Why me?

Emily på 18, har altid haft det nemt i skolen og i fritiden. hun havde en Kæreste der passede på hende. Eller det troede hun indtil den dag skolens Bad Boys kidnappede hende.
LÆS MED HVIS DU VIL HØRE HVAD DER SKER!
(læsning på ejet ansvar, let anstødeligt sprogbrug og voldlige scener)
GOD FORNØJELSE

11Likes
27Kommentarer
17243Visninger
AA

25. Niall?

HEJ!!! vi har valgt at sætte et par billeder nede i bunden, som viser hvordan noget af huset ser ud ;) god læse lyst

Louis synsvinkel

“Emily! hvad er der sket?” jeg slukkede hurtigt for vandet og samlede hende op i brudestilling, hun lagde hovedet mod min skulder og jeg kunne mærke hun rystede. jeg tog hende med ind på mit værelse jeg satte hende stille ned på kanten af min seng “bliv siddende der” sagde jeg stille og slap hende jeg gik hen til mit skab og fandt en gammel t-shirt frem “ her tag den her på” jeg kastede trøjen hen ved siden af hende. hun drejede langsomt hovedet og kiggede på trøjen, jeg tog en dyb indånding og gik hen til hende. jeg tog fat i kanten på hendes våde kjole og ville hive den over hendes hovede, da hun tog fat i min hænder. “okay men så gør det selv” jeg trådte to skridt væk fra hende igen og pegede mod mit badeværelse. hun tog min t-shirt og gik mod døren til gangen. “hey du…. hvad er der sket?” hun rystede på hovedet og lukkede døren bag sig. det var mærkeligt. jeg sukkede igen og smed mig i sengen. tanker fløj rundt i mit hoved, Emily opførte sig mærkeligt og Niall havde været væk siden i nat. jeg tog min mobil op af baglommen og gik ind under kontakter. jeg trykkede på ‘ring op’ og placerede mobil ved øret “Det er Niall, jeg kan desværre ikke tage mobil lige nu, men læg en besked efter bippet” jeg lagde på og sukkede igen. Hvor er den knægt? jeg hørte en dør lukke. “Emily?” min dør gik op og Emily stod med et udtryksløs ansigt. “hvad?” spurgte hun med en halvkvalt stemme.  “hvad er der galt?” hun kiggede på mig. “Jeg har ikke lyst til at tale om det” mumlede hun og lukkede døren efter sig. jeg hørte Harry råbe af Emily. jeg gik ned til dem og Emily sad i sofaen og kiggede ind i det slukkede tv. “hvor er Harry?” spurgte jeg. Emily svarede ikke. “Emily?” hun kiggede på mig, men svarede ikke. jeg rystede på hovedet og gik ud i køkkenet hvor der lå smadret glas på gulvet. “Harry?” der lå en seddel på bordet.

Hej Louis

jeg er taget over til en ven. jeg gider ikke

høre på Emilys pis mere. kommer hjem kl.

18:30, i behøver ikke gemme mad til mig ;)

KH Harry

 

jeg krøllede sedlen sammen og smed den i skrællespanden. jeg sukkede og fandt en fejebakke og en kost og begyndte at feje det op.  Emily sad stadig inde i stuen og kiggede ud i luften. da jeg var færdig gik jeg ind til hende. “hvad s…..” jeg blev afbrudt af min mobil der ringede. “ hey det er louis…………….ja………..okay………..men så ses vi” jeg slukkede min mobil og kiggede på Emily der bare sad og stirrede ud i luften. “hey jeg gå…..” jeg blev afbrudt.... igen, af nogen der åbnede døren “altså helt ærligt kan jeg ikke få lov til at fuldende bare en sætning?” halv råbte jeg på vej ud til døren. “hej kan jeg hjæ……. Niall… hvor har du været?” han svarede mig ikke, men gik bare ind og smed sig i sofaen ved siden af Emily. “okay så… Niall jeg smutter lige. Liam er over ved Danielle og Harry er også over ved en ven…. er hjemme igen om 2 timers tid” jeg trak min sko på og smækkede døren efter mig.

