Pretty Little Factionless

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2015
  • Opdateret: 13 okt. 2015
  • Status: Igang
Aria, Emily, Hanna, og Spencer lever i et dystopisk samfund, hvor enhver 16-årig skal vælge hvor han/hun vil hører til. Det er et valg for livet. Hvis man altså allerede er i en faktion. De fire piger har levet hele deres liv hos de faktionsløse. Og de gør alt hvad den smukke og unge Intelligentsianer, Alison DiLaurintis beder dem om. Men en aften, hvor Alison opsøger pigerne med forfølgere bag sig, er det starten på et liv med løgne, hemmeligheder, og blod på hænderne. (Pretty Little Liars i en dystopisk verden)

2Likes
3Kommentarer
304Visninger
AA

2. En gyde er altid et godt gemmested, har jeg ret?

”Mit banke banker, hver gang jeg er sammen med dig,” sagde Greg, og tog Aria Montgomery om hofterne. ”Er det okay jeg rør dig sådan her?” Hun nikkede. Af alt i verden, var det bare det hun ønskede. ”Det varmer mig, hver gang du gør det.” Hun smilede, og det smittede af på ham. Så kyssede han hende, og Arias hjerte brændte og eksploderede på samme tid. Hun havde mødt Greg i Millennium parken for et år siden. Hun sad i en bænk, da en fyr med mørk hår og brune øjne satte sig ved siden af hende. De sad sådan lidt – Aria læste, Greg kiggede op i luften – lige indtil hun tabte sin bog, og han bøjede sig ned for at samle den op. ”Tak,” sagde hun, da fyren rakte den til hende, og hun smilede til ham, da hun tog den. Han gengældte smilet, og de sidste par timer var gået med snak, og pludselig havde de aftalt en date. Nu stod de bag en gyde ikke ret langt fra Intelligentsias hovedkvarter, og Aria stod lænet op ad muren, mens Greg var lænet op over hende. Aria stønnede lidt, da han kyssede hende på kinden, i halsen, på munden, og så tilbage igen. Han sugede lidt i hendes hals, så der efterlod sig et sugemærke. Skyggerne gemte dem godt, så der var ingen grund til bekymring, hvis nu nogen så dem. ”Greg, stop. Jeg er nødt til at gå.” Hun prøvede at løsne sig fra hans greb, men han holdt ved, og i stedet for at gøre lidt mere modstand, lod hun ham holde hende lidt endnu. ”Skal du virkelig?” Hun nikkede, kunne ikke forme ordene, for hvis hun gjorde, ville hun ikke kunne sige nej. Hun plejede at tænke på ham hver gang hun vågnede op, til om aftenen hvor hun skulle i seng. Og dagen efter. Og dagen efter. Og dagen efter den. Men Aria var nød til at vende tilbage til virkeligheden. Hun havde kæmpet sig for en lærerplads i tre år – lige siden hun valgte Intelligentsia. Nu fik hun den endelig. Og den skulle ikke spildes på en fyr, som hun dog helt igennem var forelsket i. ”Jeg beklager. Men … hvad med i aften?” Hun sendte ham det frække signal, og Greg spærrede øjnene op. ”Mener du …” sagde han, og fjernede sine hænder fra Arias hofter, ”at du er parat?” Aria nikkede, og denne gang lod hun sig bøje og kysse ham. Han kyssede hende tilbage. Lidenskaben voksede i hende, og hun begyndte så småt at kravle igennem hans jakke. Greg gengældte og rørte hendes hud bag den blå T-shirt. ”Men … er du sikker, Aria?” Hun slap ham, og bakkede nogle få skridt tilbage, mens hun sendte endnu et signal. På første date forklarede Aria til ham, at hun ikke følte sig utryg, efter dengang hvor nogle mænd overfaldt hende på gaden. Hun forklarede hvordan hun slog en af mændene med en knytnæve, og løb. Det var næsten rigtigt, bortset fra at det var i de faktionsløses sektor, og i stedet for at slå dem med en knytnæve, stak hun en kniv i hver og en af dem.  Hun var sikker på at de overlevede. Men i hvert fald efterlod det dybe sår hos Aria. ”Ja, jeg mener det. Jeg har kendt dig i et helt år, og jeg tror det er på tide.” Hun nærmede sig ham igen, og hviskede med sin frække stemme: ”Og jeg vil så meget gerne.” Denne gang greb Greg hende i håndleddene og skubbede hende mod muren. Han kyssede hende, derefter på halsen, og endnu flere sugemærker blev efterladt. Sådan varede det, indtil en meget lille stemme i Arias hoved hviskede, at det var tid. Hun skubbede ham fra sig, og sagde at hun var nød til at gå. ”Hvornår skal jeg komme?” spurgte han, mens han samlede hendes taske op, og rakte den til hende. Aria lod sig komme i tanker om det perfekte tidspunkt, og så slog det hende, at hvis hun blev opdaget, så ville hun få meget stor ballade ”Kan du snige dig ud efter udgangsforbuddet?” Aria tog tasken, og slyngede den omkring sig. ”Ja, det tror jeg. Men hvad nu hvis overvågningskameraerne fanger mig?” spurgte Greg. Hun viftede det væk, og greb ham om skuldrene. ”Skytsenglene er ligeglade med om vi er ude. Det er kun hvis de fanger os på patrulje.” Han nikkede, og kyssede hende en sidste gang. Da han var løbet ud først, kom Aria ud i sollyset. Hun rettede på sit uglet hår, som Greg havde rodet med, mens de kælede, og hun skyndte sig til kursus.

