Darcy | h.s

#harrystyles #darcystyles #onedirection #love

0Likes
1Kommentarer
207Visninger
AA

2. 1 - The Story Of My Life

Darcy's POV

Jeg griber mine ting, tager elastikken fra mit håndled af håndleddet og samler mit store hår i en hestehale. Tager mine hullede, godt stramme jeans på, min tykke trøje og min læderjakke.

Alt sammen noget jeg fik af Mr. Green.

Mit eneste sæt tøj.

-

Jeg har gået i måske 4 timer, og er endt op her, hvor der begynder at stå Holmes Chapel på skiltene.

Måske 3 kilometer væk.

De få biler der er på gaden, til min store overraskelse er alle sammen sure mennesker. Alle sammen hver deres historie. Hver deres grund til at smile, græde.

Også er der mig..

Jeg kan huske de grønne, bange øjne der skinnede i månelyset den aften.

Min mors smil, og min søsters kram. Min far husker jeg derimod ikke så godt.

Min barndom er tåget. Mr. Green tror at mændene gav mig stoffer så jeg glemte episoden. Det lykkedes dem da også..

Jeg kommer tilbage til virkeligheden, da jeg hører et brag. Det er mig selv, der er snublet og har slået hovedet ned i jorden.

Jeg kan mærke regnen piske ned i mod min i forvejen kolde krop. Bil efter bil kører forbi mig, uden så meget som at skænke mig en tanke, indtil at en dreng kommer løbende hen til mig.

"Er du okay?

Lad mig hjælpe dig! Kom med mig, du skal ikke være bange.." Siger han beroligende og kigger på mig med et sæt klare, blå øjne.

Han sætter mig ind i bilen, smækker døren og kigger derefter meget tålmodigt på mig.

"Hej.." Siger jeg akavet og smiler til ham. Han griner bare. "Jeg hedder Darcy!" Siger jeg og prøver at virke høflig. "Darcy Green.."

"Niall.. Horan. Niall Horan!"

Jeg havde fået fortalt af Mr. Green, som reddede mit liv, at for at skjule mig, skulle jeg hedde Darcy Green fra nu af.

"Jeg har en smule travlt, så gør det noget hvis jeg tager dig med hen til stadion og introducerer mig for nogle venner?" Han river mig ud af mine tanker. Jeg kigger mærkeligt på ham. "Altså, jeg kan jo ikke bare efterlade dig her..?"

Nu nikker jeg. Nogle venner.

-

Niall åbner den sorte bildør, griber venligt min hånd og trækker mig hen mod stadion. Der er visse ord jeg ikke kender, men jeg ved at det der ikke er et stadion. Det er noget andet. En arena.

"Stadion?" Jeg prøver at virke klog.

Han griner lavt.

"Hvad skal vi her?" Jeg hopper nysgerrigt rundt, men slipper ikke Niall's hånd.

"Vent og se.." Han smiler kækt.

"Tror du jeg er Egernsten eller hvad?" Og stopper med at hoppe.

Han bryder ud i grin.

"Mener du det der seriøst?"

"Ja..?"

"Einstein mener du vel?" Siger han og ruller med øjnene.

"Det så jeg godt!" Bebrejder jeg ham.

Einstein.

"Vent dér!" Siger han og peger mistroisk på mig. "Javel.."

Han går ind af døren, men åbner døren så lidt, at man ikke kan se ud af den lille sprække.

Jeg står og tripper, indtil døren bliver åbnet igen.

Niall står med en anden dreng, og kigger håbefuldt på mig.

"Hvad?" Siger jeg irriteret, som om Niall var min bror.

Nu kigger han bare underligt på mig, lige så vel som jeg kigger på ham.

"Undskyld.. Hvad er der?" Spørger jeg så..

Ikke noget.." Sukker han, og åbner døren så meget, at jeg kan komme forbi, men jeg bliver nødt til at skubbe til den anden dreng på vejen.

Den mørkhårede dreng.

Der sidder to andre drenge lidt længere henne af gangen i en sofa.

Jeg skynder mig over til dem.

"Ved i hvad der er galt?" Spørger jeg seriøst.

En af drengene rejser sig op og skubber lidt til mig..

Han hoster akavet..

"Det er fordi.."

Jeg afbryder ham med et Fordi-Hvad-Blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...