Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18344Visninger
AA

9. Kapitel 7 - part 1.

 

Justin’s synsvinkel.
 

Jeg rejser min op fra sengen af og lader min venstre hånd køre i gennem mit hår, i mens jeg retter med højre hånd mine boxers. Et lille gab lader jeg slippe fra min mund, hvor jeg lader mine øjne ramme på Amelia’s side af sengen og sukke tungt.
Hun ville helst slippe fra arbejde i dag igen, men jeg tvang hende afsted i morgs og jeg må indrømme, jeg savner allerede hende. Bare det at vågne op til hende er perfekt og at være hjemme generelt er perfekt.

Jeg finder hurtigt nogle joggingbukser, som jeg ikke er længe om at hoppe i og derefter går jeg ind i stuen, hvor den mandelig krop rammer mig, som ligger blottet i sovesofaen. Ja Liam blev og sov her i nat, så han nuppede sovesofaen.

Liam magtede ikke rigtig at tage hjem, ikke mindst ønskede Amelia heller ikke han gik, ikke efter hans lille kærlighedserklæring og tilladelsen for mig til at date hans søster. Det slog hende helt omkuld og jeg gik bare direkte i seng bagefter aftensmaden, så de to kunne være alene sammen.

Der er stadig intet nyt fra hendes forældre af, hvilket jeg kan mærke tager hårdt på hende og jeg tror det begynder at nage Liam, for han virkede virkelig til ikke at ville være der og heller være her. Hvilket ikke helt ligner ham. Okay det kan ligne ham, hvis han vil beskytte hans søster.

Ja jeg tror stadig ikke helt på at han giver mig tilladelse, jeg tror mere han blot siger det, så Amelia kan være lidt glad og glemme problemerne med forældrene.

Jeg puffer lidt til sovesofaen i håb om at Liam vågner, for ja jeg skal have en alvorlig mand til man snak med ham og vide sandheden.

Der kommer kun nogle mumlende ord fra ham, hvor han blot bare drejer rundt og ligger endnu mere blottet. Selvfølgelig har han boxers på, men dynen ligger på gulvet og jeg har skam ikke tænkt mig at give ham den på igen.

Jeg samler dynen op fra gulvet og ligger den ved siden af ham. Jeg lader langsomt min venstre pegefinger prikke ham i siden, hvor der ikke kommer nogle reaktion og i stedet skubber jeg bare hårdt til ham.

”Liam!” Det giver et sæt i ham og han sætter sig hurtigt op, med øjnene lynene i mod mig. Selv kan jeg ikke helt lade hver med at grine, for det så ret komisk ud. Dog gør det kun Liam mere pissed, men det er ikke mit problem, han er i mit hjem.

”Hvad Justin?!” Hans stemme er helt spydigt, men samtidig hæs på den måde piger vil finde sexet og ikke noget jeg vil finde sexet.

”Hvorfor ville du komme over og snakke med mig i går? Du kan sagtens sige sandheden nu, Amelia er her ikke. Du giver mig heller ikke en tilladelse til at se hende, vel?” Et hårdt suk er alt hvad han giver, hvor han blot ryster hurtigt på hovedet og ser på mig.

”Justin, jeg sagde sandheden i går, med alt. Jeg forstår du tvivler mig, jeg ville også tvivle mig hvis jeg var dig og jeg tvivler også på dig. Men jeg kan ikke skændes med min søster mere og jeg nægter at miste hende, hvis hun mener ordene alvorligt, hvilken jeg er sikker på hun gør. Jeg vil kende min niece og nevø, jeg vil være der for hende.” Ja hende, ikke jeg og det vidste jeg udmærket godt. Jeg nikker derfor blot til hans ord og ser på ham da han klapper på sovesofaen. I et lille sekund er jeg i tvivl om jeg skal sætte mig, men jeg gør det alligevel og ikke fordi jeg har lyst, men fordi jeg må se om jeg kan stole på ham.

”Justin, du tjente mange penge for det lort du lavede, hvorfor har min søster ikke fået en rigtig ring, hvis du elsker hende, som du siger at du gør?” Mit hoved vender sig straks i mod ham.

