Tænkepause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 3 okt. 2015
  • Status: Færdig
"Fornuften blev glemt blot et kort øjeblik, og da hun åbnede øjnene, lod hun sig overvælde af de to ting, der manglede ved den unge kvinde."

2Likes
0Kommentarer
131Visninger

1. Tænkepause

Mørket var fyldt med lyde. 

Den lavmælte summen fra det endnu tændte fjernsyn, der viste den ene genudsendelse efter den anden, trods dens seer for længst
havde mistet fokusset til fordel for nattens drømmeverden.

Den evige puslen fra værelset ved siden af, hvor hunden ikke kunne finde sig til rette på den smalle plads, som sengens ejermand havde tilbudt ved at krølle sig sammen som en kugle der, når morgendagen gryede, ville kunne mærke ømheden over hele kroppen som resultat af den ukomfortable position.

Mørket var fyldt med lyde. Den mest gennemtrængende lyd var dog stilheden.

Det var den stilhed, som hun hver eneste aften prøvede at lukke ude. Hun prøvede at ignorere, hvordan denne stilhed satte tankerne og følelserne på arbejde og fornuften på pause. 

Sådan havde hun altid været. Hun brød sig ikke om stilhedens påtrængenhed, der skubbede hendes opmærksomhed mod problemstillingerne, som hun længe havde fortrængt. 

Det var derfor, hun bød nattens andre lyde velkommen med åbne arme. De mindede hende om hverdagens travle rammer og det evige planlagte skema, som hun kunne stå op til næste morgen. 

Stilheden bød hun ikke velkommen.

En opgivende sukken forlod hendes læber, og hun skubbede dynen af sig for at komme fri fra dens kvælende varme. Søvnen ville ikke komme til hende, og hun havde opgivet at få mere arbejde lavet denne aften. Derfor skubbede hun hele dynen fra sig og trak den nærmeste bluse over hovedet, før hun forlod sengens varme og begav sig gennem huset med listende skridt, så hun ikke ville vække resten af husholdningen.

Hun overvejede kortvarigt, om hun skulle slukke fjernsynet, men besluttede så ikke at gøre det. Hvad end der kunne overdøve stilheden, viste hun stor taknemmelighed. 

Køleskabets håndtag var kold mod hendes håndflade, da hun lukkede sine fingre omkring den og åbnede døren ind til kuldens hjerte, hvor hun blev overvældet af den kølighed, der slog imod hendes letpåklædte krop og det skarpe lyd, der pirrede hendes søvnige øjne. I en hurtig bevægelse lod hun hånden række efter mælken og fjerne den fra hylden, så hun kunne lukke lågen igen og holde kulden inde. 

Hendes hænder rystede en smule, da hun hældte mælken op, og hun måtte tage adskillige dybe indåndinger, før det blev en mulighed at føre glasset sikkert fra bordpladen til munden.

På sine bare tæer trådte hun gennem døren til stuen, der kun var oplyst af det kørende fjernsyn, der badede rummet i et blåligt skær. På skærmen stod en ung kvinde med langt brunt hår og snakkede om alternative medicineringer for kræftpatienter. Hun sukkede dybt og rystede på hovedet, før hun igen bevægede sig gennem lokalet til det næste.

Badeværelsets gulv var som isterninger under hendes fødder, og hun måtte knibe øjnene hårdt sammen for at tilbageholde den beklagende lyd, der havde formet sig i hendes hals. Den svage prikkende fornemmelse under hendes fødder, bød hun velkommen, som kulden bredte sig fra hendes fod op gennem benet, indtil hun bukkede under for gyset, der sendte gåsehud over hele hendes krop.

Et opgivende og ynkeligt suk forlod hendes læber, da hun med stor forsigtighed lod sine øjne finde spejlet, hvor synet af en ung kvinde mødte hende. Kvinden kunne med en umulighed være ældre end i starten af tyverne, men sorgmodigheden, der var til at finde i hendes brune øjne fortalte en historie meget ældre end hendes ansigt. De var fuld af adskillige års kamp og skam, som hun havde undertrykt ved brede smil og en konstant arbejdsplan til at holde hende på farten. 

Hendes hud var bleg og strakte sig stramt over knoglerne, som man med med lethed kunne se gennem den tynde trøje. De brune øjne var dybe og undersøgende, som de betragtede de sorte render under hendes øjne, der trådte i stor kontrast til hendes blege hud.

Hun lukkede kortvarigt øjnene og for første gang længe, lod hun stilheden tage over. Tankerne overtog kontrollen, og følelserne meldte deres ankomst ved den forræderiske, velkendte prikken ved hendes øjenkrog, der truede med at lade tårerne falde.

Fornuften blev glemt blot et kort øjeblik, og da hun åbnede øjnene, lod hun sig overvælde af de to ting, der manglede ved den unge kvinde.

Hendes hår og hendes livsstyrke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...