Last chance

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2016
  • Status: Igang
17 årige Kimmie har problemer og ikke kun i skolen. Hun er vant til at klasse kammeraterne på skolen er efter hende, hun bliver mobbet, skubbet, og nogle gange får hun også bank, men der hjemme er det værre, for hendes far drikker, og når han er fuld kan han finde på de grummeste ting. En dag hun kom hjem fra skole, hvor hun havde fået bank, tog han hende ind på forældrenes værelse og bad hende tage tøjet af. Det var ikke første gang og Kimmie vidste godt hvad der ville ske hvis ikke hun adlød. Hendes mor arbejder sent og vil helst ikke se til Kimmie når hun kommer hjem, for hun er træt af at hører på hendes problemer. Det eneste tilflugt sted hun har er på hendes værelse, med headset på og så hendes yndlings bands musik. Det afholder hende fra selvmords tankerne men ikke fra at gøre skade på sig selv. På hendes højre arm havde hun 5 ar lige op af hinanden, det er for alle de gange hendes far har misbrugt hende. Men hvad sker der når hun møder en speciel person, og kan han hjælpe hende

14Likes
15Kommentarer
1851Visninger
AA

7. Kapitel 7

Kimmie´s synsvinkel.

 

Jeg har endelig lært det, godt nok tog det lidt tid, men drengene var meget tålmodige og Zayn kom endda også ud og hjalp til. Jeg er ved at være lidt træt, alt den svømning har gjort mig træt og sulten. "Skal vi ikke snart spise, jeg er sulten" kom det klagende fra mig selv, og jeg blev helt overraket over mig selv. Jeg var virkelig begyndt at føle mig tilpas i deres selskab. "Kimmie, du er jo blevet skadet af Niall" udbrød Louis. "Hey, det er da sundt med en god appetit" forsvarede Niall mig, men nok også mest sig selv. "Ja Niall, men problemet er jo at du kan æde altid" det var Liam som havde støttet Louis. Vi var begyndt at gå op mod stranden og vi små snakkede lidt frem og tilbage. Jeg vendte mig rundt og kiggede ud på havet, hvor solen begyndte at nærme sig havet. Jeg må have stået sådan længe, for pludselig afbrydes mine fredfyldte tanker af en stemme. "Hvad så" det var Niall, de andre var gået op til huset. "Jeg er bare så glad for jeg mødte dig dengang, og at jeg har lært jer alle at kende" svarer jeg og kigger ind i hans blå øjne. "Og jeg er glad for at have mødt dig Kimmie, du har ændret mit liv, men på den bedste måde" hans ord varmer mig, og inden jeg ved af det, rammer hans læber mine. Den følelse der skyller ind over mig, får næsten mine ben til at give efter under mig. Hans læber er bløde og blide. Han afbryder kysset og kigger mig igen ind i øjnene. "Kimmie, du er den dejligste pige jeg nogensinde har mødt" jeg ved ikke hvad jeg skal svarer. Hans kys kom bag på mig, og nu er jeg som tryllebundet. "Kom lad os gå op til de andre" han tager min hånd i sin og vi går stille op mod huset. De andre kigger underligt på os da vi kommer ind, men vælger ikke at sige noget. "Vi har besluttet at spise ude" forklarer Liam, de andre stirre stadig bare på mig og Niall. Jeg ved ikke om det er fordi vi holder i hånden, eller fordi de måske så vi kyssede. Jeg får øje på Zayn, som står og ser lidt sur ud, gad vide hvad der er med ham, men jeg undlader at spørge, vil helst ikke blande mig. "Det lyder helt fint, hvor