18 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2015
  • Opdateret: 4 okt. 2015
  • Status: Igang
Sam er 18 år. Hun har mistet sin mor, pga. kræft, og hun har mistet sin bedste veninde, Alicia, pga. anoreksi. Efter de døde, har hun selv fået konstateret anoreksi. hun kan ikke lade være med at hade sin krop. Hun ser at der kører en konkurrence på internettet om at holde en ferie med One Direction, hendes store idoler, i 18 dage. Dog deltager ikke, da hun ikke vil kunne klare nederlaget, hvis hun nu ikke vandt. Men så sker der noget uventet, og Sam får sig noget af en overraskelse.

5Likes
2Kommentarer
511Visninger

2. Suprise!

Vind en 18 dages ferie med one direction!

Lav en video med hvorfor det er dig, eller en du kender der skal vinde, og send den til One Direction!

Vinderen findes på lørdag!’ læste jeg. Jeg sukkede. Det var torsdag, hvilket vil sige, at der er to dage til vinderen bliver fundet. Jeg ville ikke engang tilmelde mig, for helt ærligt, hvor stor var chancen lige for at jeg ville vinde? Nul!

Min mobil bippede, så jeg tog den hurtigt. Det var en besked fra min bedste ven, Lucas. ’Hey Sam. Du er jo så stor fan af One Direction, så har du deltaget i konkurrencen?:)’ Jeg sukkede.

’Nej Lucas. Seriøst, chancen for at jeg ville vinde er NUL! :(’ skrev jeg tilbage. Jeg fik hurtigt svar. ’Det får vi at se, Sam;)’ stod der. Jeg løftede det ene øjenbryn. Hvad mente han med det?

”SAAAM! DER ER MAD!” kaldte min far. Jeg sukkede. Åh nej. Jeg gik langsomt ned ad trappen, og så min far og lillesøster sidde ved bordet. Min far havde lavet lasagne. ”Jeg har lavet din livret!” sagde min far stolt. Jeg satte mig, og tog en miniportion. Jeg kiggede hen på min far, der så skuffet på mig. Jeg sank en klump, og tog en stor skefuld. Min far så tilfreds på mig. Bare tanken om at skulle spise det, gav mig kvalme. Det ville alligevel bare komme op igen. Alligevel endte det med, at jeg fik spist alt.

”Jeg stemmer for, at far tager opvasken i dag!” Sagde min lillesøster, Sophia. Hun var 12 år. Jeg smilede. ”Jeg er på din side Sophia!” sagde jeg, og grinede. Jeg kiggede hen på min far, som smilede. ”Så lad gå,” sagde han. Sophia smuttede ind på sit værelse, og jeg smuttede ud på toilettet. Da jeg kunne høre, at håndvasken kørte, stak jeg to fingre i halsen. Min mave trak sig sammen, og jeg satte mig på knæ, med hovedet ind over toilettet. Og så kom maden op igen. Jeg skyllede ud, børstede tænder, og tørrede mig om munden. Da jeg åbnede døren, stod min far og kiggede skuffet på mig. ”Sam, jeg troede det var ovre,” sukkede han. Jeg kiggede ned i jorden. ”I morgen kører vi en tur alle tre! Du og Sophia får fri fra skole! Jeg siger ikke hvad vi skal,” sagde min far. Jeg kunne høre skuffelsen i hans stemme, og så gik han. Jeg gik ind på mit værelse igen, og fandt min computer frem. Jeg gik på facebook, og så at One Direction havde slået et nyt opslag op.

’NYHED!

Vinderen er allerede fundet, og personen får besked i morgen!