 

Emilys synsvinkel

jeg gik ind i stuen og så Harry sidde i sofaen. jeg satte mig i en anden sofa, han kiggede på mig og jeg på ham. “Emily…” jeg stoppede ham ved at sende dræberblikket. “nej… bare stop… du skal ikke tale til mig” han sukkede og rejste sig op “Du er simpelthen den største luder jeg længe har set”  råbte han og stormede ud i køkkenet hvor der lød en masse larm. Luder? ser han mig virkelig som en luder? jeg sad og kiggede ind i tv’et som slukkede. der blev stille og kort efter lød det som om at Harry var skredet. døren der smækkede gjorde min teori rigtig, Harry var skredet.

***

jeg har ikke sagt noget siden Harry skred, Niall var kommet hjem og sad nu i stilhed og stirrede på mig. Louis var smuttet, så jeg var alene med Niall. der var en akavet stilhed mellem os. “Niall?” han nikkede og smilede sødt til mig. “hvor har du været?” han smilede igen.  “det ved jeg ikke… det jeg ved er at jeg har brug for dig” jeg rynkede brynene. Hvad mener han mon med det? hans øjne, de var blevet helt sorte. “Niall, er du okay?” spurgte jeg stille. “ja… jeg har det helt fint” mumlede han og kiggede ned på mine lår, han lagde sin hånd på mit lår og klemte det svagt. jeg trak mine ben til mig slog hans hånd væk. derefter lagde han sine hænder på mit knæ og ned af mit skinneben. “Niall… stop nu?” han skubbede sig væk fra mig og sukkede. “Men Emily… jeg har lyst til dig… du er som en sexgudinde for mig” jeg væmmes ved tanken om at Niall lige kaldte mig sexgudinde. der  “Niall… hvad er der galt med dig?” han sukkede og smed sig i sofaen igen. “jeg har lyst til dig… jeg vil mærke dig mod...” jeg rejste mig og gik ud i køkkenet inden jeg hørte resten. jeg tændte vandet og kom til at tænke på hvad dag det var. den 23. april… min fødselsdag! hvad er klokken? 17:30… jeg vendte mig om og gik mod gangen. Niall sad halvsovende i sofaen og jeg så det som en mulighed for at finde min mobil. jeg gik ovenpå og ind på det første værelse. Nialls… jeg kiggede i skufferne ved siden af sengen. der var intet. vider til skabet. jeg nåede at åbne skabet da jeg hørte døren gik op. “nå nå… se hvem der alligevel havde lyst” Niall grinede lumsk og gik mod mig. “Niall… lad mig være” han rystede skuffet på hovedet. “jeg havde nu regnet med noget allá ‘Niall tag mig’ eller ‘der var du endelig… jeg har ventet dig’ du skuffer mig Emily” han sagde det med et piget stemme. han stoppede op foran mig. jeg lagde min hånd på hans bryst og skubbede til ham. han tog fat om mit håndled og skubbede mig mod vægen ved side af skabet. han lænede sig frem og kyssede mig grådigt. jeg bed ham i underlæben, jeg slap igen da jeg begyndte at kunne smage jern. “Niall… undskyld” han så surt på mig “Emily! har din mor ikke lært at du ikke må bide?” han skubbede mig ned i sengen og kravlede over mig. “Niall stop” han ignorerede mig. “Niall” han ignorerede mig igen og kyssede mig grådigt ned af halsen. med hans ene hånd skubbede han min kjoles strob til siden og ned af armen. jeg mærkede en tårer løbe ned af min kind og ned til mit ører. “Niall” hulkede jeg “stop nu!” min stemme var lav. Niall pressede sig ned mod mig og gjorde det derfor umuligt for mig at bevæge mig. “Niall… stop nu” sagde jeg igen lavt. han ignorerede mig og lagde sin hånd på mit bryst og masserede det. jeg opgav, jeg gad ikke mere jeg ville bare have det overstået. Hans grådige tag bliv ved med at stramme sig om mit bryst og jeg var sikker på at jeg ville får et par blå mærker når han engang var færdig med mig. han satte sig på knæ over mig og lynede hans bukser op, af en eller anden mærkelig grund havde han allerede kondom på. han lagde sig ned over mig igen og førte hans pik ind i mig, jeg stønnede af smerte da jeg på ingen måde var klar til det. jeg græd og tårerne strømmede ud en efter en. Niall bevægede sig grådigt, hurtigt og fuld af lyst, jeg lukkede øjnene hårdt sammen og bed mig i læben, han skulle på ingen måde få æren af at høre mig stønne.