”Amelia ville ikke have den skiftet ud, så ja jeg købte bil, tv og alt muligt andet ligegyldigt. Jeg ville ønsker jeg kunne ændre fortiden, men kan jeg ikke. Lige nu er alt jeg ønsker blot, at give hende en rigtig ring og gøre hende til ægte. Men jeg ønsker din fars tilladelse, da jeg ved hun ønsker drømmebrylluppet og det kan være hun siger, at hun kan undværer det, hvis Jeres far ikke accepterer mig. Men…”

”Du vil bare gerne give hende det perfekte, alt hun har ønsket sig?” Jeg ser kort på ham og nikker en smule til hans ord. Jeg må faktisk indrømme, at jeg måske har taget fejl af Liam.

”Jeg tilgiver dig stadig ikke Justin, men min søster elsker dig og I har børn sammen. Jeg er nød til det. Men jeg vil altid være overbeskyttende og jeg slår dig gerne igen, hvis der sker hende noget.”
”Du slår bare, men prøv på ikke at brække min næse næste gang, med mindre du vil forsøge at dræbe mig.” Jeg kigger flabet på ham og det får ham kun til at grine.

”Helt ærligt Justin, du kunne have slået mig igen! Du har større muskler end mig!”
”Ja, men som sagt, jeg vil ikke den side mere. Amelia er den første person der har elsket mig og jeg vil ikke det rod igen.” Jeg rejser mig op fra sovesofaen, da jeg egentlig finder det her meget intimt og for privat. Eftersom jeg lukker Liam ret så meget ind og det er ikke lige hvad jeg ønsker.

 

”Justin, har du prøvet at finde dine forældre?” Jeg vender hurtigt mine øjne i mod Liam, inden jeg vredt besvarer hans spørgsmål.

”Nej! De ønskede mig tydeligt ikke og jeg er derfor ligeglad, de kan brænde op i helvede.”
”Hvad hvis Jeres børn spørger, vil du så ikke vide hvor du kommer fra?” Jeg kigger straks iskoldt på ham, hvilket får ham til at tage hænderne op i forsvar, som om han overgiver sig og det er jeg kun glad for.

Min fortid rager ham og jeg er ikke interesseret i den. Mine forældre ønskede mig tydeligt ikke, ingen mennesker ønskede mig tydligt, når jeg kunne leve på et børnehjem altid.

Så fortiden kan rende mig.

Mit liv som bandeleder er desværre intet som kan rande mig, da det er noget jeg aldrig vil slippe for og som jeg altid vil hører om. Hvilket jeg kun kan takke mig selv for.

 

***

 

”Justin, er du slet ikke bange for at de kommer efter dig? Nu når de engang kommer ud?” Ja Liam’s nysgerrig er slet ikke stoppet og den har været kørt hele dagen. Jeg har da lært ham at kende og endda hørt om hans første gang, hvor han har hørt om min.
Vi har faktisk haft en god mande snak og spist noget ordenligt mad, som Liam lige synes hans skulle lave og drukket et par øller.
Men nu mener Liam så, at vi skal snakke om min fortid som bandeleder. Hvilket irriterer mig lidt, men vi har da snakket en smule om det, men ikke meget.

”De har fået mange år i fængsel, flere end hvad jeg fik. Nogle af dem havde en straffeattest i forvejen, hvilket kun gør deres straf længere og de har udøvet meget mere vold end jeg, handlet med stofferne og sådan. Så ikke så meget, de sidder også i fængsel langt væk herfra og i en helt anden by.” Liam nikker blot en smule til mine ord, i mens hans øjne ligger hvilende på mig og hans højre hånd holder fast i hans øl.

”Så du er ikke bange for Amelia’s sikkerhed og Jeres børns?” Jeg nikker en smule, da jeg jo frygter noget kan gå galt, men jeg skal nok forsvarer min familie. Jeg vil gøre alt.