Da hun nåede sin lejlighed, tjekkede hun sin postkasse uden for døren. Hun samlede nogle breve op, og åbnede sin hoveddør. Lejligheden var magen til den ligesom andres fra Intelligentsia: 2 værelser, et toilet, og et køkken inde i stuen. Hun brugte et af værelserne som bibliotek. Hun tændte for kontakten, og lys strømmede fra pæren. Tasken landede fra hendes skulder, og hun løsnede hestehalen, mens hun kiggede ud af vinduet. Mørket havde for længst sænket sig, men det plejede den jo også at gøre tidligt i november. Nogle få bygninger lyste op, men ellers var det bare et lagen af mørke. Aria forlod til sidst vinduet, da der ikke var noget interessant at se, og hun smed sig i sofaen og åbnede posten. Hun prøvede at koncentrere sig om at læse, men hun glædede sig simpelthen til at få det gjort med Greg. Det havde også lige resulteret i, at hun slet ikke havde hørt efter i kurset. Nu var hun nødt til at læse faktionshistorie om igen. I hele sit liv havde hun troet at hun ville ende som sine forældre: finde en faktionsløs mand, få børn, og bruge resten af livet på at overleve. Men sådan var det ikke her. Det var nu tre år siden den aften, som ændrede hendes liv. Godt nok var forholdet forbudt, fordi en mand og en kvinde fra to forskellige faktioner ikke måtte være sammen, men hun var ligeglad. Intet kunne have været mere værre end det hun oplevede som barn. Hun lagde de åbne breve på bordet, og lovede sig selv at hun ville få dem læst i morgen. Hun skulle ud på toilettet for at tage et bad, da hun så et gemt brev, hun havde overset, ved siden af de andre. Hun tog det, og åbnede. I et kort øjeblik beundrede hun håndskriftet, og hun kom i tanker om kun en person i verden, der havde lige præcis den samme.

 

Kære Aria.

Du har aldrig været en pige, der holdt sig særligt meget til reglerne, vel? Okay, I var jo alle fire faktionsløse, der gjorde det nødvendige for at overleve, men særligt du, Aria. Du brød engang i en Sandru-lejlighed, og stjal alle de fine ting, ikke? Du brød også engang ind på biblioteket, og stjal så mange bøger, du kunne bære. Aria, din slemme pige. Jeg troede virkelig at du ville forandre dig, hvis du var i en faktion. Men at date en fra en anden faktion?! Prøver du på at smide dig selv ud?! Efter så meget vi var igennem den nat?! Måske er det også en god ide, Aria. Du fortjener et liv, tilbage i det hul. Du bliver ved med at bryde reglerne. Men bare rolig, bitch. Selvom jeg er tilbage, skal jeg nok holde på din hemmelighed.

Lidt endnu.

-A 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...