Last chance

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2016
  • Status: Igang
17 årige Kimmie har problemer og ikke kun i skolen. Hun er vant til at klasse kammeraterne på skolen er efter hende, hun bliver mobbet, skubbet, og nogle gange får hun også bank, men der hjemme er det værre, for hendes far drikker, og når han er fuld kan han finde på de grummeste ting. En dag hun kom hjem fra skole, hvor hun havde fået bank, tog han hende ind på forældrenes værelse og bad hende tage tøjet af. Det var ikke første gang og Kimmie vidste godt hvad der ville ske hvis ikke hun adlød. Hendes mor arbejder sent og vil helst ikke se til Kimmie når hun kommer hjem, for hun er træt af at hører på hendes problemer. Det eneste tilflugt sted hun har er på hendes værelse, med headset på og så hendes yndlings bands musik. Det afholder hende fra selvmords tankerne men ikke fra at gøre skade på sig selv. På hendes højre arm havde hun 5 ar lige op af hinanden, det er for alle de gange hendes far har misbrugt hende. Men hvad sker der når hun møder en speciel person, og kan han hjælpe hende

14Likes
15Kommentarer
1850Visninger
AA

5. Kapitel 5

Niall´s synsvinkel.

 

Hun ligger på sengen, badet i sved og blod. Hendes negle er helt blodige. Jeg løber hen til hendes seng, hun sover stadig, hun har mareridt. "Kimmie, vågn op" råber jeg og rusker i hende. Hun vågne med et sæt, først skriger hun, så tier hun, så ser hun på hendes hænder og begynder at græde. "Louis hent nogle håndklæder og klude, Harry du henter nogle bandager" kommandere Liam. Zayn står bare fast frosset ved døren og kigger chokeret med åben mund på Kimmie. "Er du okay" spørger jeg hende. "Ha-aa-an var her" stammer hun og græder videre. "Din far" konkludere jeg. "I mine drømme, me-een det føltes så virkelig" svarer hun stille. Louis kommer ind med kludene og håndklæderne. Jeg tager i mod dem og giver den ene klud til Liam, vi dupper stille hendes rifter på armene, nogle er ret dybe. Hun vrider sig engang i mellem, men sidder ellers stille. Kort efter kommer Harry ind med bandagerne. Vi vikler hendes arme ind i bandagerne, og hun sidder bare tavst i sengen. "Vil du fortælle om drømmen" spørger jeg hende og tager hendes hånd i min. "Haa-an kravlede ind af mit vindue, han havde fundet mig" hun tav og kiggede ind i mine øjne med et trist blik. "Han havde en kniv, han skar i mine arme, me-ens ha-an" hun holdt en pause og kiggede ned i min hånd. "Han trak mine trusser ned ooog" hun brød sammen i gråd igen. Jeg kan se det går op for Louis, Harry og Zayn hvad det er hun snakker om. "Har han gjort det i virkeligheden også" næsten råber Harry vredt. "Ja dsv" svarer Liam ham, mens jeg sidder og trøster hende. "Hvordan fuck kan man gøre sådan mod sit eget barn, det er jo sygt" Zayn er meget vred da han råber det. "Kimmie, du skal ikke være bange, han får aldrig lov at gøre dig fortræd igen, det lover jeg" fortæller jeg mens jeg holder hende ind til mig og de andre nikker med.

 

Kimmie´s synsvinkel.

 

Det er helt rart at de nu alle ved det, men den drøm, den føltes alt for virkelig. Jeg løfter mit hoved fra Niall´s skulder og kigger rundt i værelset,  jeg kigger på vinduet som står åbent. "Har i åbnet det" spørger jeg og kigger undrende på drengene. "Nej det stod åbent da vi kom ind, hvad da" spørger Liam. "Je-eeg har ikke åbnet det" gisper jeg. Drengene kigger chokeret på mig. Louis går hen til vinduet mens vi alle iagttager ham. "Han har sku været herinde det svin" udbryder han. "Der er blod i vindueskarmen" han peger og pludselig kan vi alle se det. Jeg løfter dynen og kigger ned og ganske rigtig er´mine trusser trukket ned. Jeg bryder sammen igen. Niall ligger armene om mig igen. "Hvad gør vi" spørger Louis og vi alle kigger på ham. "Vil i være søde at kigge væk, jeg vil gerne have lidt tøj på" spørger jeg. De vender straks hovederne væk og jeg rejser mig og trækker mine trusser op. Jeg finder en par shorts og en stor hættetrøje og tager det på. "Sådan" de vender sig om og kigger på mig igen. "Vi melder det til politiet" svare Liam. Vi kigger undrende på ham. "Det kan vi ikke" svarer jeg ham. "Hvorfor ikke" kommer det fra Harry. "Jo altså, jeg er kun 17, så hvis vi melder det til politiet, så vil de ha jeg skal bo ved mor igen og far har en masse slemme venner, og jeg vil ikke tilbage" svarer jeg og sætter mig i sengen. "Men vi kan jo heller ikke bare gøre ingenting" siger Zayn. Han sætter sig i den store stol i hjørnet. "Vi kan tage på "ferie" i sommerhuset, vi må bare sørge for ingen følger efter eller ved hvor vi tager hen" svare Liam. "Jeg vil ikke sætte jer i farer, jeg må bare pakke sammen og finde et andet sted" svarer jeg og rejser mig fra sengen. "Ikke tale om, du bliver ved os" kommer det fra Niall og de andre giver ham ret. "Men hvad så med jer" spørger jeg undrende "Og jeres fans, har ikke nogle ting i skal" "Vi ringer til mangement og beder om ferie fra øjebliklig virkning, vi siger bare at det er noget der haster" forklarer Liam. "Se af at få pakket, vi kører om en time" siger han og går ud af rummet. De andre følger tøvende med, jeg ved de er bange for at lade mig være alene, men de er i nærheden hvis der skulle ske noget. Heldigvis har jeg ikke rigtig fået pakket ordentligt ud endnu, så jeg smider bare tøjet som ligger på gulvet ned i min kuffert igen. Jeg slukker lyset og går ud på gangen og ned af trapperne. Lidt efter lidt kommer de andre ned med nogle tasker. "Er alle klar" spørger Liam og vi nikker alle. Vi skynder os ud til bilen i garagen. "Vent" siger jeg og alle stopper og kigger undrende på mig. "Hvad hvis han finder os igen" "Vi gør vores bedste for at holde os skjult indtil du fylder 18, derefter kan vi melde ham og du kan stadig blive hos os" svarer Liam mig. Vi sætter os ind i bilen og så er vi ellers på vej mod deres sommerhus.

