Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18197Visninger
AA

2. Prolog.

 

Prolog.
 

Hans stemme kunne tydeligt høres fra miles omkreds, der var ingen vej uden om det. Han slægtede ham på mere end nogle anden, jeg kunne også hvis jeg ville. Men jeg behøvede ikke, jeg ville hellere end gerne ud af søgelyset og bare være mig selv.

Men Liam, han vil hellere end gerne være i den, han elsker den. Han elsker alt der har med musikken at gøre.

”Amelia! Hørte du det! Hørte du hvordan min stemme fyldte hele rummet! Det bliver så fedt!” Et smil er tydeligt plantet på hans læber, i mens hans brune øjne bare ser glædeligt ind i mine og han hurtigt giver mig et kram.

”I morgenaften Amelia, så sker det. Jeg skal synge, ikke kun det. Jeg skal endda uddele en pris og jeg kan være så heldig, at far vinder den. Det er jo så vildt!” Ja så vildt! Jeg ruller svagt med øjnene af ham og trækker kort på skulderne, inden jeg ser mig rundt og derefter op på ham igen.

”Amelia… glem den spasser og brug tiden fornuftigt med din familie! Dem der faktisk elsker dig!” Okay det var dråben.

”Jeg smutter, sig til far og mor at jeg mødes med den senere, okay.” Med de ord ryger cowboyhatten på igen, inden jeg vender mig om og blot går min vej. Jeg skal bare ud af denne sal, væk fra Liam og væk fra mine forældre. Der er bare ingen der forstår tingene, man glemmer ikke bare ting, ikke uden lige.

Liam burde prøve at have en kæreste, som blot er en utro og med ens bedsteveninde, som ikke er ens bedsteveninde når hun gør det nummer. Egentlig har Liam altid ment at de kun ville mig, blot pga. far. Derfor skal idioten bare lukke kæften og lade mig være i fred! Nøj jeg godt kunne dræbe ham en gang i mellem, men det tillader mor og far nok ikke.

 

Med faste tag skubber jeg døren op til bygningen, hvor jeg blot træder ud af den og heldigvis er der ingen paparazzier, de står sikkert også ved den rigtige dør. Man lærer hurtigt at man skal tage bagdøren og ikke den rigtige indgang.

Man lærer desværre hurtigt at privatlivet ikke findes, når man har den far man har og sådan noget må man finde sig i. Lyder det det ikke dejligt?

Nogle gange savner jeg den del på landet, hvor vi blot kan slappe af og nyde vores liv. I stedet for de travle dage i byen og med Awards shows, eller hvad far nu engang skal, som kræver støtte fra os alle tre. Fatter ikke Liam gider det liv, men okay han synger godt og underligt nok, så gider han ikke at synge Country musik, selvom han er opvokset i det.

Jeg ser mig egentlig ikke helt for hvor jeg går, da jeg koncentrerer mig med at kigge i jorden og slippe for at se op.

Jeg vil nødig opdages og derefter går jeg også ind i gennem en gyde. Spørger mig ikke hvorfor, da det burde være mega farligt og med mange klamme mennesker, men det er hvad jeg gør.

”Ikke country girl, er du ikke lidt langt væk fra landet!” Jeg prøver så vidt muligt, at ignorer hvad der bliver sagt og da der bliver piftet, forsøger jeg blot endnu mere at ignorer det.

”Hey! Han snakkede til dig tøs! Hører du efter! Bitch!” Jeg sætter automatisk farten op, da det hele faktisk begynder at virke meget ubehageligt og da blikket stadig er i jorden, så ser jeg ikke rigtig hvor jeg går.

Men det ender sig hurtigt, da jeg går ind i noget eller nogen og ender med et bump på jorden, ikke mindst et skrig. Ja ynkeligt. Men jeg bliver ret så bange for, at det er en af dem eller nogle andre, som bare vil stoppe mig og gøre noget ondt.

Jeg kigger ikke engang op, jeg gør ikke noget. Jeg bliver blot siddende, i mens jeg tager mig til foden. Jeg ved ikke lige hvordan og hvorledes det lykkes mig, men foden gør ondt.

”Hey, er du okay?” Jeg ser stille op i mod stemmen, selvom jeg ikke er meget for det og personen sætter sig langsomt på hug. Han ser ikke særlig gammel ud og hans øjne er brune, ikke fordi jeg ligefrem stirrer så meget.

”Hvad har I nu lavet drenge!?” Hans stemme ændrer sig hurtigt, i mens han rejser sig op og kigger rundt, hvor jeg blot lader mine øjne endelig kigge rundt. Alle de andre der er her, som er nogle stykker, ser alle muskuløse ud og bærer læderjakker. De ser meget farlige ud, men meget bange ud, som om at ham her foran mig er farlig.

”Har de gjort dig noget?” Jeg ser kort op mod fyren og ryster hurtigt på hovedet, han nikker blot og sætter sig ned på hug igen. Han ser kort i mod mine hænder og min fod, inden han blot griber fat i min fod og rykker rundt i den.

”Auv…”
”Brækket er den ikke.” Han rejser sig hurtigt op, inden han blot trækker mig op og tager fat i min hat, som må være faldet af i mit styrt.

”Du burde ikke gå ind i gyder, country girl.” Jeg nikker egentlig bare kort til hans ord og ser en smule rundt på hans ’venner’, hvis det er hvad de er. Derefter ser jeg på ham igen, inden jeg blot giver ham et irriteret blik og går uden om ham, for at gå ud af gyden.

”Et tak for hjælpen ville være på sin plads, Country Girl!”. Urg! Jeg vender mig irriteret om og ser på ham fyren, med det såkaldte brune hår og brune øjne. Jeg har egentlig bare lysten til og sige, at det var ham der gik ind i mig. Men ud fra hvordan de alle ser ud og hvor mange fyrer der er, ikke mindst at de alle bærer læder jakker, så gør jeg det ikke. I stedet er jeg blot så høflig, som far og mor altid har lært mig at være.
”Tak for hjælpen ???.”


”Justin. Justin Drew Bieber.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...