Dragemesterne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Hvet 10. år kommer dragemesterne og tager størstedelen af kvinderne. De ridder med dem nord, hvor de skal føde nye dragemestere. Familien Birting er en af dem der bliver offer for dragemesterne og alle 3 døtre bliver taget.
Patrik den ældste søn, vil få dem tilbage. Spørgsmålet er bare, hvordan?

3Likes
7Kommentarer
320Visninger
AA

2. Kamilla

Vognen var tæt proppet med kvinder. Kamilla kendte de fleste, der var hendes kusiner, Jocelyn og Simone. De havde været bedste venner, indtil Jocelyn blev forlovet med Nicklas Stjarna da hun var 9. Brylluppet skulle være engang det år, men det blev selvfølgelig blevet aflyst. Jocelyn lignede ikke den typiske Birting. Hendes hår var rødt, og øjnene blå som is. Næsten hvide. Simone lignede derimod mere en Birting end Kamilla gjorde. Hendes hud var mørk, med mørke øjne og mørkt krølled hår. Birting familien stammede originalt sydfra, men rejste nordpå, hvor hendes bedstemor havde giftet sig med en nordmand. ”Hvor lang tid har vi rejst”? Spurgte en pige, med lyst hår og brune øjne. Hun hed vist Lisa, men Kamilla var ikke sikker. ”En uge. Forhåbentlig er vi der snart”. Sagde Charla. Hendes øjne var røde, af udmattelse og tårer. ”Hvad sker der med os, hvis de ikke vil have os”? Spurgte Julia. Hun var holdt op med at græde. Selvom hun ikke gjorde det ofte, var det irriterende når hun gjorde. ”Så dræber de os vel”. Sagde en anden kvinde. De snakkede ikke resten af turen. Da de stoppede 4 dage senere, blev de mindste båret ud, mens de større blev slæbt.

Kamilla blev sat i en celle med to piger. De havde begge lyst hår, men en af pigerne havde grønne øjne, mens den anden havde blå. De var sikkert søstre. Hvor var hendes søstre? Havde de klaret den så langt? Hvad ville der ske med dem? Pigen med de grønne øjne begyndte at snakke. ”Jeg er Johanna. Det her er Dana. Vi er fra øst. Hvad med dig”? Sagde Johanna. Kamilla svarede ikke. Cellen de var i var mørk og fugtig. Der var tre senge, en natpotte og 4 kjoler. Alle 4 var sorte, med en mørkerød drage syet i midten. Dragemesternes tegn.

Kamilla kunne høre skridt. En gammel dame kom ind. Hun var lav, med langt gråt hår og rynker omkring øjnene og munden. Hendes øjne var grønne og kolde. Hendes kjole var mørkerød kjole, og et ar der fra næsen og ned til kæben. ”Så er jeres tid kommet piger. I nat vil dragemesterne vælge, hvem er jer der skal enten være deres første kone, anden, tredje, fjerde eller måske femte. I har hver jeres kjole og om 30 minutter kommer jeg og de andre ind og henter jer”. Damen forlod kælderen og pigerne begyndte at snakke, der hørtes også gråd. Kamilla ville så meget græde, men hun måtte forblive stærk. Ikke kun for sin egen skyld, men for sine søstre. Deres mor havde lært dem aldrig at græde. Aldrig sine følelser. Hendes mor var her ikke til at se hende, men hun ved hun ville havde været stolt. Kamilla klædte sig i kjolen og børstede sit hår med fingrene.

Damen kom ind igen, omkring 30 minutter senere. Denne gang med andre kvinder. De var alle klædt i hvidt, med tørklæde over hovederne så kun deres øjne kunne ses. Deres bevægelse var hurtige og elegante. De åbnede cellerne og pigerne gik ud. Kamilla kiggede til venstre og så Charla. Lidt længere nede stod Julia. Kamilla løb alt hvad hun kunne ned til dem. Men så bredte der en smerte sig i hendes ankel. Hun fald på det hårde stengulv og ømmede sig. Damen med arret stod bag ved hende.  ”Du troede vel ikke vi bare ville lade dig slippe vel? Hvis du prøver på det igen, vil pisken ramme din hals”. Sagde hun og gik væk. Kamilla humpede tilbage og gik op med de andre piger.

De gik op ad de lange trapper, Kamillas ankel gjorde ondt, men hun prøvede at tænke på noget andet. På væggene var der malerier, af drager der havde kvinder i munden. Nogen viste brandende landsbyer og andre viste billeder af mænd. Sikkert lederne. Da de kom op efter hvad føltes som en evighed kom de ind i en sal. I salen var der pyntet med drage malerier og stearinlys. Der sad mænd oppe ved toppen, de var alle sammen over 50. Mens dem der stod på gulvet var unge. Nogen var omkring de 30 år, mens andre var 16-25. De blev sat i en kø, ved siden af en scene. ”Velkommen brødre. I dag har vi redet ud til landsbyen Soul og hentet nyt kød til jer. Vil i være venlige og bære den første op tak”? Sagde damen med arret. Kamilla fik et sug i maven. Det var Julia.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...