Aldrig undervurder kærlighed

" Jeg løb så hurtig jeg kunne ind i skoven og der, der stod han. Hans dybe grønne øjne kiggede ind i mine. "Hvad vil du mig?" Jeg råbte, selvom jeg godt vidste, at han kunne hører mig klart. Han trådte flere skridt hen mod mig, holdt stadig øjenkontakten, med et lille, lusket, men rigtig smil på læberne. "Du kan bare ikke holde dig fra mig, var?" Han var nu så tæt på mig, så jeg kunne mærke han ånde, når han trak vejret. "Jeg spurgte dig om noget." Siger jeg stille, men bestemt. "Du er min nu! Og jeg er din nu." Han lagde hænderne på min nakke, træk hans hoved tæt på mit, så jeg kunne mærke hans brune hår. Jeg ved ikke hvad der holdt mig tilbage, men jeg kunne ikke gøre andet, end at kysse ham."

Madelyn har et normalt og kedeligt liv. Lige indtil hendes far får et nyt job lige uden for Louisville. Hun møder Noah her, som viser hende andre sider af sig selv. Men Noah er ikke som de andre. Men hvad hvis Madelyv finder ud af, hvad der er bag Liam's facade, vil hun så stadig kunne lide

1Likes
0Kommentarer
197Visninger
AA

1. Prolog

Jeg går ned af trapperne, som jeg plejer en helt almindelig torsdag, intet specielt. "Go' morgen Mad." Siger min far ude fra køkkenet. "Go' morgen," Siger jeg da jeg kommer derud. "Sovet godt?" Spørger han, han sidder på en stol rundt om et rundt spisebord, med hans kaffe. "Ja." Svarer jeg kort.

"Øhm... Mad .... Madelyn vi skal lige ... snakke sammen efter skole." Siger han, mens jeg kigger ind i køleskabet for, at finde noget spændende mad. Jeg bliver lidt forvirret, hvad skal han snakke med mig om. "Okay." Svarer jeg bare, jeg kan ikke komme på noget andet "passende svar". 
Jeg ender med, at tage et æble og en bananen og tager mit mørkeblå penny-board med hvide hjul, går hen og kysser min far på kinden. "Vi ses far." "Vi ses, kan du have en god dag?" svarer han. "Yep." Svarer jeg halvvejs ude af døren.

//==//

Jeg er på vej hjem igen. Jeg ruller hen ad gaden på min penny. Dagen i dag var meget normal, jeg kom i skole, jeg snakkede med Chloe, timen startede, Mrs. Graw kom ind og vi havde historie, resten af dagen var jeg sammen med Chloe, Jen, og Mulle. Så nu er jeg på vej hjem, men jeg undre mig stadig over, hvad det er far vil snakkede med mig om? Jeg har ingen idé, så længe det er en god nyhed! Men det ved jeg jo heller ikke endnu. Jeg er så fucking nysgerrig.

Jeg er endelig hjemme, eller det vil sige, at jeg skal til, at åbne hoveddøren. Jeg trækker ned i håndtaget og går ind. "Hej Mad! Hvordan har din dag været?" Kommer det fra min far, som nok sidder inde i stuen. "Hej far, den har været hel fin." Råber jeg tilbage. Jeg smider min sorte læderjakke og stiller mit penny-board. Jeg går ind i stuen hvor... Vent hvad? Wow! Hvad sker der her? Jeg bliver helt vildt forvirret? Vores lille stue/tv bord er dækket med en masse småkager og midt i det hele står en kande, med te vil jeg gætte. Far sidder i vores creme farvet lædersofa.

Hvad sker der lige her? Hvorfor har han dækket alt det her op? Far må have lagt mærke til mit ansigt udtryk for han siger: "Øhm.. Sæt dig ned og tag noget te og kage." Jeg gør som han siger og sætter mig i den anden sofa, hælder noget te op og tager en cookie. "Øhm.. Madelyn, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte, men du ved, vi har øh.. Boet her i noget tid og der er ehm.. Ret mange gode minder fra mor." Starter han ud, han lægger tyrk på mor. Han kigger ned i bordet, han ved mor er et svært emne, at snakke om for mig. Vi snakker aldrig rigtig om hende, det ville bare virke akavet.

Min mor døde, da jeg var 11 år af kræft. Det har taget rigtig hårdt på både far og mig. Mit liv blev vendt op og ned den dag hun døde, men det gik et par år også fik jeg det bedre. Mit liv er ret okay lige nu, jeg mangler bare min mor.
Vi har aldrig kunnet fået taget os ammen til, at flytte fra det her hus. Selvom adskillige psykologer og diverse mennesker og en dag også os selv, har sagt at der er for mange minder her og at vi aldrig vil komme videre, hvis vil blev boende her. Men jeg er kommet videre, men det er far ikke rigtig. Det to ham 2 og et halvt år, før han tog sig sammen og fik et arbejde igen.

Efter en lille pause snakker far videre: "Og jeg elsker det her hus og det ved jeg også, at du gør. Men ehm.. Jeg har fået et ny arbejde, eller det er mere blevet forfremmet. Men det lægger ikke lige her i nærhedden." Han stopper sig selv og kigger ned i hans te, som han har i sin højre hånd. Jeg kigger lidt forvirret på ham, jeg mener han er blevet forfremmet, det er jo godt. Ikke? Men hans toneleje gør mig lidt nervøs.

"Hvad er der far?" Spørger jeg, da jeg godt kan fornemme, at han ikke kan komme videre. "Mad, vi skal ehm.. flytte." Han møder mit blik kort og skynder sig, at kigge ned i hans te igen. Hvad mener han med, at Vil skal flytte?! Jeg skal ingen steder, jeg har det godt her! Alt hvad jeg har brug for er her. Venner, familie(det vil sige min far), skole, shopping center, Joe and the juice, alt er her.

"Hvor skal vi så flytte hen?" Spørger jeg og prøver, at virke rolig. "Til Colorado." Svarer han. Colorado! Det er i en helt anden stat! Jeg skal ingen steder, Louisville er mit hjem ikke et eller andet latterligt Colorado. Okay, jeg må holde min irritation inde. "Okay." Svarer jeg og tager en slurk af min te. "Mad, jeg var heller ikke med på den i starten, men det virker bare som sådan en god idé." Siger han men denne gang kigger han på mig. "Hvordan skulle det være en god idé?" Spørger jeg med blanke øjne. "Vi kunne starte på en frisk. Vi har boet her siden du blev født, det har altid været det samme, vi sidder ligesom lidt ehm.. fast her. Mad, jeg synes det her er blevet en god idé og om du vil det eller ej, skal vi flytte der til. Vi skulle alligevel flytte før eller siden." Svarer han. Mine tårer løber om kap ned af mine kinder. "Jeg skal ingen steder!" Siger jeg stædigt. "Du har intet valg." Siger han iskoldt. "Du kan ikke bestemme over mig!" Jeg rejser mig op og skal til, at gå, jeg skal væk, væk fra den her joke, væk fra far. "Madelyn vi tager af sted om en uge!" råber han til mig. EN UGE! en fucking uge til, at jeg skal væk fra mit hjem. He must be kidding.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...