Aldrig undervurder kærlighed

" Jeg løb så hurtig jeg kunne ind i skoven og der, der stod han. Hans dybe grønne øjne kiggede ind i mine. "Hvad vil du mig?" Jeg råbte, selvom jeg godt vidste, at han kunne hører mig klart. Han trådte flere skridt hen mod mig, holdt stadig øjenkontakten, med et lille, lusket, men rigtig smil på læberne. "Du kan bare ikke holde dig fra mig, var?" Han var nu så tæt på mig, så jeg kunne mærke han ånde, når han trak vejret. "Jeg spurgte dig om noget." Siger jeg stille, men bestemt. "Du er min nu! Og jeg er din nu." Han lagde hænderne på min nakke, træk hans hoved tæt på mit, så jeg kunne mærke hans brune hår. Jeg ved ikke hvad der holdt mig tilbage, men jeg kunne ikke gøre andet, end at kysse ham."

Madelyn har et normalt og kedeligt liv. Lige indtil hendes far får et nyt job lige uden for Louisville. Hun møder Noah her, som viser hende andre sider af sig selv. Men Noah er ikke som de andre. Men hvad hvis Madelyv finder ud af, hvad der er bag Liam's facade, vil hun så stadig kunne lide

1Likes
0Kommentarer
177Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Kapitel 2

 

Jeg vågner næste dag ved, at jeg hører en motorsav starte. Hvem fuck starter en motorsav klokken lårt(min måde at skrive >lort< på ;p) om morgen? Ingen tæt på der hvor jeg bor, har da ingen grund til, at bruge en fucking motorsav. Jeg åbner øjnene. >Hvor fuck er jeg?< Jeg sætter mig hurtig op og kigger rundt, med et forvirret ansigt udtrykt. Når ja, Colorado. Jeg havde håbet på, at det bare var et maridt, men nope! Jeg er her virkelig. >Hvad er klokken?< Jeg tager min mobil på mit natbord. 07.34. Hvem starter en motorsav kl. 07.34?!? Jeg smider mig ned på ryggen igen og håber larmen vil holde op. Men nej! Den sindsyge mand har ikke tænkt sig, at stoppe. Okay, jeg er så tæt på, at råbe ud af vinduet, at vi altså er nogen der stadig ligger og sover. Arh! Jeg tager min pude til mine ører. >Så hold dog op man!<

 

Jeg ender med, at rejse mig op og gå ned i køkkenet efter noget kaffe. Da jeg kommer ned til køkkenet, sidder far der allerede med hans avis. "God morgen skat, har du sovet godt?" Spørger far, med et ret stort smil.

"Nja.. En latterlig motorsav vækkede mig." Svarer jeg gnavent. "Det skal du nok vende dig til Mad." Svarer far glad. Han mener ikke, at den her motor sav kommer dagligt?!? Jeg flytter fandme igen, hvis jeg skal høre på den hver morgen. That must be kidding.

"Som om" Siger jeg vredt. Jeg finder el-kedlen og sætter noget vand over. Jeg finder et krus og tager noget kaffe pulver i. Vi har ikke lige fået sat vores kaffe-maskine til endnu. "Måske skulle du gå ud og udforske byen lidt i dag?" Spørger far. "Det ser vi til den tid." Svarer jeg koldt tilbage. Jeg tager kedlen og hælder vandet i kruset, finder en ske og rører det rundt. 

"Mad, du kan ikke have en indstilling hele tiden, så får du i hvert fald ingen venner." Siger han. "Jeg har ikke behov for venner!" Mumler jeg og skal til at gå. "Madelyn! Prøv at se lidt posetivt på det her." Siger han skarpt. Jeg skal ikke se en skid posetivt på noget, for så snart far har opdaget, hvor lamt det her sted er, skrider vi tilbage til Luisville.

Jeg daffer op på mit værelse og sætter mig i sengen, med dynen over mig og ryggen mod væggen. Hvad laver jeg her? Hvorfor er jeg i Colorado? Luisville er mit hjem, ikke et eller andet latterligt Colorado. Måske skulle jeg finde ud af hvornår næste fly går til Luisville? Jeg beslutter mig for, at skrive til Chloe. Vi har ikke rigtig skrevet sammen, lidt i går aftes men ellers ikke.

Chloe er min bedsteveninde. Vi har har kendt hinanden siden vi har helt små, hvor vi hadede hinanden, men så begyndte folk, at drille hende pga. hun havde Dumbo ører(hun fik syget dem ind efter et år), jeg forsvarede hende og siden da har vi været bedste veninder, eller mere ligesom uadskellige søstre. Hendes hjem er mit hjem og vores ex-hjem var hendes hjem. 

Chloe har karamel farvet hår, som går går ned i en blond ombre. Hun er virkelig slank, men er den vildeste sports freak. Hun går ca. næsten alt. Hun er ret ligeglad med, hvad folk tænker om hende og kan nemt tage den vildeste kjole på og lade som om det var det mest normale i verden. 

Vi er faktisk ret meget modsætninge. Hun er vildt sporty, hvor jeg fortrækker fitness en gang om ugen og en gang løb om ugen. Hun kan gå i alt slags tøj, hvor jeg går i sorte hullede jeans, t-shirt, beanie ca. hverdag og ankel, slidte sorte Converse. Hun er ret drenge-glad, jeg er mere pizza glad ;p Jeg går ret meget op i skolen og bøger, hvor hun hellere vil spille fodbold. Men det er det der gør os til bedste veninder. Det er lidt ligesom helt film, klarer sig godt alene, men endnu meget bedre med hinanden. 

C = Chloe M=Madelyn

M= Heey!;3 Går det godt i Luisville?
C= Heeej Mad!;* Skolen er mega kedelig uden dig, selvom du laver noget i skolen ;DD Hvordan går det i Colorado?
M= Ret okay, det er ret så nederen! D: Savner dig sygt meget;3
C= Savner også dig som en sindsyg!^^ Vi skal finde en dag, at være sammen (;
M= Year right, vi tager bare flyet, for at være sammen i 3 dage?xD
C= Din far skal da se hvordan det går i Luisville ;9
M= Ellers stikker jeg bare af!xDD
C= Du har sgu da ikke penge nok? ;DD
M= Bryder bare ind på flyet eller sådan noget xDD
C= Jeg ville fortrække, at du lavede et snigerangreb ind på flyet xD
M= Haha ja! xD
C= Nå må smutte Mad, vi er jo nogen der er i skole xD
M= Ses Chloe hyg dig!

Jeg smiler, det hjalp at skrive lidt med Chloe, hun kan altid få et smil frem på mine læber.

Jeg ender med, at rejse mig på, med lidt besvær og får trukket mig i nogen sorte hullede jeans, en grå Adidas t-shirt, mine lækre smadrede ankel Converse og selvfølgelig min grå Beanie. 

Jeg regner med, at tage ud og udforske byen lidt, eller i hver fald prøve at finde en Joe and the juice. 

Jeg trasker ned i køkkenet.  Min far sendte mit et er-du-stadig-sur-blik. Jeg kigger væk og prøver, at finde et glas, forgæves, jeg åbner alle skabene, men ingen glas. Min far giver et fnis fra sig. "Det er ikke sjovt!" Siger jeg, men kan godt selv se det sjove i det. "Glassene er inde i stuen." Siger han bagefter. Hvordan kunne han vide, at det var det jeg havde brug for, men jeg spørger ikke og går bare ind i stuen og finder en kasse hvor der står glas på. Endelig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...