Last chance

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2015
  • Opdateret: 8 jun. 2016
  • Status: Igang
17 årige Kimmie har problemer og ikke kun i skolen. Hun er vant til at klasse kammeraterne på skolen er efter hende, hun bliver mobbet, skubbet, og nogle gange får hun også bank, men der hjemme er det værre, for hendes far drikker, og når han er fuld kan han finde på de grummeste ting. En dag hun kom hjem fra skole, hvor hun havde fået bank, tog han hende ind på forældrenes værelse og bad hende tage tøjet af. Det var ikke første gang og Kimmie vidste godt hvad der ville ske hvis ikke hun adlød. Hendes mor arbejder sent og vil helst ikke se til Kimmie når hun kommer hjem, for hun er træt af at hører på hendes problemer. Det eneste tilflugt sted hun har er på hendes værelse, med headset på og så hendes yndlings bands musik. Det afholder hende fra selvmords tankerne men ikke fra at gøre skade på sig selv. På hendes højre arm havde hun 5 ar lige op af hinanden, det er for alle de gange hendes far har misbrugt hende. Men hvad sker der når hun møder en speciel person, og kan han hjælpe hende

14Likes
15Kommentarer
1978Visninger
AA

4. Kapitel 4

Zayn´s synsvinkel.

 

Jeg har længe siddet og kigget på hende, jeg har godt bemærket at hun har opdaget mig, men noget ved hende fanger mit blik. Det eneste Harry, Louis og jeg har fået at vide er at hun ikke kan bo hjemme, fordi hendes far er voldelig og hendes mor lader som ingen ting, og hun har ikke nogle andre at kunne bo ved. Jeg er sikker på der ligger mere bag, jeg kan fornemme at der er noget de holder skjult og med de mener jeg Niall, Liam og hende. Jeg bliver enige med mig selv om at jeg ikke finder ud af noget hvis ikke jeg spørger. "Kimmie" spørger jeg. Hun vender hovedet i min retning og kigger på mig med sine utrolig klare blå øjne. "Ja" svarer hun spørgende. "Jeg har det som om det ikke er hele sandheden om hvorfor du er her, er det rigtigt" spørger jeg og prøver at fastholde øjenkontakten med hende. Hendes blik flakker lidt rundt og jeg kan se de andre også kigger på hende nu. "Niall og Liam ved det, og jeg lover i også nok skal få det at vide, jeg skal bare lige bruge lidt tid" svarer hun stille og kigger ned på sine hænder. Jeg valgte at lade den ligge der, når hun var klar skulle hun nok fortælle os andre det.

 

                                                                                                             ***

Kimmie´s synsvinkel.

Efter Zayn´s spørgsmål var det som om stemningen var lidt trykket og jeg selv havde det ikke for godt. Tanken om alt det der var sket og ville have sket, hvis ikke jeg havde mødt Niall den dag, gav mig en knude i maven. "Skal jeg gå ud og lave mad, eller" spørger jeg, for at få ledt de andres tanker væk fra emnet. "Ja jeg er faktisk ved at være lidt sulten" svarer Niall mig og Harry begynder at grine. "Hvad er det der er sjovt" spørger jeg og kigger over på ham. Han må have syntes mit spørgsmål var sjovt, for han brød ud i latter med det samme. "Det er fordi Niall er næsten altid sulten, der er ikke den tid på dagen, hvor den knægt ikke er sulten" svarer Louis mig og begynder også at grine. "Det passer altså ikke!" Udbryder Niall og prøver at lyder fornærmet."Så det passer altså" siger jeg og begynder at grine. "Hvad for noget" spørger de næsten alle i munden på hinanden og kigger forundret på mig. "At Niall er madglad" svarer jeg dem og griner igen. Det er længe siden jeg har følt det sådan her med nogen, følelsen af at være velkommen. Drengene griner med, og Niall kigger på mig med sine flotte blå øjne. "Jeg skal nok gå i gang nu" siger jeg og griner igen. "Hvad det var ikke nogen hentydning" svarer han og kigger på mig forsvarende. "Det ved jeg godt" svarer jeg ham og rejser mig op. "Skal vi ikke hjælpe med noget" spørger Liam og gør mine til at rejse sig. "Nej, men i kan dække bord når jeg siger til, jeg skal nok selv finde ud af hvor alle tingene er i køkkenet, hvis det altså er ok" spørger jeg ham og kigger ham ind i hans dyb brune øjne. "Helt i orden, ellers siger du bare til" svarer han mig. Jeg nikker og går ud i det store køkken. Alt ser så dyrt ud, jeg tør næsten ikke rører nogle af tingene af fare for at ødelægge noget, men bliver enig med mig selv om at jeg bliver nødt til at gå i gang nu. Jeg tager min mobil frem og sætter noget musik på. Og den her gang er jeg klog nok til ikke at sætte One Direction på, men en anden kunstner som har lavet nogle fede sange. Jeg sætter Maître Gims med Brisé på og inden længe buldre min højtaler med musik.

