Why me?

Emily på 18, har altid haft det nemt i skolen og i fritiden. hun havde en Kæreste der passede på hende. Eller det troede hun indtil den dag skolens Bad Boys kidnappede hende.
LÆS MED HVIS DU VIL HØRE HVAD DER SKER!
(læsning på ejet ansvar, let anstødeligt sprogbrug og voldlige scener)
GOD FORNØJELSE

11Likes
27Kommentarer
17113Visninger
AA

18. Zayn???

Harrys synsvinkel

 

“jeg må smutte nu” råbte jeg efter Niall. jeg havde en aftale med en, og det var ret vigtigt. “Hvor skal du hen?” Niall kom ned af trappen og så forvirret på mig. “Øhh ik noget… jeg skal bare lige ud at gå” hun nikkede og fortsatte ind i stuen. jeg smækkede døren efter mig og mærkede den kolde luft mod mit ansigt. jeg pustede tungt ud og gik ned af gaden. der her skulle nok ende galt!

 

jeg gik ind i en gammel forladt gyde hvor jeg havde aftalt at mødes med ham. det var efterhånden blevet mørkt, jeg kunne ikke rigtigt se noget så jeg famlede mig frem efter som jeg var bange for at falde over noget. jeg var sikker på at jeg snart var nået enden og undrede mig over om han mon havde glemt det. faktisk så håber jeg lidt at han havde glemt det, for jeg gad virkelig ikke det her. men selvfølig stod han lænet op af muren så man ikke kan se hans ansigt. pis havde lige håbet jeg kunne undvære det her og bare tage hjem, men nej selvfølgelig ikke! “Harry… et kort sekund var jeg bange for du ikke dukkede op hans cigaret var i mundvigen og han pustede langsomt røgen ud af munden. jeg stod stille og kiggede bare på ham. “Har du pengene med?” jeg rystede svagt på hovedet og kiggede ned. det var utrolig hvor lille jeg følte mig i hans selskab. “Harry jeg er skuffet!” han skottede cigaretten og gik mod mig “hvis du ikke snart kommer med de penge Harry… bliver det værst for dig selv” jeg nikkede svagt og kiggede ham i øjnene. “Du får 1 uge” han viste en finger. jeg knyttede hænderne og havde den største trang til at slå ham. “Smut så med dig Harry” jeg vendte rundt og var på vej ud af gyden “Og husk Harry det bliver værst for dig selv hvis jeg ikke for de penge inden en uge” jeg ved han mente det, zayn havde gjort forfærdelige ting før og det skulle ikke undre mig hvis han gjorde det igen. da jeg var kommet ud i det svage lys fra gadelygten pustede jeg lettet ud, jeg begyndte langsomt at gå, ikke hjem det havde jeg ikke lyst til men tværtimod gik jeg længere og længere væk. jeg måtte seriøst se at finde på noget der kunne skaffe Zayn de penge, og det var helt sikkert at han ikke skulle vide noget om Emily. det ville bare gå ud over hende og han er altså værre end os! jeg kan huske dengang hvor justin ikke betalte det gik ud over hans kæreste… hun lå i koma i 2 uger pga. Zayn havde givet hende et drop med stærke stoffer i. hvis det nogensinde sker for Emily så kan jeg ikke tilgive  mig selv…. og hvad ville Louis ikke tænke?

 

Nialls synsvinkel

 

Louis, Emily og Liam kom hjem kort efter at Harry var gået. Emily lignede en der havde grædt meget, og Louis en der ikke kunne finde rundt i noget som helst.”Okay… hvem er sulten” spurgte jeg og alle var med på at tage ned på MCD og spise “Hvad med Harry?” kom det så fra Liam. “Øhh han gik før i kom hjem… så… ja jeg ved ikke hvor han er henne” sagde jeg hurtigt og tog bilnøglerne fra Liam og gik ud til bilen. Emily og Louis kom ud i bilen og satte sig bagved sammen “nå nå ser man det… i snakker sammen uden at vrisse af hinanden” sagde jeg drillende. Emily kiggede i bakspejlet og fik øjenkontakt med mig. jeg kiggede hurtigt væk da hendes blik borede sig ind i mit. Liam hoppede ind ved siden af mig og jeg kørte derefter ind til byen og håbede på at MCD havde åben på gågaden. jeg parkerede bilen på en p-plads lidt væk fra gågaden, vi steg ud alle sammen og jeg låste bilen. “I kan bare gå jeg skal lige noget” sagde Emily. vi nikkede svagt og gik mod gågaden.

