Last chance

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2016
  • Status: Igang
17 årige Kimmie har problemer og ikke kun i skolen. Hun er vant til at klasse kammeraterne på skolen er efter hende, hun bliver mobbet, skubbet, og nogle gange får hun også bank, men der hjemme er det værre, for hendes far drikker, og når han er fuld kan han finde på de grummeste ting. En dag hun kom hjem fra skole, hvor hun havde fået bank, tog han hende ind på forældrenes værelse og bad hende tage tøjet af. Det var ikke første gang og Kimmie vidste godt hvad der ville ske hvis ikke hun adlød. Hendes mor arbejder sent og vil helst ikke se til Kimmie når hun kommer hjem, for hun er træt af at hører på hendes problemer. Det eneste tilflugt sted hun har er på hendes værelse, med headset på og så hendes yndlings bands musik. Det afholder hende fra selvmords tankerne men ikke fra at gøre skade på sig selv. På hendes højre arm havde hun 5 ar lige op af hinanden, det er for alle de gange hendes far har misbrugt hende. Men hvad sker der når hun møder en speciel person, og kan han hjælpe hende

14Likes
15Kommentarer
1973Visninger
AA

6. Kapitel 6

Niall´s synsvinkel.

Vi har ikke set ret meget af filmen da der pludselig kommer en lille snorke lyd fra hende. "Hun sover, og det var hende der sagde hun ikke var træt" griner Louise og de andre kigger i min retning, hvor en sovende Kimmie ligger op af mig. "Hun ser så fredfyldt ud" kommer det fra Harry som sidder og betragter hende. De andre drenge sidder også og kigger lidt på hende, indtil Zayn rømmer sig, "Måske vi skulle se filmen færdig". Filmen var ikke særlig god, nok mest fordi det var hende der havde valgt den, ikke noget for os drenge. "Jeg bærer hende op, jeg kommer ned igen om lidt" siger jeg til drengene og rejser mig. Jeg løfter hendes spinkle krop op i mine arme, en lille lyd kommer fra hende, men hun sover stadig. Først nu går det op for mig hvor lille og skrøbelig hun er. Selvom hun spiller hård og ligger en facade op, så kan jeg mærke at hendes liv har været hårdt. Jeg vil skyde på hun ikke vejer mere end 50 kilo, hendes kindben er tydelige. Jeg begynder at bevæge mig mod trappen, hun sover stadig i mine arme, hendes ansigt viser smerte og foragt og mest af alt, at hun er bange. Jeg gad godt vide hvad hun drømte om, jeg ville give alt for at hjælpe hende, men samtidig kan jeg ikke nænne at vække hende. På hendes værelse ligger jeg hende forsigtigt i sin seng, jag lader være med at røre hendes tøj, vil helst ikke have at hun tror jeg har gjort noget mod hende, hvilket aldrig kunne falde mig ind. Inden jeg lister ud, sørger jeg for at vinduet er lukket og at gardinet er trukket for. Jeg lukker døren bag mig og går ned til de andre. 

"Fik du lagt hende i seng" spørger Harry dumt. "Nej, kan du ikke se jeg har hende her i min lomme, hvad tror du selv" svarer jeg flabet igen. "Var vinduet lukket" spørger Zayn bekymret. "Ja jeg har sørget for det er lukket og jeg har trukket gardinet for" svarer jeg ham. Vi sidder og snakker lidt frem og tilbage, Louis og Harry vil gerne på stranden i morgen, og det syntes jeg egentlig er en god ide, for i overmorgen skal vi spille koncert, så det ville være rart at få slappet lidt af inden. "Så det er en aftale, vi tager på stranden i morgen" afslutter Liam. Vi går hver til sit, det er ved at være sent. Zayn er ved at trække af sit tøj,jeg går hen til min seng, smider mobilen der, og begynder at trække af mit tøj. "Har du noget i mod jeg lige går i bad" spørger Zayn mig. "Nej da self ikke" svarer jeg og han forlader værelset. Jeg ligger mig under dynen, mine tanker kredser rund, men hver gang lande de på hende, mit hjerte springer et slag over bare ved tanken. Godt en halv time efter kommer Zayn ind igen og så kan jeg ligge mig til at sove.


                                                                                                ***

Kimmie´s synsvinkel.

Der er mørkt, så klokken må ikke være særlig mange, jeg roder under hovedpuden for at finde min mobil. Dens skarpe lys blænder mig, jeg får skruet ned for lyset og ser at klokken kun er 02:34. En af drengene må have båret mig op i seng, men jeg har stadig mit tøj på, måske ville han ikke røre mig? pjat, personen har jo båret mig her op, måske var det for at være sød. Gad vide hvem det er, det kan næsten kun være Niall, det var jo ham jeg lå op af. Niall er nu en dejlig dreng. Jeg må indrømme at ham og Liam har fået en speciel plads i mit hjerte, de to har gjort så meget for mig, jeg er dem evig taknemlig.  Men der er bare noget over Niall, hans blå øjne og nysgerrige sind tiltrækker mig, men jeg er skræmt, jeg har aldrig været forelsket, aldrig haft en kæreste eller en ven, alt det her er så nyt for mig og det meste skræmmer mig virkelig. Jeg vil miste nogle af dem, men hvad hvis de blive trætte af mig, hvad skal jeg så gøre. En tåre triller ned af min kind. Jeg tager min mobil frem igen. På twitter er der en der har hashtagget drengene, der står, #Drengene er smuttet ud til der sommerhus, lige inden koncert, mon de kommer tilbage og vidner siger de ikke var alene# shit tænk hvis min far finder mig. Jeg smider mobilen fra mig og ligger mig under dynen, jeg bliver nødt til at lade det ligge, der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Med Niall i mine tanker, glider mine øjne stille i igen.


