Den store scene - Mulighed 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2015
  • Opdateret: 2 okt. 2015
  • Status: Færdig
Historien handler om at elske en person, der er ved at bryde ned, under presset fra omverdenen, men som skubber alle der ønsker at hjælpe fra sig. Bare for at opretholde sin perfekte facade, og dermed prøver at flygte fra sine problemer, ved at distancere sig fra dem.

Historien er skrevet som en lyrisk tekst, og minder mest af alt, om et one-shot, hvis jeg skal sætte en genre på.

1Likes
0Kommentarer
234Visninger
AA

1. Den store Sccene

Er jeg for dig virkelig så ligegyldig? en overflødig spiller på banen, indsat som en midlertidig løsning, mens du venter på, at en bedre team-player skal dukke op. Eller bare en hvilken som helst undskyldning for at kasserer mig, som et brugt stykke legetøj du aldrig havde ønsket dig.

Du er mere end almindeligt klar til en udskiftning, en ny forsvarer. En som kan stå foran dig og beskytte dig i mod lort og lagkage, uden at drage et eneste hjertesuk. I mens beskytter du dit eget mål, holder muren oppe og skriger kommandoer af dine lydige spillere på fløjene.


Hvem beskytter mig? når de alle sammen kommer stormende, i mod vores ende af banen, med bolden bankende foran dem, som en tikkende bombe klar til at sprænge mig i tusindvis af stykker.


Hvem griber mig i min endeløse skuffelse? når jeg lader det første mål gå ind og du udskifter mig, koldt og kontant. Som en flue på væggen, får jeg lov til at sidde ude på bænken, i mens en anden overtager min plads i din inderste kerne af forsvarer. Jeg krummer tæer under det hårde stål, når din nye forsvarer, udleverer dig til offentlig anklage, og til at stå til ansvar, for det andet holds sejr. 

 
Hvem passer på dig nu? kan jeg få min plads, som din evigt naive og stålfaste beskytter tilbage? blot for en kort stund, indtil du igen finder en der er bedre.


Du forlader banen med journalisternes nærgående spørgsmål flyvende om dig. I mens sidder jeg i min isolerede skammekrog, den du har forvist mig til, med knyttede næver, ængsteligheden malet i ansigtet og en krop der er spændt som en flitsbue, klar til at springe op og komme dig til undsætning.

Afventende på din tilladelse, med dit ord som lov. Men du ænser mig ikke i dit levende helvede på jord, stormer blot videre mod de lukkede døre mod spillernes omklædningsrum. Her er ingen adgang, for nysgerrige næser.


Projektørerne slukker og sprinklerne tænder, deres sitrende lyd er den eneste på dette store, tomme anlæg. I er alle forsvundet ud i det buldrende mørke, hvor jeg nu sidder alene tilbage, med hovedet i hænderne og håndklædet kastet ved fødderne. I din søgen på det perfekte og stærkeste team, blev der ikke overladt en plads til mig.  

Jeg efterlader nummer toogtredive på bænken, pakker mine ting, og forlader dit overdådige stadion. På våde strømpe tæer og med mine mudrede støvler i hånden, lister jeg ydmygt bort.

Game over.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...