Sne

''Hvis der er noget, jeg er sikker på, så er det, at vi alle vil dø på et tidspunkt. Hvis der er noget, jeg er sikker på, så er det, at vi alle er sne på et tidspunkt.
Det er ikke noget personligt, bare en konstatering.
Det er fakta.''
- Dette er et essay om spolering og sne, god læselyst!

1Likes
0Kommentarer
155Visninger

1. Sne

Når sneen falder

Sneen vil komme til at dække Københavns gader, det håber jeg i hvert fald. Fordi for en tid vil alt se smukt og hvidt ud. Men det er lige indtil, at bilerne kommer på vejen. For når folk kommer med sine store, larmende maskiner, gør de sneen grå og sjasket. Nu forvandles det hvide, uskyldige vidunder til noget grimt og mere skyldigt. Så selvom de små børn ønsker den fine hvide sne, skal det nok lykkes os, at få spoleret børnene inden næste jul. For sneen dækker jo bare det grimme. I hvert fald for en stund, for så smelter det, og gaderne bliver grimmere, end de var før. Sne kræver jo også sin kulde, før at den jo overhovedet kan eksistere. Sne er til ingen nytte.

Når jeg så kigger på ungdommen i dag, ser jeg sne. Jeg ser sjasket, koldt sne. Det er ikke noget kønt syn. Det synes jeg, at du skal vide. Og hvem ved det ikke bedre, end en teenager som mig? Nå, men ungdommen er sne, ligesom barndommen er sne. Forskellen i disse to faser, fra barn til teenager, er hvad sneen bliver til. Eller man kan også sige: hvad vi bliver til? For hvad bliver vi til, når vi går over til at være teenagers? Vi starter jo så fint, med at dale smukt ned fra himlen. Så ligger vi på den frosne jord og ser smukke ud. Vi er et vidunder, for en tid da. Jeg betragter denne fase som vores barndom. Vi er uskyldige som små, sig mig ikke imod. Jeg ved hvilke nogle små banditter, vi kan og har været, men vi var stadig til en vis grad uskyldige. I teenageårene forsvinder den uskyld dog på nogle punkter. Mener jeg ikke alle punkter? Nej, det er først hos jer voksne, at det typisk sker. Vi teenagers prøver bare ting. Efterligner jer voksne til en vis grad, giver os selv identit. Det er i denne fase, at sneen, altså os teenagers, bliver lidt mere grå og sjasket fra bilernes kørsel og andre faktorer.

For en stund ser man skønheden, man ser vidunderet. For sne kan jo være smukt, ligesom nutidens unge. Men ligesom sne, kan nutidens unge være kolde. Dette er jo bare en fase, måske ikke for alle, men for nogen. Men som sagt, er vi smukke. Er smukke, lige indtil at I får spoleret det. Og hvem er ’I’ så? Det er jer travle voksne mennesker. Og hvad mener jeg med ’at få spoleret det’? Tja, bare lige for et par eksempler: vi unge mennesker vokser op i samfund, hvor vi har alt; kan få alt; plage os til alt; tude os til vores vilje. Der er selvfølgelig mere, men jeg tror min pointe er nået. Så selvfølgelig, når den lille dreng eller pige kun ønsker sne som julegave, kan det da ikke gå! Nej, det lille barn skal have noget; skal have noget, vi er sikre på at kunne give; noget som kan tilfredsstille, måske over længere tid. Og sne kan man da ikke give vel? For man kan da ikke være sikker på, at det sner til næste jul? Så vi vælger den sikre vej, vi giver dem noget. Og det noget, er en smag for at have. Ungdommen vil have ting. Det at have, er nu blevet til det at kræve. Jeg siger ikke, at jeg ikke selv er offer for dette. Men vi unge er heller ikke de eneste som kræver noget. Min dansklærer kræver da sine danskstile af mig, og at jeg beholder mit faglige niveau. Min matematiklærer, engelsklærer og biologilærer, samt mine forældre, er da også begyndt at kræve ting af mig som ungt menneske. Og måske er det ikke så slemt, i det hele taget at kræve noget. For hvad ville der ske, hvis man ikke krævede noget af den anden person? Tja, så kunne vi ligeså godt til at sige: ’’ lad os gå tilbage til stenalderen og slå med køller! ’’ Så det med at få spoleret ungdommen, er måske ikke slet skidt, som jeg fremlægger det? Jeg må vidst erklære, at det jo nok ikke altid er sådan. Vi bliver jo mere voksne, når vi får spoleret os selv. Vi begynder at prøve flere ting, uanset om det så er smart eller helt uskyldsrent. Vi prøver ikke tingene, som da vi var små og hele tiden var på eventyr. Det gør vi bare ikke mere. Bliver vi til sne?

