Katten, og Ræven og den blå sko

en historie om venskab, mellem dyr, og en blå sko ^^.
det behøver ikke altid at være kæreste sorger der gør os triste, selv den mindste ting kan vække, en tår i hvor hjerter.


1Likes
0Kommentarer
620Visninger
AA

1. Katten og ræven og den blå sko

Nu skal jeg fortælle dig en historie, om en kat, en bænkebider, en ræv, og en blå sko, så sæt dig godt til rette for nu begynder historien.
der var engang den her kat, som altid bar rundt på en blå sko, katten elskede sin blå sko,  
og ville aldrig bytte den for noget andet i hele verdenen. For katten var ganske tilfreds bare så længe den havde sin højt elskede blå sko, så var alting, perfekt for katten, katten elskede dens blå farve, den mindede katten om, sin gamle ejer. Godt nok var ejeren død, men han ville altid leve videre, inde i den blå sko, de ville altid være sammen, det lovede ejeren ham. Og nu vil katten holde det løfte ejeren gav ham. Den blå sko var ikke bare en sko, men en ven som han aldrig ville give slip på, for de skulle nemlig altid være sammen, i tykt og tyndt. Nogen gange savnede katten sin ejer, den måde han aede ham så kærligt på, og den måde han smilte til ham på, de minder ville katten altid huske, de ville for evigt for blive gemt i kattens hjerte. Katten blev overvældet af sorg, over at tænke på sin ejer, som nu var død. Katten lagde sig fortvivlet, ned på græsset med den blå sko, ved siden af det stor grønne æble træ. Katten stirrede længselsfuldt på den blå sko, og før han ved af det falder han i en dyb søvn, og knurrede den blå sko helt tæt ind til sit bryst.
Da katten vågner igen, er den blå sko forsvundet, katten bliver skræmt og, forsøger at finde den blå sko. Katten kigger i buskene, træet, og under hver og en sten, men det var til ingen verdens nytte, skoen var væk. Katten bliver lidt efter lidt mere og mere trist, den har opgivet alt håbet om at finde sin blå sko, hvad skulle katten nu gøre, skoen var væk, og det samme var hans sidste minde om sin højt elskede ejer. Katten lagde sig ned og begyndte at græde, over tabet på sin blå sko.
I det fjerne hørte en ræv, kattens gråd, ræven fik medlidenhed med katten. Ræven tog nogle bær, og gik hen mod katten, i håbet om at muntre katten op.
Katten græd og græd, over tabet på sin blå sko, lige pludselig kunne den høre fodtrin i det fjerne, og så til sin store forundring en ræv, på vej imod, ham. Katten blev bange for hvad ræven ville gøre ved ham, men ræven så ikke ud til at ville gøre ham noget, ræven gik direkte hen til ham og rakte ham bærrene, i håbet om at muntre ham lidt op. Katten kiggede op mod ræven, og tog venligt imod bærrene, og spiste dem. Ræven så stille til, imens katten, spiste bærrene,
Katten gav et lille smil som tak, for bærrene, ræven blev glad, for at den kunne hjælpe.
Men katten, var stadigvæk trist, den havde mistet sin blå sko,
Katten blev endnu en gang trist og lagde sig fortvivlet ned i græsset. Der trillede små tåre ud af kattens øjne kroge. Ræven spurgte katten hvad der var galt, katten svarede med en hulkende stemme ”jeg har mistet min blå sko” katten kiggede op med sine rød sprængte øjne, af at græde så meget. Katten så så trist ud, den havde mistet sin blå sko, og katten havde brudt sit løfte, til sin ejer, om at de altid skulle være sammen. Hvordan skulle ejeren nogensinde kunne tilgive, ham?.