 

                                                                                                  ***

 

Efter en enorm lang køre tur med akavet stemning er vi der endelig. Deres sommerhus ligner næsten et lille palads."Wow" måber jeg. "Kan du lide det" spørger Louis med et grin. Han får mig til at grine og det føltes helt rart efter den akavet stemning i bilen. "Ja, det er jo næsten et palads" griner jeg. "Kom, vi må hellere gå ind og få pakket ud" kommer det fra Liam. Vi går alle ind i det store 3 etages sommer hus. "Stue etagen ligger stuen, køkkenet, og et hobbyrum, kælderen har et beskyttelsesrum, spørg mig ikke hvorfor, men det er der" griner Liam "Og øverste etage er værelserne og badværelset, men der er kun 4 værelser, så vi må lige fordele os ud".  "Kimmie skal self have sit eget, Niall og Zayn deler værelse, Harry og Louis deler værelse og jeg får mit eget" forklarer Liam. Det ser ud som om ingen har noget i mod værelses fordelingerne, og vi går alle op for at pakke ud.


                                                                                                   ***

 

Zayn´s synsvinkel.

 

Jeg er lige blevet færdig med at pakke ud, jeg beslutter mig for at gå over og se hvor langt hun er nået. Da jeg nærmer mig hendes dør kan jeg se en tåre trille ned af hendes kind mens hun er ved at ligge en trøje ind i skabet. "Er du okay" spørger jeg og kan se hun bliver lidt forskrækket. "Det er ikke noget" svarer hun kort og tører tåren væk. Jeg nærmer mig hende, og hun sætter sig på sin seng. Jeg sætter mig ved siden af hende og lægger forsigtigt en arm om hende. Jeg ved ikke hvorfor, men inders inde har jeg en følelse af at jeg bare må beskytte hende, selvom det er helt forkert når jeg har Perry, men jeg kan bare ikke stoppe de følelser hun vækker i mig. "Er du sikker på du er okay, jeg lytter gerne" siger jeg og kigger på hende. Hun ligger hovedet mod min hals og begynder at fortælle, både om alt og ingenting, ting som fylder hendes tanker. "Kimmie er duhh.." Niall´s stemme afbryder os og han kigger fra den ene til den anden. "Er der noget galt" spørger han og kigger på mig. "Nej Zayn kom bare ind og så sad vi bare og snakkede, hvad ville du spørge om" svarer Kimmie og rejser sig op. "Om du var klar til at komme ned og få noget mad" svarer han og smiler til hende. "Ja det er jeg" svarer hun og går over mod Niall, jeg rejser mig og følger efter. Noget i mig er irriteret over at vi blev afbrudt, nu var hun endelig ved at åbne sig lidt op for mig. Vi går nedenunder, jeg forholder mig tavs, men Niall snakker i et væk med Kimmie og får hende til at grine over et eller andet. "Når der er i" kommer det fra Louis "Vi har ventet længe på jer" "Undskyld, vi faldte i snak og glemte tiden" forklarer hun og vi sætter os ved bordet, hvor Harry, Liam og Louis allerede sidder og venter. "Det går nok" griner Liam. Mens vi spiser snakker de alle omkring hvad vi skal lave i morgen, jeg deltagere ikke rigtig i samtalen, jeg sidder bare og lytter og tænker på hende. "Har du noget i mod at vi tager ned på stranden i morgen" spørger hun mig og kigger på mig med sine klare blå øjne. "Nej self ikke, det lyder hyggeligt" svarer jeg og sender hende et varmt smil. Liam ser det og kigger undrende på mig, men jeg vælger bare at ignorere det.

 

                                                                                                     ***

 

Så da vi var færdig med at spise insisterede hun på at vi skulle tage et spil kort, jeg er bare ikke så meget til kort spil, så jeg sidder og ser tv. "Harryyyy, du snyder jo" kan jeg hører Kimmie hvine. "Vel gør jeg ej, du er bare en dårlig taber" griner han. Det lyder som om det har det sjovt, så jeg slukker tv og sætter mig ind til dem i køkkenet. "Det er forsent at være med nu" siger hun og sender mig et smil. "Det går nok, jeg foretrækker også at kigge på" svarer jeg hende. Det ender med at Harry vinder, selvom de alle var sikker på han snød. "Skal vi ikke se en film, jeg er ikke træt endnu" spørger Kimmie og kigger bedende på Liam. "Hvad siger i andre" spørger han og kigger rundt, vi nikker alle enige om at vi sagtens kan se en film. Hun finder en komedie på netflix og ligger sig på sofaen op af Niall og jeg må indrømme at dybt inde i mig, kan jeg mærke en smule jalousi.

 

                                                                                                      ***

Det er godt nok et kort kapittel, men håber i vil tage godt i mod det :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...