Xoxo One Direction.’ Hvor ville jeg dog gerne tilbringe 18 dage med dem. Nu var det også for sent at deltage. Jeg sukkede, slukkede computeren, og lagde mig til at sove. Jeg faldt i søvn efter kort tid

***

Da jeg vågnede dagen efter var klokken 11. Jeg rejste mig, og gik hen til mit klædeskab. Jeg fandt et par sorte jeans, og en løs tshirt på. Ingen, og jeg mener ingen skal se mine former! Min far stak hovedet ind ad døren. ”Er du klar?” sagde han. ”Lige to minutter,” sagde jeg, og min far gik igen. Jeg gik hen til mit spejl. Jeg havde rander under øjnene. Ikke bare små, men store! Jeg tog hurtigt en concealer fra mit bord, og dækkede dem. Så lagde jeg lidt mascara, og tog mine sorte vans på. Jeg behøvede ingen jakke. For en gangs skyld var det godt vejr her i London.

Jeg gik nedenunder, og så min far og Sophia stå og vente. Vi gik udenfor. ”Lucas?” sagde jeg undrende, da jeg så ham stå udenfor. Han smilede bare, og vi satte os alle sammen ind i bilen. ”Hvor er det vi skal hen?” spurgte jeg. De var tavse alle tre, men jeg kunne se at de smilede. Jeg sukkede.

Vi standsede foran hallen. Hvad i alverden skulle vi her? Vi gik derind. Der var helt tomt, bortset fra at der stod en projekter midt i det hele, og lyste på et kæmpe hvidt stykke stof der var blevet hængt op. Jeg rynkede panden. ”Hvad f..” mere nåede jeg ikke at sige, før en video begyndte.

Jeg kender denne pige.. Sam, hedder hun. Hun er min bedste veninde,’  kom der frem. Jeg kiggede undrende på Lucas, der stod og smilede. Pludselig kom en video frem, af mig og Alicia. Jeg sank en klump. Det var en video Lucas havde filmet.

”Jeg elsker virkelig bare Liam!” Lød det fra Alicia. Altså i videoen. Jeg smilede. Jeg kunne godt huske den dag. ”Ham får du, men så må jeg også få Niall! Han er seriøst cute!” sagde jeg. Jeg fniste. Flere videoer af mig og Alicia kom frem, både hvor vi flippede ud over One Direction, men også hvor vi bare havde det sjovt.

’Sådan var hun engang.. indtil det her skete.’ Kom der frem på skærmen. Jeg sank en klump. En video kom op af mig, der sad og græd ved siden af Alicia, som lå i en hospitalsseng. ”Alicia, du må ikke forlade mig!” Hulkede jeg. ”Jeg elsker dig Sam,” Sagde Alicia, og så kom den lange biplyd fra alle maskinerne. Der kom en læge ind, og bar Lucas og mig og at gå ud. Jeg fik tårer i øjnene. En video kom frem, fra da min mor døde. Der trillede en tåre ned ad min kind. ’Nu er hun sådan her.’ Stod der på skærmen. En video kom frem, af mig der kom ud fra lægen, og fortalte Lucas, at jeg havde anoreksi. Jeg gispede, da jeg opdagede, at jeg nærmest var et skelet. Jeg var blevet tvunget til at spise noget dengang. Jeg var blevet overvåget nærmest hele døgnet rundt, så jeg kunne tage på. Nu var jeg alt for tyk. Lucas påstår at jeg er alt for tynd, og det samme sagde min far og min lillesøster. Og min læge.. men jeg var uenig! Flere videoer kom op ad mig, hvor jeg lå i min seng og græd, sad i min vindueskarm, kiggede ud ad vinduet og var tavs, endda en video hvor jeg spænede ud på toilettet for at kaste op. Dog ikke et klip hvor jeg kastede op, hvilket var meget heldigt. Der kom også videoer, hvor jeg var fuldstændig hvid i hovedet og sagde nej til alt mad der blev tilbudt. Det var Lucas der havde filmet alle videoerne. ’I er hendes store idoler, og jeg tror at i ville kunne hjælpe med at finde den gamle Sam frem! Jeg håber og tror virkelig at i kan..’ stod der på skærmen. ’Jeg elsker dig Sam! Du er min bedste veninde! –Lucas.’ Stod der på skærmen, og så sluttede videoen.