henne" spørger Niall. "det har vi ikke besluttet, men vi tænkte at det kunne Kimmie få lov til" svarer Liam. Åh jeg hader at skulle bestemme noget, og vil heller ikke vælge noget dyrt, men jeg kender et sted, hvor de er billige og hvor maden smager helt vildt godt, men spørgsmålet er om det mon er godt nok for dem. "Jeg kender et sted, men jeg ved ikke om det er noget for jer" starter jeg, og de kigger alle i min retning. "Det er et lille sted i centrum som hedder Rules" "Den kender jeg godt" råber Niall glad, så det må vel betyde at maden er god derinde. "Super, så spiser vi der" slutter Liam. Jeg går op for at skifte tøj. En let banken på døren afbryder mig mens jeg er ved at finde tøj. "Hvem der" spørger jeg. "Mig" svarer en stemme. "Ja men hvem" spørger jeg igen og griner. "Nårh Niall" svarer stemmen. "Kom bare ind" jeg leder videre i skabet, for at se om jeg kan finde noget pænt til i aften, men ikke for pænt. "Hvad så" spørger jeg og kigger over mod Niall som har sat sig på sengen. "Jeg ville bare se dig smukke" svarer  han og kigger på mig med sine fantastiske blå øjne. "Niall" min egen stemme afbryder mig og han kigger afventende på mig. "Jeg har jo aldrig rigtig prøvet det her" siger jeg og kigger væk. Jeg har sat mig på gulvet. Han rejser sig og sætter sig ned ved siden af mig. "Hvad mener du" spørger han. "Jeg har aldrig haft en kæreste, aldrig rigtig været forelsket, aldrig rigtig følt hvordan det vil være at være elsket" svarer jeg og kigger på ham og en tåre trille stille ned. Han tører den straks væk med sin tommelfinger. "Vi tager det i dit tempo, jeg lover jeg aldrig vil såre dig" hans ord rammer mig som et varmt tæppe, og jeg giver ham et lille smil. "Hvad betyder det her så" spørger jeg og han kigger på mig med sine blå øjne. "At jeg kan lide dig" svarer han. "Kan du lide mig" "Ja, når du kigger på mig, får jeg en varm følelse inden i, som et bund sommerfugle som gerne vil ud, du giver mig lyst til at grine og fjolle" svarer jeg og griner. Hans smil bliver støre og han læner sig frem for at kysse mig, men bliver afbrudt af Zayn der kommer brasende ind. "Når det er her i er" konstatere han surt og går igen. "Hmm hvad er der med ham" spørger jeg Niall som også kigger underligt efter Zayn som hurtigt gik igen. "Det ved jeg ikke, men hvor kom jeg fra" griner Niall og læner sig igen ind for at kysse mig, men jeg skubber ham for sjov væk og prøver at kilde ham, Desvære er han ikke kilden og han får hurtig lagt mig ned og begynder at kilde mig i stedet. "STOPPPP" hviner jeg. "Hey i to, se så at blive færdig, vi venter kun på jer" Louis står i døren og griner af os, og prøver at lyde alvorligt. "Undskyld" griner jeg fjoget. Jeg jager Niall og Louise ud så jeg kan skifte til den knælange sommerkjole jeg fandt. Den er mint grøn, og komplimentere min hud rigtig godt. Da jeg går ned at trappen så drengene og venter på mig. "Du ser godt ud" Niall står og kigger beundrende på mig. Selv Harry står og kigger lidt. "Skulle vi" spørger jeg, og de for travlt med at komme ud af døren, hvilket for mig til at små grine lidt.

 

                                                                                                 ***

 

Zayn´s synsvinkel. 

 

