Mine tanker

| Vinder af Januar måned | Min dagbog er den bog, jeg næsten ser som en person. En person, jeg kan dele alt med. Helt seriøst - jeg deler alle mine tanker med den. - Med i dagbog-konkurrencen

10Likes
1Kommentarer
3057Visninger
AA

9. | 24. oktober |

 

I'm back. 

Jeg havde egentlig fortalt mig selv, at jeg ikke ville have flere fraværdage fra gymnasiet, så mit fravær kunne komme ned, men det har jeg allerede overtrådt. Jeg har været i skole hele ugen, eller næsten. 

Torsdag skulle jeg have første, tredje og fjerde modul. I første havde jeg drama og det dropper jeg ikke, at spille skuespil er noget jeg vil, det er det jeg vil leve af. - så selvfølgelig dukkede jeg op til den time. 
I tredje modul dukkede jeg ikke op, for jeg magtede ikke historie, eftersom jeg skulle være sammen med min klasse. Jeg kan ikke lide min klasse, jeg føler ikke, at jeg tilhører den, jeg føler mig som et udskud. 
I fjerde modul dukkede jeg faktisk op, tro det eller ej, men det gjorde jeg. Jeg havde kemi, g hvis jeg bliver væk, kommer jeg bag ud og kommer til at lave en dårlig rapport ligesom sidste gang. Jeg var der ikke til forsøget, så jeg lavede ikke en fuld rapport - det eneste jeg skrev var teorien. 00 til mig.. 

Jeg skal ikke bruge kemi til noget alligevel og karakterne gælder slet ikke, fordi jeg går på HF. På HF går karakterne slet ikke ind og tæller, jeg skal bare dukke op til timerne og score gode karakter til eksamen. 

Jeg har fået afvide, at hvis jeg dumper min SSO, så kan jeg ikke afslutte mit HF år, hvilket jeg håber for alt i verden at jeg gør. En SSO skal være på mellem 10-15 sider, og jeg skal skrive den i december, og det er så undfair, for i december skal man hygge sig og ikke lave afleveringer, men hvis jeg ikke afleverer den, så får jeg ikke hue på til sommer, og det er det jeg går efter. 

Jeg ville gerne have skrevet tidligere på ugen, men jeg følte ikke rigtig for noget. Godt nok var jeg ikke i skole i går, jeg var "syg" jeg skulle have dansk og historie, som jeg har med min klasse, og jeg kan virkelig ikke klare min klasse. Jeg kan ikke forklare det - de kan ikke lide mig. Så i går brugte jeg min dag på at se en gammel julekalender færdig. 

Jul i Svinget... Kender du den? 

Ja? 

Nej? - det er forståeligt, for den er mega kedelig og det er en julekalender fra Norge. Det er ikke den mest spændende, jeg har mange andre julekalendere. Jeg skal faktisk se Jul på Slottet i løbet af weekenden, så jeg har i aften og i morgen, og selvfølgelig næste uge, når jeg ikke føler for at lave lektier. 

Her den anden dag valgte jeg, at jeg ville se One Direction optræde med 'Perfect' i Dublin, og da jeg var noget til Harrys solo i sangen, det er omkvædet, fik jeg en idé til den bedste fanfiction, jeg vil ikke fortælle min idé, men jeg er godt i gang med den. 

Jeg er i gang med kapitel tre på den allerede, og jeg skriver den ikke alene, jeg skriver den med en medforfatter, og nej hvor jeg glæder mig til at udgive den. Vi skal lige planlægge det ordenligt, og hun vil gerne være længere henne med den fanfiction hun er i gang med, hvilket er forståeligt nok, men hun skriver på den, når hun har tid. 

Jeg har faktisk helt glemt, at jeg har min anden fanfiction med Louis, som hedder 'A new family', og jeg har helt glemt at skrive på den, så det må jeg nok til at gøre nu. 

See ya 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...