                                                                                            ***

 

Klokken er kun lidt over 8, men jeg kan ikke sove mere, de andre sover stadig, så jeg beslutter at lave noget morgenmad. Gad vide om de kan lide scrambled eggs med bacon, hvad tænker jeg da på, de er drenge, self kan de det. Jeg ler sagte for mig selv og finder en lang hættetrøje frem, jeg overtaler mig selv til at jeg ikke behøvet at tage leggins på, trøjen går langt nok ned, fordi jeg købte den i oversize. Nede i køkkenet sætter jeg panden på komfuret og finder æg og bacon frem. Jeg bliver enig med mig selv om at starte med æggene, de kan nemlig holdes varme mens baconet steges. 

Da jeg er ved at være færdig kan jeg hører stemmer på trappen. "Mhh her dufter at æg og bacon" en glad Niall stormer ud i køkkenet til mig. Måske skulle jeg have taget leggins på, hvad ville de ikke tænke om mig. Lidt efter kommer de andre også ud i køkkenet, men ikke nær så frembrusende som Niall. "Wow" kommer det sagte fra Louis som kigger på mig, de andre kigger i min retning, forlegent tager jeg et viskestykker og dækker mine ben med. "Undskyld" får jeg fremstammet. Jeg vidste ikke jeg var så hæslig at kigge på. en tåre baner vej. "Hey det var ikke sådan ment" Louis ligger armene om mig. "Du er bare så lille og tynd" fortsætter han. Jeg tøre tåren væk. "Sæt dig over, så laver jeg det færdigt" kommer det fra Liam, Louis skubber mig stille hen mod stolen, de andre kigger indtrængene på mig. Jeg ligger viskestykket fra mig og kigger ned på mine ben, de er ganske rigtig lidt tynde, men ikke meget, og på lårene er der nogle ar, men de er dækket, jeg har også nogle ar længere nede af benene, men det er på grund af dem der overfaldt mig. "Skal jeg hente et par leggins til dig fra din taske" spørger Niall, som godt kan se jeg bliver utilpas. "Det må du gerne" svarer jeg sagte, men afbryder mig selv "Jeg vil gerne med". Jeg følger efter ham op af trappen, jeg kan hører de andre er begyndt at snakke igen. "Kimmie" Niall afbryder mine tanker "Jah" svarer jeg. "Du behøver ikke være flov over din krop, du er en meget flot pige, du trænger bare til lidt sul på kroppen" sagde han og kiggede mig direkte ind i mine øjne, med al den oprindelighed han har. Det var som om hans dyb blå øjne genem borede mine øjne, og trængte direkte ind i min sjæl. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg fjernede mit blik fra hans og ned til mine hænder. De er blevet en smule fugtig, måske fordi jeg er begyndt at få en underlig følelse hvergang han ser på mig. "Tak" får jeg sagt, da det går op for mig at jeg intet har svaret til det han sagde. Jeg finder et par sorte leggins i tasken, glemmer helt at Niall stadig er der og trækker i dem mens han sidder på sengen og kigger. "Kimmie hvorfor har du så mange ar oppe på dit lår" spurgte han sagte. I al forskrækkelse over at have glemt han sad der kommer jeg til at skrige. "Shit, havde glemt du stadig er herinde" jeg puster ud. "Et ar for hver gang han voldtog mig" svare jeg ham og minderne kommer tilbage, om alt det frygtelige. "Hvorfor har du skåret dig, undskyld hvis jeg spørger for meget" han tager min hånd og hiver mig ned ved siden af mig. "Det svært at forklare Niall, det har vist bare været min eneste måde at fjerne smerten fra et sted og placere den et andet sted, så jeg kan give mig selv skylden for det" jeg tav og kiggede op i et par sørgelige blå øjne. Straks ramte et par arme om mig, og han trak mig ind til sig. Det var helt rart, men det var ikke rigtig noget jeg var vant til. Venlighed, kærlighed, betænksomhed osv. var alt sammen fremmedet for mig. Når man kun har været vant til at være hadet, så var det helt mærkeligt at 5 fremmede drenge skulle vise sig at være dem der skal lære mig alt om det nye. Min krop var splittet. Hvordan skulle jeg kunne stole på de ikke også pludselig ville svigte mig, hade mig, hvordan skulle jeg kunne stole på de altid vil være der for mig. "Hvad tænker du på" han afbryder mine tanker. "Alt" andet kunne jeg ikke svare, mit hoved er fyldt op med tanker omkring alt. "Det var da meget, skal vi gå ned og spise din lækre morgenmad, jeg er hundesulten" Niall trækker sig stille væk fra mig. Jeg er egentlig også ved at være sulten. "Ja lad os" svarer jeg. 