 

Jeg finder en brade pande frem og ligger bage parpir på. "Sikker på du ikke skal have hjælp" hører jeg en råbe igennem min mega høje musik. Jeg bliver forskrækket og tager mig til brystet. "Nej jeg har styr på det" svarer jeg da jeg for vejret igen. Niall kommer nærmere. "Hvad nu" spørger jeg og skruer min musik lidt ned. Han kommer stadig nærmere uden at sige noget, mens han betragter mig. Jeg vælger at ignorere ham og begynder at pakke butterdejen ud. Mit hjerte hamre i mit bryst mens jeg ruller dejen ud, idet jeg ved han sidder på bar stolen og betragter mig. "Har du bare tænkt dig at sidde der" spørger jeg ham og vender mig rundt. "Nej jeg ville egentlig gerne hjælpe dig, men jeg må jo ikke" siger han med et smil og grine flabet til mig. Jeg ligger dej pladerne på bradepanden og smøre pikant ost på. "Du må gerne tage en stege pande, hælde spinat og fløde på og så stå og røre i det" siger jeg til ham, mens jeg smører det sidste på. "Mange tak" svare han, og som en anden glad lille pige hopper han ned af stolen og går hen til et af skabene. Han gør som jeg beder om og går i gang. Jeg går hen til det samme skab som han fandt en stege pande og finder en mere frem. Så tager jeg kyllinge brysterne ud af køleskabet og begynder at lede efter et skærebræt og giver næsten op men finder da et til sidst. Vi får tilberedt det sidste og venter bare på det bliver færdigt det der er i ovnen. "Du må godt bede de andre om at dække bor" siger jeg til ham. Niall går hen til døråbningen og råber til drengene at de skal dække bord. "Det goder jeg sku da ikke" hører jeg Zayn brokke sig. "Nu har Kimmie været så sød at lave mad til os, så dækker vi også bord for hende" svarer Liam ham, selvom jeg nu mest bare tror at Zayn sagde det for sjov.

 

                                                                                                ***

 

Vi er lige blevet færdig med at ryde op efter maden, alle havde rost mig og sagt de aldrig havde smagt noget ligende, ved ikke om jeg skal tage det positivt. Men i hvertfald sidder vi nu igen i stuen, tv´et er slukket og drengene små snakker med hinanden. Jeg sidder tavs og betragter dem, da mine tanker pludselig falder på min far og mor, som nok enten leder efter mig, eller er glade for jeg er væk. Inderst inde kan jeg mærke en uro der fortæller mig at jeg ikke skal føler mig alt for sikker, som om at jeg bare ved at det ikke var sidste gang jeg så far. Louise afbryder mine tanker da han prikker til mig. "Er du okay" spørger han stille, eller det troede han, men pludselig lå alles øjne på mig. Jeg kiggede skræmt på ham, men skyndte mig at sætte en hurtig facade op. "Ja, jeg er vel bare lidt træt, er det okay jeg går i seng" "Self" svarer de næsten alle i kor, som om det var aftalt. Jeg rejser mg og går stille op af trappen. Da jeg går forbi badværelset, får jeg lyst til et varmt afslappende bad. Jeg beslutter at de nok ikke har noget imod at jeg lige tager et hurtigt bad. Inde på værelset pakker jeg min kuffert ud og finder et par hotpans frem og går ud på badværelset. Jeg får hurtig smidt tøjet og ligger et håndklæde frem. Det varme vand der rammer min krop, bringer en afslappende fornemmelse frem, som jeg ikke har følt længe. Da jeg skal til at sæbe mig ind, kommer jeg i tanke om at jeg glemte at tage den med ind på badværelset. Jeg vrider mit hår og vikler håndklædet omkring mig og låser døren op. forsigtigt kigger jeg ud for at sikre at der ikke er nogle ude på gangen, inden jeg løber hurtigt, men diskret ind på værelset. I min hast opdager jeg ikke at det er det forkerte værelse jeg er ved at løbe ind på, men også på den forkerte side. Da jeg næsten er henne ved døren, støder jeg ind i Niall, som er på vej ud af sit værelse. "Åh hej Kimmie" siger han næsten uberørt. Hvorfor skulle jeg også lige gå forkert. "Jeg havde glemt min shampoo, og kom til at gå forkert, det må du undskylde" mumler jeg og kigger genert i gulvet og skynder mig at vende rundt, og løber ind på det rigtige værelse. Jeg finder shampooen og går ud mod badværelset, men da jeg kommer halvvejs, kan jeg hører en komme op af trappen. For ikke at blive set sådan her igen af en mere af de drenge løber jeg hen til badværelset og skynder mig at låse. Det varme vand rammer igen min krop og jeg kan mærke den afslappende følelse dukker op igen. Min ene hånd finder ned til mine ar, på låret. Tanken om alt den smerter jeg har forsøgt at skjule med de ar overvælder mig. En tåre baner vej, og en bliver til mange. Pludselig får tårene frit løb under bruseren, og alle de skræklige minder jeg har forsøgt at fortrænge kommer vælten ind over mig. Udmattet slukker jeg bruseren, vrider håret tager de rene hotpans på. Jeg vikler håndklædet omkring min krop og forlader badeværelset. Inde på mit værelse smider jeg håndklædet på gulvet og smider mig i sengen, kort efter bliver alt sort.

 

                                                                                                    ***

Niall´s synsvinkel.

 

Det er ikke længe siden vi hørte hun gik i seng. Dejligt at hun allerede føler sig nok hjemme, til bare at gå i bad når hun har lyst uden at spørge. "Hun virker nu sød nok, men hvad mere ligger der bag det her" spørger Harry og kigger skiftene på Liam og jeg. "Hun sagde hun selv vil fortælle resten, når hun føler sig klar" svarer Liam ham. "Men hun har i hvert fald ikke haft det nemt". Vi sidder og snakker lidt frem og tilbage, mens tv´et kører i baggrunden, da vi pludselig kan hører skrig oppe fra hendes værelse. Jeg farer op og de andre følger trop, vi løber op af trappen og da vi åbner døren ind til hendes værelse og tænder lyset, møder der os et frygtelig synd....

 

 

                                                                                                      ***

 

Håber i kan lide dette kapitel, i må meget gerne efterlade nogle kommentarer neden under med jeres meninger, så er i skønne :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...