Vi er alle ligesom sne. Og det har vi nok altid og vil nok altid være. I starten dalede vi uskyldsrene ned, var et smukt vidunder for en stund, men bliver så skyldig og sjasket og til sidst, vil vi smelte. Jeg siger ikke, at denne fase gælder alle. For det er jo ikke alle mennesker, der bliver spoleret. Jeg ville jo gerne sige, at jeg kan hæve mig selv over dette. Det tror jeg gerne, at alle mennesker ville kunne sige. For ingen vil jo være kedelige, skyldige, nyttesløse eller kolde. Men jeg tror, som menneske, for det er jo kun, det jeg er, at vi alle på et eller andet tidspunkt vil være sne. Måske ikke hele tiden, men på et tidspunkt. For på et tidspunkt vil vi være kedelige; vi vil være skyldige; vi vil være nyttesløse; vi vil være koldhjertet. Så her har du min simple erklæring: vi vil alle være sne på et eller andet tidspunkt. Jeg siger det ikke, fordi jeg kan. Dette er bare en konstatering. Så måske er min erklæring mere en konstatering? Vil folk kræve, at jeg skriver konstatering i stedet for erklæring? Vil de prøve at spolere mig? Og hvordan vil de spolere mig? For er jeg ikke allerede spoleret? Bare en smule i hvert fald? Er jeg allerede sne?

Sne… Sjovt ord, det kan bøjes i fem forskellige bøjninger, alt efter hvad du skal bruge det til. Sne; sneen; det sner; det sneede; det har sneet. Sne, det ligger tilpas i munden. Sne… Der er mange måder at sige det på. Prøv lige at tygge lidt på mit ord: Sne… Hvis vi er ligesom sne, som jeg så tydeligt siger, at vi er, kan vi så også bøjes på fem forskellige måder? Kan vi spoleres på fem forskellige måder? Eller er der ligefrem flere måder, end fem måder at spolere os på? Så er vi måske ikke ligeså ens som sne, som jeg ellers troede. Men så alligevel ikke? For som sagt, så vil vi alle være sne på et eller andet tidspunkt. Jeg tror, at jeg vil lave om i bøjningen af sne. Så sne vil komme til, at udtrykke vores spolering:  at få noget; at have noget; at kræve noget; at være sne. Det lyder meget godt ikke? Måske ikke lige min bedste bøjning, men du kan da ikke kræve, at jeg gør mere? Eller det kan du jo, for jeg er jo spoleret. Jeg er sne.

Men hvad er meningen ved at blive spoleret? Hvad er meningen med det hele? Er meningen at blive voksen? For jeg vil ikke være voksen, ikke hvis det betyder at være sne. Så betyder det at blive spoleret , i virkeligheden, at blive ligesom alle jer travle voksne mennesker? Voksne… Det ligger ikke godt i munden. Kan man blive voksen på fem forskellige måder; kan man overhovedet bøje det? For hvis man kan, må jeg så bøje det efter mig selv? For så ville jeg bøje det sådan her: hvad er meningen ved at blive voksen, hvis ikke man kan være barnlig nogen gange? Jeg ville tilpasse det efter mig selv. Eller rettere kræve, at det blev tilpasset til mig. Måske med denne bøjning, ville jeg kunne være lidt uskyldig, selvom jeg bliver voksen? Jeg ville ikke helt være sne mere, vel?

Hvis der er noget, jeg er sikker på, så er det, at vi alle vil dø på et tidspunkt. Hvis der er noget, jeg er sikker på, så er det, at vi alle er sne på et tidspunkt.

Det er ikke noget personligt, bare en konstatering.

Det er fakta.

Sne; sneen

Når sneen den falder, så spoleres vi alle…

Det sner; det sneede; det har sneet

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...