Zombie Apocalypse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2015
  • Opdateret: 9 okt. 2015
  • Status: Igang
'Der var helt stille. Ingen biler kørte på vejen. Ingen fugle sang til den smukke hvisken der kom fra træerne. Ingen irreterende børn til at vægge mig. '

Det her er en historie hvor jeg fortæller hvordan 'Jég' tror verden kommer til at være hvis/når der kommer zombier til verdnen. Historien kan være drablig og frastødende tale eller ord. Jeg håber i kan lide den :)

2Likes
4Kommentarer
360Visninger
AA

2. 1.5

For historie.

William, 10:49. 1. September. USA, VarmVille, Videnskabs universitet. 

''LØØB!'' Skreg en af videnskabsmændene. Jeg kiggede med hurtige blik rundt i rummet. Alle de andre videnskabsmænd - og kvinder kiggede forvirret på hinanden, før de alle gik over til den gennemsigtige rude og prøvede at finde ud af hvad der var galt, jeg fuglte spændt efter dem, med håb om at få svar på hvad der var galt. Vi hørte skrig ovre fra labratoriet. Vi kiggede forvirrende på hinanden, da en mand med blodige hænder sprang op på ruden og forskrækkede os alle, vi alle gav et lille skrig fra os, men ingen turde dog gå ud og hjælpe. 

''Hjææælp mi...'' Var det eneste han nåede at sige, før han faldt død til gulvet. Jeg kiggede forskrækket over på Caroline for at se om hun vidste hvad der var galt. Hun trak forvirret på skulderene og kom med hurtige skridt over til mig. 

''Hvad sker der?'' Spurgte hun nervøs.

''Jeg ved det ikke!'' Svarede jeg. ''Skal vi gå ud og kigge?'' Spurgte jeg med håb om hun sagde ja. Vi gik langsomt over mod mit bord for de andre ikke skulle høre os.

''Det er vi vel nød til!'' Svarede hun med en irreteret stemme. ''William!'' Sagde hun med lang pause. Jeg kiggede spændt på hende. ''Det er fra virus afdelingen!'' Sagde hun skuffende. Jeg kiggede forskrækket på hende, og så over på alle de andre videnskabsmænd- og kvinder der stadig stod og kiggede. ''Ingen! og jeg mener INGEN! William! Må gå derud!'' Sagde hun med seriøse ord. ''Det er vores job at få de unge i sikkerhed!'' Sagde hun og kiggede med seriøse øjne på mig.

''Ja!'' Sagde jeg og kiggede rundt i lokalet, i håb om at finde en sikker udgang. Jeg luntede over til vinduet hvor de andre unge også stod og kiggede forvirret rundt på gangene. Jeg fik øje på en masse gule sikkerhedsdragter der hang over ved virus afdelingen. Jeg gik hurtigt over til Caroline og tog hende på skulderen.

''Jeg går derud!'' Sagde jeg. Hun kiggede seriøst men samtidig skræmt på mig. ''Det er jeg nød til! Der hænger?...'' Jeg holdte en pause for at kunne tælle i mit hoved. Jeg kiggede op i loftet og derefter på hende igen. ''syv eller otte sikkerhedsdragter over i skabet ved virus afdelingen'' Sagde jeg. ''Hvis jeg kunne komme derover og få fat i dem, kunne vi en efter en komme ud.'' Sagde jeg med seriøs trang til at besvime. 

''William'' Sagde hun med en skækslagen stemme. Jeg kiggede spændt på hende, og håbede hun ville sige at intet var galt. I stedet blev hun helt hvid i hovede og pegede med en rystende finger på vinduet.

Jeg vendte mig langsomt om og fik et kæmpe chok da jeg så et klamt monster, som lignede det prøvede at spise vinduet. Det stod klamrende til vinduet og åbnede og lukkede munden. Jeg kiggede skækslagen på de unge som stod en meter fra vinduet og stirrede på det mærkelige væsen. En af de unge elever kom hurtigt over til os.

''Jeg ved ikke...'' Sagde hun og så ud som om hun ikke kunne finde de rigtige ord for det hun ville sige. ''Men er det ikke?'' Spurgte hun og pegede skrækslagen over på monsteret. Vi nikkede langsomt. Jeg kiggede på hende. Hun græd. Jeg holdt om hende for at få hende til at føle sig tryg. 

''Jeg vidste det'' Sagde jeg og vendte mig om til Caroline mens jeg havde en ung pige klamrende ind til min krop. ''De skulle aldrig have bare PRØVET at se om man kunne!'' Sagde jeg surt. Jeg vendte mig stille om igen. ''Jeg sagde jo jeg havde ret!'' Sagde jeg irreteret til mig selv. fordi vi nu var i 2015 vidste vi dog at det var en zombie. Efter alle de zombie film og serier der er lavet. min ynglings er dog selv the walking dead. Men dog vidste ingen hvordan man skulle dræbe dem, om man skulle få noget skarpt igennem deres hjerne, eller om de overhovedet kan dræbes...

De der arbejdede i virus afdelingen havde prøvet at lave en zombie virus. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg havde altid sagt at det ikke kommer til at virke. Men jeg har dog altid alligevel været lidt skrækslagen for om det ville virke, jeg har altid vidst, at hvis de gør det, går det galt! Det vil det altid gøre! Og nu er det verdens undergang!

''William!'' Sagde Caroline og prøvede at få kontakt med mig. Jeg kiggede forvirret på hende. ''Det skal nok gå! Vi er i 2015! Du kender den teknik vi har! Det skal nok gå!'' Sagde hun og lagde en hånd på min skulder.

''Marie!'' Sagde jeg for mig selv.

''Hvad?'' Spurgte hun forvirret. Jeg skubbede den unge elev ud af mine arme og gik over til døren.

''William!'' Råbte hun og hjalp pigen op og stå. Hun løb over til mig og tog fat i min arm. ''Det er for farligt at gå ud!'' Sagde hun 

''Jeg er nød til det!'' Sagde jeg og kiggede på hende som om alt var håbløst. ''Jeg er nød til at finde Marie!'' Jeg åbnede stille døren og kiggede om der var fri bane. 

''Vent!'' Sagde Caroline. Hun vendte sig mod de andre elever. ''Okay alle sammen! I er nød til at sætte jer over i hjørnet og vente til vi er tilbage! Hvis vi ikke er tilbage inden 4 timer...'' Hun holdt vejret i nogle sekunder. ''Må i passe på hinanden! okay?!'' Spurgte hun med en overbevisende stemme, selvom vi andre godt vidste at hun bare havde lyst til at lægge sig ned og græde. Eleverne nikkede og satte sig over i hjørnet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...