”Jeg hører fra fængslet hvis de bliver lukket ud og de første par måneder hvor de bliver lukket ud, så vil jeg få politibeskyttelse. Netop fordi jeg ligesom fik dem ind og de nok vil hævne sig. Men ham vi fik stofferne fra har fået livstid. Han har åbenbart været inde for mord tidligere og mange andre strafbar ting, han ville helt klart være den værste. Jeg håber da de andre, at jeg ved hvor jeg har dem, for de frygtede mig før i tiden.” Igen nikker Liam blot og lader hans hånd fører flasken op til munden.

”Har du våben i lejligheden?”
”Nej, de blev fjernet samme dag jeg blev anholdt. Jeg kunne sagtens skaffe mig en, men det ville ikke blive på lovligt vis og den del gør jeg ikke mere.” Igen nikker han bare, hvilket kun får mig til at kigge på ham og betragte hans måde at drikke af øllen. Jeg prøver en smule at lurer ham og se om det skræmmer ham det jeg siger, men det virker slet ikke til det skræmmer ham.

Selvom jeg egentlig ikke bryder mig om at tale om fortiden, så virker det rart at snakke med Liam om det og uden at nogle råber af mig. Det er ikke fordi at jeg kan snakke med Amelia om det.

”Når du får et opkald på de kommer ud, så ring til mig. For så vil jeg være her.”
”For at se mig blive dræbt?” Jeg hæver øjenbrynet og holder mine øjne fast på ham.

”Nøj jeg ville nyde det syn! Men nej Justin, så vil jeg være her for både dig og min søster.” Jeg kan ikke helt lade hver med at grine af hans ord og det får kun Liam til at se undrende på mig, inden han skyder brystet frem.

”Hey! Jeg er en god bokser!”

”Liam, jeg kunne have slået dig halvt ihjel.” Jeg griner bare igen af ham og han trækker bare opgivende på skulderne.

”Okaaay. Fint det kunne du. Jeg er en slapsvans og har fået en tørretumbler!” Igen griner jeg af ham, da han begynder at lege med hans mave og det får også Liam til at grine.

Liam fortsætter bare med at lege med sin mave, han både prikker og griber fat i den, for at bevise han har en tørretumbler. Vi begge griner bare videre over det, for det er squ let humor over det og jeg må indrømme, at jeg ikke har grint sådan her, i virkelig langtid.

 

***

 

Amelia’s synsvinkel.


Jeg åbner døren til lejlighed, hvor to drenge latter hurtigt fylder mine ører og en hurtig forvirring rammer mig. For jeg ville have regnet med en af dem var død nu, enten Justin eller Liam. Faktisk troede jeg ikke engang Liam stadig ville være her, men det er hans så.

”Prøv lige og se din tørretumbler!”
”Se lige dit vaskebræt! Totalt pigemagnet!”

”Du ligner en der har slået sig ned og er ved at blive bedstefar!” Jeg rynker lidt med brynene og går bare ind i stuen, hvor et underligt syn rammer mig. Justin piller ved Liam’s mave og Liam piller ved Justin’s mave.

”Okay, hvad forgår der her?” Begge drenge ser straks i mod mig, hvor de bare flækker fuldkommen sammen af latter og da der kun er seks øl flasker på bordet, så er de ikke ligefrem fulde.

”Hej babe!”
”Heey søs!” Begge to griner bare stadig væk, men får hurtigt deres trøjer på plads og jeg hæver bare brynet endnu mere, da det her er virkelig underligt at se. Liam hader Justin og Justin kan ikke med Liam, så det er sådan lidt, ja jeg ved ikke.

Ja Liam gav tilladelsen i går, men at elske Justin sker squ nok ikke.

”Omg Amelia, hvorfor har du ikke sagt at Justin har humor! Han er jo mega grineren og mega cool!”
”Ja hvorfor har du ikke sagt at Liam er så tøset, at han ligefrem ridder hest og det rent faktisk er mandigt!” Okay, kan det her blive endnu mere mærkeligt?
”Det har jeg også sagt til Jer begge, for flere år siden og at I ville komme godt ud af det med hinanden. Men nej nej. Hvad forgår der lige i mellem Jer? Liam?” Jeg ser på min storebror, som meget gerne skulle være ét år ældre en Justin og gerne være den fornuftige.

