeg til at tænke på det der skete i går. Det hele kom tilbage til mig, jeg begyndte igen at tænke over, hvorfor havde de bortadopteret mig? Var jeg ikke god nok? Var jeg ikke flot nok? 

Jeg valgte at stå ud af sengen inden jeg kom til at tænke for meget over det, og valgte i stedet for at gøre mig færdig så jeg kunne komme i skole. Jeg gik stille og roligt ud på badeværelset, hvor jeg tog mit tøj af og gik ind under bruseren, hvor jeg lod det varme vand strømme ned over min krop, mens jeg gjorde mig ren.

Da jeg var færdig ude på badeværelset, tog jeg mit håndklæde om mig og gik ind på mit værelse. Jeg fandt noget tøj frem og tog det på. Tøjet bestod af, et par stramme sorte jeans og en sort-hvid stribet crop-top. Da jeg havde fået det på begyndte jeg at lægge min daglige make-up. Det så meget naturligt ud, da jeg ikke gider alt det der helt vilde make-up.

Klokken var nu blevet 07:03 så der var kun ca. 1 time til at jeg skulle møde på arbejde - jeg arbejder på starbucks - Det tager heldigvis kun 5 min. hvis jeg kører i bil.

Jeg gik nedenunder for at spise lidt morgenmad inden jeg tog afsted, min morgen mad bestod af en lille skål yoghurt med müsli. Jeg skyndte mig at spise min morgenmad, for derefter at gå op på mit værelse igen, hvor jeg satte mit blonde hår op i en rodet knold.

Jeg gik nedenunder igen og gik ind i soveværelset til Johanne og Ole, for lige at se om de stadig sov - hvilket de gjorde - Så jeg gik ud der fra igen, og skrev en lille seddel som jeg lagde på køkkenbordet, på sedlen stod der bare at jeg var taget på arbejde og vidste ikke hvornår jeg var hjemme igen.

Jeg gik ud i gangen og tog sko og jakke på, og så var jeg ellers den der var smuttet.

***

Jeg parkerede min bil ved starbucks, og gik så der ind. Jeg gik om i baglokalet og tog min arbejds-trøje på, hvorefter jeg gik ud igen og stillede mig bag kassen, hvor min bedsteveninde Julie allerede stod. Jeg sagde hej til Julie og smilede falsk til hende, jeg gjorde det ikke for at være ond, men fordi jeg stadig var trist over det jeg fik at vide i går. "Hvad er der galt søde?" spurgte Julie, sådan noget lort, hun har opdaget mig... "Ikke noget." sagde jeg og kiggede væk fra hende. "Søde, jeg kan jo se der er noget galt, hvad er det?" Nå okay så måtte jeg vel bare sige det til hende. "Det er bare fordi at.... Nej bare glem det, jeg siger det til dig når vi får fri." sagde jeg. "Okay, men lov mig du siger det." sagde hun, "Selvfølgelig skal jeg nok det." sagde jeg med et smil, og denne gang et rigtigt smil, og ikke et af mine dårlige falske smil.

***

Det var ved at være tid til at mig og Julie havde fri fra arbejde, så vi betjente lige de sidste kunder der stod i køen, og derefter kom der nogle andre og tog over for os. Vi gik om i baglokalet og skiftede til vores egne bluser. "Vi ses, fortsæt god weekend." sagde jeg til vores chef da vi gik forbi hendes kontor. "Tak og ilm. Alex." sagde hun med et smil og vinkede til os da vi gik ud.

***

Julie og jeg havde besluttet os for at gå en tur i parken, og snakke om hvorfor jeg var så trist i dag. "Nå fortæl søde." startede Julie ud. "Det er bare fordi at i går, kort tid efter jeg var kommet hjem, ville mine forældre snakke med mig, og der fortalte de mig at je..." min stemme knækkede over og tårende strømmede ned over kinderne på mig, Julie trak mig ind til sig og spurgte: "Hvad var det de fortalte dig Alex?" "De fortalte mig at jeg er adopteret." sagde jeg, og begyndte at hulke ned i Julie skulder. "Ååårh Alex, det skal nok gå alt sammen." beroligede Julie mig, eller hun prøvede ihvertfald, men det virkede ikke. Jeg trak mig lidt væk fra Julie og sagde: "Jamen Julie, hvordan kan du være så sikker på det? Min mor gav mig jo bare væk. Hvad nu hvis hun ikke vil se mig igen?" "Det er jeg sikker på hun gerne vil Alex." svarede hun. "Er du sikker på det?" spurgte jeg hende med et forsigtigt smil. "Det er jeg 100p på hun vil." svarede hun mig. "Okay, hvis du siger det." sagde jeg og trak hende ind i et kram. Efter lidt tid trak jeg mig stille fra krammet igen og sagde: "Jeg må nok hellere se at komme hjem igen, jeg skal jo også snart flytte til England sååe, ja... Vi ses i morgen Julle" "Ja vi ses søde, ring hvis der er noget." sagde hun og trak mig ind i et hurtigt kram, hvorefter vi gik hver til sit.

*****

Beklager virkelig for den lange ventetid, håber i stadig vil læse med.

Ventetiden skyldes dsv. at jeg har haft mange lektier, og haft det lidt svært i skolen, da jeg efter sommerferien startede i 8. kl. på en helt ny skole, hvor der allerede var startet et lorte rygte om mig før jeg kom.

Lover jeg nok skal gøre mit bedste for at opdatere lidt oftere...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...