                                                                                                   ***

Vejret er skønt, vi sidder nede på stranden, drengene plasker rundt ude i vandet, undtagen mig og Zayn, jeg har taget bikini på, men har taget en lang sommer kjole uden over. Jeg føler ikke lige for at skulle bade, men de tvang mig til at tage bikini på. Niall sidder på Harry´s ryk, og Harry løber omkring i vandet. Luise og Liam har gang i en vandkamp med vandpistoler og løber rundt i vandkanten. "Hvorfor går du ikke ned og bader med dem" Zayn´s ord vækker mig fra den dagdrøm jeg sad i mens jeg kiggede på drengene. "Hvorfor gør du ikke" svarer jeg igen. "Fordi jeg ikke bryder mig om vand, hvad er din undskyld" han kigger flabet på mig. "Jeg kan ikke lide min krop" svarer jeg med en spinkel stemme og kigger ned i mine hænder. "Det har du bestemt ingen grund til, jeg syntes du er meget flot og bestem tiltrækkende" hans brune øjne fanger mine, idé han løfter mine hage op med sine hånd. Hans varme ånde mod mine læber giver mig kuldegysninger. "Hvad så" en stemme afbryder vores stilhed. Jeg kigger op og ser Niall stå og kigge ned på os. "Ikke så meget, hygger i jer" spørger jeg. "Ja, men kommer du ikke med ned" spørger han. Mine tanker kredser rundt, men jeg beslutter mig for at jeg nok ikke tager skade af en lille dukkert. Jeg trækker kjolen op over hovedet og smider den i sandet. Jeg kigger hen på Niall som står og kigger underligt på mig. Er der mon noget galt med mig, jeg kigger ned af mig selv, men kan ikke just se noget. "Hvad" spørger jeg stille. Der kommer ikke en lyd fra Niall, han står stadig og stirre lidt. "Det er vist hans måde at sige du ser godt ud på" kommer det fra Zayn, som også har studeret mig i skjul. En følelse af glæde skyller ind over mig. Ingen har nogensinde sagt sådan om mig eller kigget sådan på mig. "Åh" siger jeg og får lidt røde kinder. "Skulle vi gå ned og bade" jeg puffer til Niall som vågner op. "Ja lad os det" svarer han og tager min hånd, han næsten slæber mig ned til vandet. "Wow" Harry, Liam og Louis kigger hen i min retning. "Så nu vil du gerne" griner Louis og sprøjter koldt vand på mig, så jeg giver et hyl i forskrækkelse. "Ja, Niall fik lokket mig" svarer jeg og stjæler Liam´s vandpistol og giver ham gengæld. Niall løfter mig op og løber længere ud i vandet, mens jeg skriger han skal sætte mig ned. Da han kommer ud hvor det er dybere, gør han tegn til at kaste mig. "Nej Niall, du må ikke kaste" jeg går i panik, jeg har aldrig lært at svømme. Desvære når jeg ikke at forklare hvorfor han ikke må kaste mig, da han allerede har gjort det. "Jeg kan ikke svøm..." mere når jeg ikke at råbe i panik.

 

                                                                                                  ***

Niall´s synsvinkel.

"Hvad råbte hun" spørger jeg og kigger forvirrende på Louise som kommer løbende mod mig. "Hun kan ikke svømme" råber han tilbage.  Jeg kigger i den retning jeg kaster, og ser hende baske panikslagene med armene. "Hjælp" råber hun imellem bølgeslagene. Jeg kaster mig i hendes retning og får svømmet ud til hende. Hun klamre sig fast til mig og jeg svømmer ind mod land med hende. Louise kommer mig i møde. "Er du okay" spørger han hende. "Ja, jeg blev bare lidt forskrækket" svarer hun og hoster lidt. Vi står med vand til hoften. "Det må du altså undskylde" hun kigger på mig. "Det er okay, det kunne du jo ikke vide" svarer hun mig. Liam og Harry er også kommet hen til os nu. "Har du aldrig lært at svømme" spørger Harry hende. "Nej, der har aldrig været mulighed for det" svarer hun. "Så lærer vi dig det" siger Louis og uden at tøve løfter han hende op i sine arme, med maven ned mod vandet. "Nu sænker jeg dig langsomt, så skal gøre som Liam viser dig det" forklarer Louis hende, hun kigger over mod Liam og venter på instrukser. "Du tager dine arme frem foran dig, som om du skal bede, og så skubber du dem lige frem, skille dem ad og trækker dem tilbage i starts position" forklarer Liam og hun efterligner hans bevægelser. Mens de lærer hende at svømme, står jeg og betragte hende. Hun er smuk, virkelig smuk. Jeg har ikke mødt en pige der kunne få mig til at føle sådan her. Jeg vil så gerne fortælle hende hvad jeg føler, men jeg vil ikke skræmme hende væk, og hvad hvis hun ikke føler det samme for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...