Reflektioner

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 3 okt. 2015
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
93Visninger

1. Krig

Krig

-------------------------------------------------------------------------------------

Krig var aldrig noget som menneskeheden havde ønsket på os selv, men alligevel fører vi krig for at afslutte krige. Det er ikke noget, der vil give mening som det står her, men alligevel har vi alle fået denne tankegang ind i de mindste ting i vores hverdag.

Det kan for eksempel ses i skænderier mellem søskende, eller konkurrencer mellem venner. Vi mennesker har fået en filosofi ind i vores hverdag, den gør at vi ofte prøver at overgå hindanden på de mærkeligste måder og at vi bagefter retfærdiggør det, men der er ikke nogen der kan se hvor grænsen går. For grænser går forskelligt for forskellige størrelser. I søskende par ser man det ofte, der kan køre en intern kamp om at imponere forældrene som gør at den ene hele tiden skal overgå den anden. Dette er noget jeg godt kan lide at kalde for, mussetrappe princippet.

Vi har nok alle sammen lavet de små mussetrapper, enten i børnehaven eller til jul. Det foregår på den måde, at hver gang man har en fold der overlapper den anden, så kommer den anden del bare til at overlappe og sådan kan det fortsætte i en uendelighed. Man skal bare have to ting, tid og ressourcer. Det er desværre noget vi har masser af her på Jorden, takket være den fysiske lov der siger at intet nogensinde forsvinder herfra. Det vi har brug for at bare at bryde den barnligt fascinerede trance af en simpel foldning, der bliver til en voldsom snoning.

Krig er noget vi alle sammen refererer til som, noget forfærdeligt møg og det er der selvfølgelig en grund til. Krig har en enorm indflydelse på vores verden. Krig dræber mange mennesker, som muligvis kunne have været den nye Einstein, eller måske bare en Rosa Parks? Alle de mennesker som bliver dræbt har familie, de ser sig sure på den anden part og det er derfra, det andet fold kommer fra. Et godt ordsprog til dette er helt klart, hævn avler hævn.

-----------------------------------------------------------------------------------


Vores verden ligger i dag hen i store konflikter og sindssyge stereotyper. Et eksempel kan være, at mange mennesker mener at det ville være alt for farligt at tage til Afrika lige nu. Eftersom der er ebola, men hvis man så tog derned ville de nok have det på samme måde. De ville nok syntes, at det ville være nervepirrende at bo her i Danmark, eftersom vi står højt på terror listen og vi derfor konstant må frygte for vores liv. Dette er hvad der sker i mellem foldene på mussetrappen. Lande bliver overskygget og konsekvensen er at der bliver lavet stereotyper på baggrund af rygter og gamle sandheder. Dette bliver nok fremtidigt, moderne gammel overtro.

Der er ikke kun rygter om farlighed, men også rygter om menneskerne og hvem der holder skyld for alt krig. Men hvad er skyld egentligt? Det er når man beskylder individet, et menneske, et land eller et dyr. Det kan være hvem som helst og hvad som helst som man beskylder for at have gjort noget. Men man kan aldrig tage noget skyld væk fra sig selv. Vi er alle skyld i hvordan vores verden er, vi har alle en del i hvorfor naboen kom til at skære sig selv. Vi ved det bare ikke. Vi har nok alle sammen brugt undskyldningen, ingen er perfekt. Det er ikke bare en lam undskyldning, der er også noget meget rigtigt i det. Vi kan nemlig altid, alle samme, gøre alting bedre. Vi har måske også sagt eller gjort noget i løbet af vores levetid, som var det vores nabo stod og tænkte på, da han lavede mad. Skyld er et koncept man deler, noget alle tager del i. der er bare ikke længere nogen som er ansvarsfulde nok til ærlighede og indrømmelserne.

Krig er noget som ikke kun ødelægger huse. De bomber der falder ned fra himlen, sprænger ikke bare landet i stumper og stykker. Bomben der falder ned med en sådan stilhed og lander med et sådan brag. Sådan en bombe sprænger sjæle, hjerter, personligheder og liv i luften. Nu mener jeg ikke fysisk, ja mange liv bliver sprængt i luften, mange dør. Men der er mange, der mister livsglæden. Der er mange, der mister deres sjæle. Der er mange, der mister alt håb og alt tiltro. De mange mennesker kommer ikke til at opnå hvad de kunne have opnået. For hver bomber der falder, jo mere ødelægger vi af denne Jord. Vi er alle en del af noget større, lad være med at spænde ben for os selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...