***

jeg ikke hvor længe jeg har lagt her, i hans seng. det er ved at være mørkt udenfor. jeg ville ikke ligge i Nialls seng mere jeg ville meget heller side inde i mit vindue og kigge ud på den ensomme gade. jeg satte mig op og svang mine ben ud over kanten og tog et skridt. mit underliv sveg og gjorde afsindigt ondt og jeg kunne knapt nok gå. men jeg ville ikke ligge i Nialls seng mere. jeg kom ud på gangen og støttede mig op af væggen, jeg kunne høre drengenes stemmer nedenunder, men jeg ville ikke der ned og side med både Harry og Niall. jeg åbnede døren til mit rum og lukkede døren langsomt bag mig. jeg kom langsomt over i sengen og lagde mig på en komfortabel måde. jeg kiggede på mit vækkeur og så at klokken var 20:30 så det meste af min fødselsdag var blevet brugt på voldtægt af Harry… hvilket ikke var nyt… Men Niall det havde jeg fandme ikke troet, han var jo så sød ved mig til at starte med, og sagde han intet ondt ville mig. jeg hulkede og gemte mit hoved under dynen. jeg havde det mærkeligt. jeg havde ondt i maven og mit hoved drejede rundt. jeg havde intet spist hele dagen, det kunne umuligt være sundt. jeg kiggede ud af mit vindue og glemte alt om hvor jeg var, for jeg ville ikke være her mere. jeg ville have William, han må jo være skide urolig for mig, og mine mor måtte også være urolig. da tanken om at min mor nok var bekymret få mig fik bare flere tårer til at strømme ned af mine kinder.

 

Louis’ synsvinkel

“Niall… hvor er Emily?” han så over på mig. “Det ved jeg ikke… har hun overhovedet været her?” spurgte han undrende. “ja i sad sammen i sofaen da jeg tog afsted” hun så op i loftet og rystede på hovedet. “når ja… øhm det ved jeg ikke, jeg har ikke set hende siden jeg gik op og tog en lur” jeg kiggede bekymret rundt. “Louis tag det roligt hun har det sikkert fint, hun må jo være her et eller andet sted, for hendes sko og jakke hænger ude på knagen” sagde Liam beroligende. “det nu ikke det jeg er bekymret for, det nu mere det der skete tidligere. jeg fandt hende oppe i bruseren presset helt op i hjørnet, hun virkede så bange og skræmt. hvad hvis hun er ved at få en eller anden sygdom?” de kiggede over på mig undtaget Harry han kiggede ned i gulvet. “Harry?” han kiggede op på Liam  “hvad skete der da jeg tog afsted?”han bed sig i læben “ikke noget, hun gik op og jeg så hende ikke siden og da Louis så kom hjem snakkede han med hende og da hun så kom ned sagde hun at jeg var så klam og ulækker… også kom jeg måske til at kalde hende en luder” vi kiggede måbende på ham. “hvad kaldte du hende?” spurgte jeg mellem sammenbidte tænder “En luder” svarede han stille og kiggede ned i sine hænder. jeg blev ret sur på Harry indvendig, han kunne sku da ikke tillade sig at kalde Emily en luder. “jeg går op og ser om hun er på hendes værelse” sagde Liam stille jeg nikkede.

 

Liams synsvinkel

jeg gik op af trappen og op til den dør der tilhørte Emilys værelse, da jeg stod foran den kunne jeg høre en svag hulken. jeg bankede 2 gangen på døren og åbnede den langsomt. der var mørkt og det eneste lys der kom ind var lyset fra gangen og lyste fra gadernes lygter, jeg tændte lyset så jeg Emily ligge i sengen. “Emily?” hendes hulk stoppede brat og hun fjernede hurtigt sin dyne, hendes øjne var helt hævet og røde, man kunne tydeligt se at der løb tårer ned af hendes kinder. “Emily er du okay” jeg skyndte mig over til hende og satte mig i hendes seng. hun satte sig op og kiggede skræmt på mig. “Du må ikke gøre mig noget” bad hun og der kom flere tårer ned af kinderne. jeg kiggede undrende på hende “jeg vil ikke gøre dig noget” sagde jeg stille og lagde en hånd på hendes knæ. hun rystede og trak sine ben til sig. “det har jeg hørt før” mumlede hun og hulkede. “Emily! jeg gør dig ikke noget!” hun kiggede på mig. “gider du… godt bare gå ud” bad hun og lagde sit hoved mod sine knæ og låste armene om hendes ben. jeg sukkede og rejste mig fra sengen inden jeg lukkede døren kiggede jeg tilbage på hende “skal jeg sende Louis her op?” hun nikkede og hulkede igen. det gjorde ret ondt at se hende sådan. jeg kom ned til drengene og Louis kiggede op på mig med nogle øjne der bare bad efter info. “Louis… hun vil gerne have dig” mumlede jeg og satte mig ned i sofaen og kiggede over på louis der så undrende på mig. “vil hun… have jeg skal gå der op?” jeg nikkede. Louis rejste sig og løb op af trapperne.