Vi stod foran MCD og åbnede døren der indtil, Liam og Louis fandt nogle pladser mens jeg bestilte noget mad til os. der var lang kø så jeg stod og tjekkede min mobil mens jeg ventede på at det blev min tur.

 

Emilys synsvinkel

 

drengene var gået ned af gågaden, så jeg vendte mig om og gik ned mod stien til den lille sø. jeg syntes jeg så Harry under en af lygterne. jeg fulgte stien og endte nede ved vandet, så til begge sider og så et træ hvor dens blade hang tæt sammen og snitter jorden. jeg går stille derhen. jeg skubber bladene til side og spærre øjnene op. i bladene var der plantet små lys og rundt om var der små blomster, der stod et par sten. det så så flot ud! jeg trådte ind og snurrede en gang rundt om mig selv. jeg ser at nogle af grenene der vender ud mod søen er blevet klippet af så man kan sidde og kigge ud på søen. jeg kiggede rundt og fik øje på Harry han sad på jorden og kiggede ud over søen. jeg gik hen og satte mig ved siden af ham “Harry? er der noget galt?”  han kiggede på mig med et ansigtsudtryk der var svært at læse. jeg lagde min hånd på hans skulder og kiggede ham i øjnene. “Harry hvad er der?”

Jeg kunne ane vandet der samlede sig omkring bunden af hans øjne. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle se selveste Harry Style græde. Skolens badboy sad ved siden af mig og fucking græd. jeg handlede hurtigt og lagde mine arme om ham og holdte ham ind til mig. “Harry kom nu fortæl hvad der er galt” jeg kunne mærke han rystede mod min skulder. ud af øjenkrogen at der gik en skygge forbi så jeg slap hurtigt Harry. Harry kiggede undrende på mig og kiggede rundt. “Hør Emily! jeg er seriøst virkelig ked af det jeg har gjort mod dig!” jeg nikkede svagt og kiggede panisk rundt der var ingen at se. hvis nogen havde set at jeg havde krammet Harry var mit liv ødelagt fuldstændig. “Emily! jeg mener det… kig på mig” jeg kiggede på Harry igen “jeg er altså så ked af det.. er der nogen måde jeg kan gøre det godt igen?” jeg rynkede brynene. det han sagde… det lignede på ingen måde Harry. “Harry hvad er der sket med dig?” hans øjne så helt forvirret på mig “Hvad mener du?” jeg rystede svagt på hovedet “er du på stoffer eller sådan noget?” “Emily…” jeg afbrød ham “Harry forhelvede hør på dig selv! du sidder og undskylder for det du har gjort… du græder og sidder og kigger ud over en fucking sø! tag dig sammen” det kan godt være det var lidt hårdt sagt men hallo den Harry jeg kender græder ikke… han siger ikke undskyld til nogen eller noget og han lever i sin egen verden hvor alle piger skal gøre hvad han siger. Harry rejste sig og gik truende et skridt mod mig “Hold din kæft! hvis jeg var på stoffer ville jeg så gøre dette her?” han pressede sine læber mod mine, og der eksploderede mine følelser. min mave laver kolbøtter, mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst og mine tanker fløj rundt i mit hoved. Harry trak sig væk fra mig og kiggede surt på mig, mine læber brændte og jeg havde svært ved