Jeg krammede Lucas. Pludselig blev der lagt en hånd på min skulder. Jeg regnede med, at det bare var min far, så jeg vendte mig om, og krammede ham. Jeg hørte et velkendt grin. Jeg trak mig hurtigt fra krammet, og kiggede på personen. Åh gud! Det kan ikke passe. Jeg rødmede.  ”Niall? Undskyld, jeg troede det var min far,” sagde jeg overrasket, og rødmede endnu mere. Han smilede. ”Så vidt jeg ved, har jeg ikke en datter,” drillede han. Jeg fniste. Der kom tre andre gående. Åh gud! Jeg stod foran One Direction! ”Hvad.. Hvorfor?” sagde jeg. ”Vi er her for at se dig, fordi din bedste ven Lucas tilmeldte dig til konkurrencen, og du vandt!” sagde Niall. Han lød glad. Så krammede han mig. Jeg lagde overrasket armene om ham. ”Hey Nialler, flyt dig!” sagde Harry. Niall blev skubbet væk, og pludselig var jeg i Harrys arme. Sådan blev det ved, indtil de alle fire havde krammet mig. Så krammede Niall mig hurtigt igen. ”Hey Nialler! Du har fået dit kram!” sagde Harry. ”Øøh hallo? Det er mig hun synes er cute! Selvfølgelig må jeg få et ekstra kram ad hende!” sagde Niall. Jeg rødmede. Akavet! Der kom en dame og en mand ind ad døren. Damen bar et kæmpe kamera, og manden en mikrofon. De kom hen til mig.

”Sam! Er du klar? Vi sender live om 10!” sagde damen. Jeg så forvirret hen på drengene. Niall mimede orden ’interview’, og jeg nikkede forstående.

”3, 2,” sagde damen. Kort efter begyndte manden at snakke i mikrofonen. ”Jeg står her i London, sammen med Vinderen af One Directions konkurrence. Sam!” sagde han. Damen filmede hen på mig. ”Hvordan er det at have vundet?” spurgte han mig. ”Det er helt ufatteligt! Men jeg ville ikke have vundet uden min bedste ven Lucas! Det var ham der tilmeldte mig,” forklarede jeg. Manden nikkede. ”Hvorfor tilmeldte du dig ikke selv?” spurgte han så. ”Jeg tænkte, at chancen for at jeg vandt var nul. Så man kan vel sige, at jeg gav op på forhånd,” sagde jeg. ”Hvordan har du det med at du skal tilbringe 18 dage sammen med One Direction?” spurgte manden mig så. Jeg spærrede øjnene op. Det havde jeg slet ikke tænkt på! Åh.. ”Det er måske først lige gået op for dig?” grinede manden. ”Ja,” sagde jeg, og smilede stort. Indeni var jeg ikke glad. Det her var jo min og Alicias drøm, hvilket vil sige at jeg skal udleve vores drøm uden hende. ”Du ser glad ud!” sagde manden. Jeg nikkede. ”jeg håber det bliver en fantastisk ferie!” sagde manden til mig. ”Det ved jeg det gør! Det kan ikke blive andet når jeg er sammen med dem!” sagde jeg, og smilede. Jeg hørte et ”Aww,” henne fra drengene, og lige efter overfaldt de mig. Altså ikke slog mig, men vi lavede et gruppekram. Eller de gjorde, jeg blev bare mast i midten. ”Drenge.. luft!” sagde jeg, og hev efter vejret. De hoppede hurtigt væk, og jeg vaklede grinende bagud. Jeg var lige ved at falde bagover, da Niall greb mig. ”Wuupti dupti!” sagde han, og rejste mig op. Han grinede, og jeg rødmede. Det her var bare pinligt..

***

Nååå? Kan i lide historien? det er vildt at den allerede var på 3 favoritlister inden kapitel 1 var kommet ud! tusind tak! :D skriv meget gerne i kommentaren hvad i synes, og hvad jeg kan gøre bedre:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...