 

Louis’ synsvinkel

 

Da Liam sagde at Emily ville have mig, blev jeg over glad. jeg løb op til hendes dør og bankede på. jeg åbnede og så Emily side sammenkrøllet i sengen “Emily!” jeg satte mig ved hende og hun kiggede op på mig “Louis!” sagde hun med grådkvalt stemme, hun svang hendes arme om mig og hulkede ind i min skulder. jeg lagde forsigtigt armene om hende og vuggede hende frem og tilbage. “shhh rolig Emily… hvad er der sket?” hun trak sig fra mig og tog en dyb indånding. “først… så… og Harry han… så kom du hjem… og … Harry kaldte mig luder…” jeg forstod intet af det hun sagde, hun hulkede og græd og snøftede, så det var nærmest umuligt at forstå. “Emily! tag det roligt! og så forklar mig stille hvad der skete” hun hulkede og tog et par dybe indåndinger. “først voldtog… harry mig…” jeg afbrød hende  “ har Harry voldtaget dig” hun nikkede og kiggede ned.  Hun hulkede jeg mærkede en flamme inde i mig blev tændt og et indre had til dem blev stort. hun kiggede op på mig “og så endda på mig Fødselsdag” mumlede hun lavt nok for jeg ikke hørte det… men det gjorde jeg. jeg rejste mig og kiggede ned på hende. “hvad! har du fødselsdag i dag?” hun kiggede skræmt op på mig, men nikkede så. jeg satte mig på hendes seng og klappede på mit lår. hun satte sig på mit lår og lagde sig ind mod mig. hun knugede sine finger ind i min bluse og pressede sig selv ind til mig. jeg lagde mine arme om hende og vuggede stille fra side til side. hendes greb blev svagere og svagere, hun trak vejret tungt. jeg lagde hende ned i sengen og kyssede hende på panden. “godnat Emily” hviskede jeg og gik over og slukkede lyset og lukkede døren. jeg gik med faste skridt ned af trappen og ind i stuen. “Hvad sagde hun?” spurgte Liam da jeg satte mig i sofaen. jeg kiggede på ham. “hun sagde såmænd bare at Harry voldtog hende” sagde jeg og kiggede med sammenknebne øjne over på Harry. han kiggede ned i hænderne og mumlede noget. “Harry forhelvede! jeg sagde til dig du ikke skulle røre hende” sagde Liam surt. ”undskyld! det var jo ikke meningen… men jeg kunne altså ikke holde mig tilbage! hun er jo så… Lækker!” jeg bed mig hårdt i læben og kiggede surt over på Harry. “og så har vi et problem… det er hendes fødselsdag…” de kiggede alle op på mig. “hvad? har hun fødselsdag?” jeg nikkede og lænede mig tilbage og kørte en hånd gennem mit hår. “Vi må altså finde på noget vi kan give hende eller holde en fest for hende!” kom det fra Niall. vi andre nikkede os enige. Harry deltog ikke i samtalen. jeg kiggede på klokken 21:30 “jeg smutter i seng” mumler jeg og forsvinder ind på mit værelse. jeg kunne ikke rigtig li’ at være omkring Harry lige nu! han har for fuck sake voldtaget min lillesøster for fucking anden gang! jeg lagde mig i min seng og lukkede øjnene, jeg var faktisk ret træt og faldt derfor ret hurtigt i søvn.