at trække vejret ordentligt. “Harry?” han holdte øjenkontakt og lagde sine hænder på mine skulder. “Emily! jeg ved jeg er et røv huld… men seriøst gider du ikke godt lade hver med at sige jeg er på stoffer?” jeg trak vejret dybt og kiggede ind i Harrys øjne. det strålede af noget som jeg aldrig skulle have troet at se i hans  øjne. Kærlighed. jeg nikkede svagt og kunne ikke få et ord ud. han trak mig ind til sig og hvilede sit hovede på mit. mit syn blev sløret og den første tårer trillede ned af min kind. “Hvad laver du egentlig her?” jeg kunne mærke når han snakkede og det kildede i min kind. “Drenge er på MCD” jeg trak mig fra ham “skal du med?” jeg begyndte at gå og da Harry kom op ved siden af mig flettede han sine fingre ind i mine. jeg kunne ikke lade hver med at smile… det kunne ikke blive bedre. vi kom til MCD, gennem vinduet så vi drengen sidde og snakke. Harry åbnede døren for mig og jeg gik ind med ham lige bag mig. “Hey Emily! vi bestilte en happy meal til dig” grinede Niall. jeg rullede øjen og satte mig ned ved siden af Louis “Så hvor har du været henne… hvad skulle du?” jeg kiggede på Harry der var gået op til køen for at købe noget mad. jeg kunne stadig mærke hvordan hans bløde læber havde presset sig mod mine. “Emily?” de var så bløde og de passede perfekt mod mine “Jorden kalder Emily!” jeg rystede på hovedet og kiggede mod Liam der sad og grinede. “Hvad skulle du?” “Øhh jeg skulle bare lige tjekke noget” jeg smilede svagt og så op mod køen hvor Harry stod og bestilte, jeg smilte da vi fik øjenkontakt. “Emily hvem kigger du på?” jeg rystede på hovedet og smilede til Louis der havde lagt sin hånd på min skulder. “Ik nogen” jeg tog en pommes i munden og spiste den langsomt. “Hey guys” hørte jeg en hæs stemme sige. Harry kom gående med en sodavand, stor bakke pommes og en æske med en burger i. “Harry! hvor var du?” jeg grinte lidt og kiggede på Harry der satte sig overfor mig. “Ude at gå min sædvanlige aftentur” svarede han hurtigt og tog en tår af sin sodavand. han kiggede på mig og tog mig i at stirrer på ham. “Emily… du stirrer” jeg kiggede hurtigt ned og mærkede hvordan varmen steg til mine kinder.

Drengen sad og snakkede mens jeg sad og spiste min happy meal færdig, min mund var blevet lidt tør og eftersom ingen af de andre drengen… undtaget Harry havde købt noget at drikke tog jeg Harrys cola. “Hey! det er min” han ville gribe ud efter den men jeg rykkede mig bare tilbage og tog en tår af den. “Emily!! du drikker det hele” jeg drak til der var en tår tilbage og rystede den oppe ved siden af mit hoved “Nej nej… bare rolig” grinede jeg og gav den tilbage til Harry der så irriteret på mig. de andre drenge sag også og grinede. “Det må være gener fra far af” grinede Louis og lagde sin arm om mig.

 

Harrys synsvinkel

Det gav et ryk i mig da Louis lagde sin arm om Emily. Det fik mig til at tænke på at jeg nok aldrig kommer til at være sammen med Emily igen det sårer mig faktisk lidt at det er Louis' søster.

