Revner i asfalten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2015
  • Opdateret: 6 apr. 2016
  • Status: Igang
En digtsamling om de mennesker, hændelser og uforståelige ting, der laver revner i perfektionen.

20Likes
15Kommentarer
1456Visninger
AA

7. E & M

 

Jeg mødte engang en dreng, hvis hår var mørkebrunt og sjasket

og     hvis    pupiller    altid    fyldte    så    meget    af     hans    iris

at  jeg endnu er  i  tvivl  om hvilken farve hans øjne egentlig var.

 

Han     fortalte     mig    at   jeg    gav    ham   den   samme     rus

som       han       søgte       i      en      pulveret      hvid      substans

der    bedst    af     alt    kan     beskrives   som     fint   siet     mel

mens       han       knuste       krystaller        med       et      dankort

og        klippede        farvestrålende        sugerør        i       stykker 

 

Med          ham          fulgte          altid         fest         og       ballade

i          ny          og          næ          næseblod         og         hovedpine

eller      alle      regnbuens      farver      samlet      på      ét     sted

men       især       fulgte       den       her       helt      specielle    rus

der   startede   ved  den  første   bane  og  aldrig  helt  holdt  op

 

vi   fandtes   i   en   verden   der   var   hævet   over   alle   andre

og  her var  alting så  langt væk,  at det  hele blev så ligegyldigt.

Han   og  hans   magiske  pulver   var  som   lykke  i   fast   form

advarselslamperne   blinkede   for   fuld   skrue  i   min   hjerne

 

for          der           kom           selvfølgelig           et           tidspunkt
hvor        jeg        ikke        kunne        være         lykkelig        uden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...