Katten sænkede sit hoved ned i græsset, og gav sig endnu en gang til at græde, over hvilken, tåbe han var for at have brudt, løftet, katten gav sin ejer. Katten undskyldte mange gange inde i sit hoved over for sin ejer i håbet om at få et, svar fra sin ejer. Gud hvor katten savnede sin ejer lige nu, katten ville ønske at han var her lige nu, trøste ham, ae ham, smile til ham, men nej, han var væk, og det samme galt den blå sko, de var væk, for evigt.  Men pludselig kom det svar katten ikke havde forventet, at høre.
”skal jeg hjælpe dig med, at finde din blå sko?”. spurgte ræven.
Katten kiggede op mod ræven og nikkede ja tak, til tilbuddet, og rejste sig op fra græsset,
Ræven smilede til ham og begyndte at hjælpe, med at lede efter den blå sko.
De gik ind mod byen, og startede med at lede henne ved skiltet ved, parkerings pladsen.
Der var den desværre ikke, katten kiggede desperat rundt efter, et lille glimt der bare mindede, katten om sin blå sko, men det eneste katten kunne se var, biler, og store lastbiler, og mennesker der i hastværk, bevægede sig rundt, for at komme på arbejde.
Ræven lagde mærke til at katten var ved at blive træt, men katten ville ikke stoppe sin søgen, efter sin blå sko, katten ville ikke bryde sit løfte til ejeren. Ræven spurgte om de ikke skulle finde en bænk at side på. Katten var ikke meget for det, men fulgte alligevel med ræven.
Efter lidt tid fandt de en bænk. De satte sig på bænken udmattet, og trætte efter søgen, på den blå sko. Katten var ved at miste modet, og sank lige så stille ned i bænken, ræven lagde mærke til det,
Og tænkte at katten nok var sulten. Så ræven hoppede ned fra bænken, og startede sin søgen efter noget mad. Katten så stille til imens ræven, hoppede ned fra bænken. Katten kunne stadigvæk ikke forstå hvorfor ræven, var så sød mod ham ræven havde forsøgt at muntre ham op, flere gange, og havde en da tilbudt at hjælpe, ham med at finde sin blå sko.
Katten var virkelig taknemmelig for alt det ræven havde gjort,
En dag ville katten også gerne hjælpe en hvis de havde brug for det.
Ligesom ræven havde gjort, forsøgt at opmuntre ham, flere gange.
Ræven vente tilbage men uden mad, men det så ud til at den havde en ven med,
Det var en bænkebider, og den så meget trist ud.
Den gik hen til katten og hoppede op på dens næse og startede, med at snakke, i en lille hulkende stemme og sagde ” undskyld unskyld, jeg tog din blå sko, det var ikke med vilje, men jeg manglede et sted at bo” bænkebideren blev ved med at undskylde, og græde. Kattens næse blev våd af tåre fra bænkebideren, der blev ved og ved med at græde.
Katten spurgte hvor den blå sko var henne, bænkebideren så op, bænkebideren bad dem følge efter. Så ræven, og katten, fulgte med, efter bænkebideren.
Til de kom til en lille gyde.
Katten fik øje på sin blå sko, og dens øjne lyste op,
Den løb hen mod skoen og omfavnede, den blå sko,
Katten var så lykkelige, den havde fået sin blå sko tilbage, og nu kunne katten holde sit løfte til, sin ejer. Katten fik glædes tår i øjnene. Og begyndte at græde, af lettelse.
Ræven smilede af at se sin nye ven blive genforenet, med den blå sko.
Men hvor skulle bænkebideren nu bo?.
Tænkte ræven,  og de andre tænkte vist det sammen,
Men pludselig fik katten en god ide!.
nu var alle glade, bænkebideren, fik lov til at blive boende i den blå sko, og katten fik lov at beholde sin blå sko, og samtidig holde sit løfte til sin ejer. Og ræven havde fået to nye venner!.
Slut!.

det behøver ikke altid at være kærester sorger, der gør os triste,

nogen gange kan selv de mindste ting, vække en tår frem i hvor  hjerter.

^^,
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...