Hvor er hun smuk og den mint grøn farve klæder hende. Det er dejligt at se hun er begyndt at føle sig tilpas, men det irritere mig bare at hun ikke er min. Jeg ved godt man ikke bare kan "eje" nogen, men det føltes bare som om mig og hende havde noget specielt. Det gjorde vildt ondt da jeg så hende stå og kysse med Niall nede på standen og da jeg var ved at buste dem i det oven på. Hun havde bare vækket noget i mig, som ikke havde været der siden Perrie, det var svært at forklarer. Men nu var hun vel sammen med Niall, så der var ikke noget at gøre, jeg kan heller ikke få mig selv til at sabotere det, bare for at hun kan blive min. Jeg vil aldrig såre hende. Vi sidder på den restaurant hun valgte, den er egentlig hyggelig, men ikke et sted vi selv ville have valgt. "Har i bestemt jer for hvad i vil have" en pige på omkring 23 vil jeg skyde på med langt mørk hår, står afventende med en blok og kigger på os. Hun ved vist godt hvem vi er, men spiller cool. Jeg kigger på Kimmie som kigger underligt på pigen. Det ser næsten ud som om hun kender hende. Pludselig ændres hendes udtryk til frygt, og Niall har også set det, for han rykker sig tættere ind til hende og hvisker noget til hende. Pigen kigger på mig og sender mig et flirtende smil, og jeg sender et igen. Noget i mig har bare lyst til at Kimmie skal se hun ikke betyder alt for os alle. Jeg ved godt det er ondt, men noget i mig kan bare ikke stoppe det. "Ja, hun vil gerne have en burger m. salat og vi andre tager en steak m. kartoffel både til og så en cola til alle" svarer Liam hende. Hun skriver det ned og går igen. "Kender du hende" spørger Liam, som kigger over på Kimmie, som ser lidt roligere ud. "Det er Brittany´s søster, de to har aldrig kunnet lide mig og jeg ved ikke hvorfor" svarer Kimmie ham. Jeg forstår ikke hvordan man ikke kan lide hende, hun er så sød. Lidt efter kommer hun tilbage med drikkevarer og går igen. Niall og Kimmie sidder og holder i hånd og jeg kan mærke den indre vrede komme frem igen. Den dag på stranden havde jeg været så tæt på at kysse hende, men som kom Niall og ødelagde det. Måske skulle jeg også ødelægge det for dem, men kan jeg virkelig få mig elv til det. Jeg har en indre kamp med mig selv da tjeneren afbryder mig. "Her" siger hun og placere en tallerken ved mig. "Kimmie er det dig" udbryder hun pludselig. "Jah" kommer det stille fra Kimmie. "Hvad laver du her med dem" spørger hun Kimmie. "Det kan jeg ikke fortælle Tiffany" svarer Kimmie og det er jo egentlig rigtig, for hendes far må jo ikke vide hvor hun er. Tiffany kigger på mig "Er hun ikke nedern at være sammen med" hun prøver at lyde sød over for mig, men jeg ved hun prøver at være en bitch over for Kimmie, jeg skal til at svare nej, men det min mund siger bliver noget helt andet. "Jo, hun er som opmærksomheds krævende" Drengene kigger overrasket på mig og jeg kan se at det jeg lige sagde ramte Kimmie hårdt, for en tåre baner vej. Hvorfor sagde jeg også det. Det var jo slet ikke det jeg ville sige. "Ha" kommer det fra Tiffany inden hun vender om og går igen. "Hvad fuck skulle det til for Zayn" Liam kigger surt på mig og de andre ser bestemt heller ikke glade ud. "Jeg går" er det eneste jeg svarer. Jeg rejser mig fra bordet, går op og betaler for min ikke spiste mad og modtager en kvittering med hendes nummer på, jeg ligger den bare i lommen. Jeg går ud på gaden og begynder at gå ind mod det diskotek som vi plejere at feste på. Godt nok har vi en vigtig koncert i morgen, men jeg har simpelhen brug for en drink eller 10. Jeg fatter ikke jeg sagde det til hende, jeg havde jo lovet mig selv jeg ikke ville såre hende. Der er en del piger som standser mig for at få et billede, og jeg deltager modvilligt. Inden længe står jeg inde på klubben. "3 øl" råber jeg til manden og finder en tom barstol og sætter mig ned. Jeg skyller dem hurtigt ned og beder om en mere. En sms tikker ind fra Harry, som vil vide hvor jeg er. jeg ignorere den bare, samt de opkald fra Liam. Men pludselig tikker en sms ind fra et nummer jeg ikke kender. #Zayn, jeg er ikke sur på dig, hvor er du henne, vi er bekymrede, knus Kimmie# står der. Hun bekymre sig om mig og en varme spreder sig, jeg beslutter at svare hende. #Er på klubben, drengene ved hvor den ligger, i kan bare smutte hjem# lidt efter kommer der et svar tilbage #Vi er på vej, ses snart :)# Jeg ligger mobilen i lommen igen og bestiller en ny øl.