 

 Drengene og jeg kom hjem og det første Emily gjorde var at tage fat i min hånd og trække mig med op på værelset. Jeg var ved at falde over mine egne ben “ hey sænk lige farten Emily jeg er ved at falde over mine egne ben” jeg hev forsigtigt i hendes arm men hun reagerede ikke så jeg stoppede helt op og strittede imod “ hey Emily hvad er der hvorfor hivere du sådan i mig?” Jeg kiggede på hende og holdt hendes blik, jeg var ikke helt sikker på hvad det var der var i hendes øjne det mindede om frygt men hun havde jo intet at frygte. Hun drejede hovedet væk og trak mig med igen. “Emily hvad vil du?” “ kom nu bare med” wow Emily lød sur. Hun åbnede døren ind til sit værelse og satte mig hård ned i sengen, hun stod et par skridt fra mig. “Emi…” “Harry hvad fanden lavede du ned ved søen?” Søen? Når under træet! Hvordan fanden får jeg lige forklaret det? “Øhhh… Jeg… Niall kalder… Ja jeg kommer nu” jeg rejste mig hurtigt og gik forbi Emily og ud på gangen. Puha det var tæt på, jeg halv løb ned af trapperne og ned til drengene.

 

Emily var kommet nedenunder, vi havde ikke rigtigt snakkede sammen. Ude i køkkenet stod Niall og de andre drenge, jeg tror de diskuterede hvad vi skulle have og spise senere… Typisk dem men jeg gik hen til dem og lyttede med hvad de sagde “ hey hvad med pandekager?” Niall kiggede over glad på os andre “ okay men jeg magter virkelig ikke lave dem” grinede Louise “ heller ikke mig” de andre drenge kiggede overrasket over på mig som om de ikke havde bemærket mig før nu.

 

Emilys synsvinkel

Jeg sad stille i sofaen og vidste ikke helt om jeg skulle gå ud til drengene, jeg tror de var gået ud i køkkenet. Jeg rejste mig og gik mod køkkenet. Jeg nåede halv døren da det bankede på døren. Jeg tvivlede stærkt på at drengene hørte det så jeg valgte selv at åbne. Jeg åbnede døren og så en person stå med ryggen til, jeg skulle til at råbe efter Louis, men fyren vendte sig om og lagde sin hånd for min mund. “Shh ingen grund til at råbe babe” jeg fjernede hans hånd. “Jeg er og bliver aldrig den babe” sagde jeg hårdt. Han grinede hæst “tag det roligt babe der sker dig ikke noget… Jeg er bare kommet for at snakke med Harry” jeg kiggede surt på ham. Måske skulle jeg overveje at hente Harry. “Jeg henter ham lige” jeg vendte mig om og var på vej til at gå da jeg mærkede en hånd på min røv. Han kommer til at dø nu. Jeg vendte mig om og svingede min hånd gennem luften. Satset på at jeg ramte hans kind forsvandt da jeg mærkede en varm hånd om mit håndled. Fyren trak mig ind til ham og trykkede mig mod dørkarmen, han lænede sig frem og hviskede “det er vist en dårlig ide det der” han trak hovedet lidt tilbage og kiggede mig i øjne “ LOUIS KOM LIGE” jeg råbte så højt jeg kunne så jeg var sikker på de hørte det. Louis kom med så høj fart at han var lige ved at falde i svinget jeg kunne ikke lade vær med rat smile. Jeg kunne mærke at fyren fjernede sig fra mig “hvem er du enlig?” Jeg kiggede på ham “Zayn” han svarede uden at kigge på mig. “Emily over i sofaen nu” jeg rynkede brynene. Jeg gjorde det som Louis sagde og lod dem snakke.


Døren blev lukket og Louis kom ind i stuen og gik hurtigt over mod mig. Hans arm lagde sig hurtigt om min overarm. “Emily for helvede hvad tænker du på?” Jeg kiggede surt på Louis “ MANGE TING...BLANDT ANDET HVORDAN JEG SLIPPER FRA JER…. FJOLSER!” Råbte jeg surt til Louis. “Hey hvad sker der her?” Harry kom ind i stuen. “Den der lille irriterende unge lukkede op for en fremmede” Louis kiggede irriteret på Emily der sad på sofaen “ årg slap dog af Louis du lukker da også døren op for fremmede….. Hvem var det Emily?” Harry kiggede på mig med et spørgende blik “ en eller anden nasty fyr der hed Zayn” jeg kiggede op på Harry der stod som om han var en gammel film der var gået i hak “ZAYN”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...