 

Emilys synsvinkel

 

jeg satte mig op i sengen, jeg kunne ikke sove, der var for mange tanker. uret viste 23:30 og der var helt stille i huset, eller været fald af hvad jeg kunne høre. jeg gik over til mit skab og tog nogle jeans på og en tyk trøje over hovedet og satte mit hår op i en rodet knold. jeg åbnede døren langsomt og kiggede ned af gangen, der var mørkt og helt stille. jeg lukkede min dør efter mig og gik nedenunder, der var også helt mørkt. jeg stak min fod ned i mine sko og tog min jakke på, jeg låste døren op og gik udenfor og lukkede den stille efter mig. det var køligt og det blæste næsten ikke. jeg gik ud på vejen og ned mod det der lignede byen. jeg gad ikke mere, jeg ville bare væk fra det hus. jeg ville væk fra dem. ville se om jeg kunne finde hjem, men jeg ville ikke hjem. ikke nu!  William… jeg vil over til William. jeg gik ned til det første lyskryds og stod og ventede på der blev grønt for mig, da der endelig blev grønt gik jeg over og videre ned til det næste lyskryds. gågaden lå til højre og storcentret til venstre. William bor midt inde i byen, så jeg skød genvej gennem gågaden. jeg så det velkendte hus, der var lys i det vindue der vende ud mod vejen. jeg gik op og bankede på. der gik noget tid og lidt efter blev døren åbnet, William stod og kiggede overrasket på mig. “Emily? hvad laver du her så sent?” jeg lukkede øjnene og lagde mit hoved ned. “jeg savner dig, William” min stemme var svag og man kunne tydeligt høre at jeg havde grædt. “Emily forhelvede! du kan sku da ikke bare komme brasende kl. 23:55 og forvente at folk er vågne” jeg kiggede op på ham og mærkede tårerne presse sig på. “og desuden så er jeg sammen med Isabel nu så gå med dig” han lukkede døren i hovedet på mig og det føltes som om mit hjerte lige blev revet ud af mit bryst jeg gik ned på vejen og mærkede igen tårerne trille ned af mine kinder. jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre eller hvor jeg skulle gå hen. for min mor boede ikke her hun var flyttet til New york og min far var nok sammen med Louis’ mor. jeg gik ned til parken og satte mig på en bænk. jeg tror jeg havde sat der i omkring 10 minutter, da der pludselig står 5 drenge rundt om bænken. jeg kigger skræmt op på dem “nå nå… Lod Harry endelig lille Emily gå?” jeg spærrede øjnene op da jeg hørte Zayns stemme. hvad lavede han nu her? han lavede en håndbevægelse og 2 af drengene tog fat i mine arme og fik mig op og stå. “Zayn nej lad mig nu bare være” sagde jeg lavt og grådkvalt. de 2 der holdte fast i mig gav slip og Zayn stod nu helt tæt op af mig. “ingen siger nej til mig er det forstået” sagde han hårdt og tog fat i min hage. jeg nikkede og rystede af skræk. sidst jeg så Zayn var da han var ved at kvæle mig. “hvad laver du egentlig her Emily?” spurgte han og kiggede på mig med spørgende øjne “jeg skred fra dem… jeg vil ikke tilbage” han nikkede og vendte ryggen til mig. “hvorfor skred du?” han kiggede på mig med undrende øjne. “fordi… Niall og Harry voldtog mig… og så endda på min fødselsdag” græd jeg. jeg mærkede hans arme om mig, og gengældte hurtigt krammet også selvom det var forkert, men jeg var ligeglad. “hør Emily… vil du ikke have et sted at bo? jeg kunne godt bruge noget selskab der hvor jeg bor” det lød som en god ide, men så igen, det er jo 100% forkert. alligevel valgte jeg at nikke ja.

 

Louis’ synsvinkel

jeg gabte og satte mig op, kl. var blevet 10:30 og jeg ville gerne lave morgenmad til Emily. jeg stod op tog tøj på og gik ned og lavede bacon, æg og skar nogle æbler ud i både, til os alle. “Der er morgenmad” kaldte jeg. Liam, Harry og Niall kom ned men Emily kom ikke. “jeg går op og henter Emily” sagde jeg og gik ovenpå igen. jeg bankede 3 gange og åbnede døren der var ingen på værelset. “Emily?” kaldte jeg. jeg prøvede badeværelset men der var åben, og ingen Emily. “Emily?” jeg gik nedenunder til de andre. “ved i hvor Emily er?” det rystede på hovedet og så uroligt op på mig. “er hendes ting ude i gangen?” spurgte Liam. jeg gik hurtigt derud for at kigge, hendes jakke og sko er væk. FUCK!

BADEVÆRELSET:

NIALLS VÆRELSE:

LOUIS' VÆRELSE:

KØKKEN:

STUE:

GANG:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...