                                                                                              ***

 

Kimmie´s synsvinkel.

 

Vi er på vej ned mod den klub som Zayn sidder på. "Vi skal nok finde ham, jeg er sikker på han ikke mente det han sagde" Liam prøver at berolige mig. Jeg er ikke sur på ham, jeg vil bare ikke have han dummer sig. Hvis han syntes jeg er opmærksomheds krævende, så vil jeg da gerne ændre mig. "Det er vigtigt vi bliver sammen når vi kommer derind, ellers bliver vi væk fra hinanden" råber Liam, da musikken fra klubben larmer helt ud på gangen. Da vi kommer derind bliver vi skubbet fra højre og venstre og ganske kort tid efter er drengene blevet væk fra mig, eller også omvendt. I hvert fald står jeg nu helt alene blandt en masse fremmede mennesker. Mellem mængden af mennesker kan jeg se en velkendt skikkelse og begynder at gå hen i mod ham. Jeg prikker til ham og han vender sig rundt, men det er ikke ham jeg troede, men dog en jeg kender fra skolen. Han kigger nedladende ned på mig. "Hvad laver du her tøs" spørger han og nærmer sig mig. Jeg prøver at gå væk fra mig, men han tager fat i min hånd. "Vil du ikke hygge dig lidt med mig, nu hvor du endelig har fundet mig" spørger han og hans ånde stinker langt væk af sprut. Han får skubbet mig hen i mod en væg, og menneskerne omkring os lader som ingen ting, selvom jeg råber hjælp og stop. Han læner sig frem mod mig og begynder at gramse på mig. Jeg kan mærke angsten lamme min krop, da en person endelig tager affære og skubber ham væk, og da jeg kigger op er det Zayn. "Lad min pige være" råber han til drengen og giver ham en knytnæve i fjæset, inden han retter opmærksomheden mod mig. "Er du okay" hans ånde lugter også at sprut, men ikke nær så slemt. "Ja, tak" får jeg sagt, men kun højt nok til han lige kunne hører det. Mine muskler begynder at slappe af igen og jeg mister balancen. "Hvor er de andre" råber han og trækker mig hen mod en bås, hvor der er til at snakke. "De er her et eller andet sted, de sagde vi ikke skulle blive væk fra hinanden, men folk skubbede helt vildt og pludselig kunne jeg ikke finde nogle og så så jeg en jeg troede var dig og så var det ham der" svarer jeg. "Bliv siddende her, snak ikke med nogle du ikke kender og hvis nogle spørger så er din kæreste lige oppe i baren" kommandere han inden han smutter op i baren. Lidt efter er han tilbage igen og har en mokai med til mig. "Jeg vidste ikke hvad du ville have, så jeg valgte bare noget" han rækker mig den, den er dejlig koldt og dens milde smag og brus føles dejligt. "Tak" siger jeg og sender ham et smil og han sender et tilbage. "Jeg må vist heller skrive til dem at jeg har fundet deres forsvundne prinsesse, så de ikke bliver helt ude af den" griner han. Det er vist første gang jeg har set ham sådan. Det er som om han er en helt anden. Vi sidder lidt og snakker, da vi endelig kan se de andre mase sig igennem mængden af mennesker for at komme hen til os "Der er du" Niall omfavner mig og kysser mig på kinden. "Jeg sagde jo du skulle holde dig i nærheden" kommer det fra Liam. "Men godt du fandt Zayn" siger Harry. "Jaah, det var faktisk ham der fandt mig og man må sige han kom lige i rette tid, han er min helt" siger jeg og sender ham endnu et smil og og han smiler tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...