Isfuglen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2015
  • Opdateret: 5 okt. 2015
  • Status: Igang
En lille novelle omkring det at være en stræber som menneske. Den er uredigeret :)

1Likes
0Kommentarer
193Visninger
AA

1. anselige proproptioner

Den lille isfugl kigger med intense blikke rundt omkring og danner sig et overblik af beliggenheden den nu må befinde sig i af ufri vilje. Da hovedet stopper med den intense beskuen, og dens øjne slår mørke gnister af koncentration, er den lille isfugls mål fundet. Et lille spir der har sat rodder uden for dens egen arts omkreds. Et biotop der er helstøbt og fremspiret for den lille isfugl. Den puster sig stor, klar til den farefulde intimiderende rejse den nu skulle begive sig ud på.  Den bøjer sig bagover, klar til at sætte af og varsomt, og gelinde  lader den sine små krage tæer slippe fodfæstet, og som tyngdekraften tager den smukke isfugl ind til dets arme og bærer den mod enden på livet, forstår isfuglen nu hvad det hele vil sige, det at overleve. Den ser døden i øjnene og få sekunder -få centimeter- fra jorden spreder den sine havblå vinger og kæmper for sit liv. Dens flaksende vinger der ihærdigt prøver på at når op mod dens rette habitat, mens dens modstander, tyngdekraften, virkelysten prøver at rive håbet ud af den lille fugl. Men som hele dens spinkle krop kriges og som de lange tynde slikefjer får hvert et flaksende vingeslag til at bringe den længere væk fra dens bortgang, får den smukke fugl øje på sit mål endnu en gang. Et hjem, et uantasteligt, usårbart sted. Det lille spir.  Et håb kommer snigende ind i fuglens yderste vinge og breder sig som løbeild til hele kroppen. En hel ny intensiv energi får sig indtrænget i kroppen på fuglen og nu får den bekæmpet sig gennem den gruelige tyngdekraft, som truer den.  Det er ugørligt at tænke på al den spektakel der forgår i den lille fugl. Alle dens tanker, der iler sig ind og ud som hektiske skolopendre. Som et lille barn ønsker den sig at få åbnet ind og spulet alt spektakelen ud så tankerne kan formes og fastholdes i orden og systematik.  Men intet skal gå den lette vej og triumfen fås ikke uden kampen, så som den lille fugl lukker hele omverdenen ude, vagabonderne den mod den yderste gren af spiret.  Isfuglens lange næp åbner sig og griber fat om det lille spir og straks stoppes alle bekymringer og den angstpsykose den før befandt sig i, er nu som en pil i en stormvind væk.  Den daler udmattende ud ned på den tynde gren og lykken spurvler ud af den lille kønne fugl som fyrværkeri på nytårsaften. Efter lidt tid sætter den sig på spiret og flakser med hovedet idet den prøver at vurdere et nyt mål, inden for en anselig proportion.   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...