”Hvad søs? Justin er mega cool! Hvis vi ser bort fra hans fejl og alt det. Men han er awsome! Vi har bare haft mand til mand snak!” Jeg sukker over Liam, da jeg ikke føler jeg får svar nok og jeg vender mig i stedet mod Justin, med begge arme i siden.

”Hvad babe? Liam har en tørretumbler! Han er bange for skeer! Hvor grineren er det ikke lige!” Igen flækker begge fyrer af grin og det får mig til at sukke pisse opgivende over dem.

”Liam du er otteogtyve! Justin du er seksogtyve! Opfør Jer som voksne mennesker! Urh!” Igen flækker de bare af grin, hvor de begge peger på mig og derefter kigger på hinanden, hvor begge bryder en højlatter.

”Jeg tror din søster er lidt sur!”
”Jeg tror din forlovede er lidt fornærmet!” Omg, det er som at være i en børnehave! Ja måske burde jeg være glad, men det her er fuldkommen utroligt. Man skulle tro at de var på…
”Justin Drew Bieber og Liam James Wilson, har I købt stoffer?!” Det kan kun være den eneste forklaring på det her, for fulde det er de ikke af tre øl!

Liam har godt nok dårlige nyrer og kan derfor ikke tåle at drikke, men der skal meget mere til før han bliver fuld og jeg har set ham fuld før, det tog langtid før han blev fuld og han stopper gerne efter fire eller fem øl, hvis han drikker øl.

”Har I taget stoffer?” Igen spørger jeg om det, dog med en mere alvorlig stemme og specielt da Liam har dårlige nyrer, for det vil han sikkert ikke kunne tåle og Justin skal ikke ud i det lort igen. Det har han selv sagt.

Justin og Liam’s latter stopper lynhurtigt, i mens de begge ser skarpt på mig og Justin’s blik er lidt hårdere end Liam’s. Men der går kun få sekunder før de begge bryder i latter og igen peger på hinanden, inden de peger på mig, for derefter igen at peger på hinanden.

”Justin…”

”Nej vi har ikke taget stoffer søs!” Griner Liam bare og jeg sukker irriteret over ham.

”Stop så med det der og opfør Jer som to voksne mænd! Hvis I ikke har taget stoffer, hvad fuck sker der så? For fulde er I ikke!” Jeg ser fuldkommen opgivende på dem og fægter ligeså med armene, da det her virkelig er frustrerende.

”Er du inde på den tid af måneden søs? For du virker ret frustreret.” Jeg tager en dybindånding, i mens mine øjne flakker på dem begge, som bare igen bryder ud i latter og jeg skal lige til at svarer dem da min mobil ringer.

Jeg tager den op af lommen, hvor ordet ’far’ dukker op på skærmen og det får mig hurtigt til at råbe til drengene.

”Hold kæft!” Jeg tager hurtigt telefonen og sætter den op til øret. Men drengene forsætter dog deres latter, så træls.

”Hej far?” Liam og Justin fatter hurtigt en alvor, hvor deres latter hurtigt stopper og begge fokuserer straks på mig.

 

*********************************************************************************************************************************************************************

Uh spændende hvad hendes far vil! Hvad tror I at han vil?
Hvad mener I om Liam og Justin's pludselige latter udbrød? Mon det er et nyt venskab på vej og mon fortiden kommer til at jagte Justin?
Hvad tror I? :).
Og jeg ved godt at Liam har et andet efternavn her i historien og far. Men deres mor hedder Karen, så alt ikke bliver ændret og hans kunstner navn er Liam Payne, men det er en og samme Liam, så alt ved ham er ham :). Kunne bare ikke lige se Geoff for mig som en country sanger :).

Husk at komme med babynavne forslag, ønsker gerne at Jer fans får et indblik på historien :). Jeg vil lave en afstemning i morgen omkring navnene, når jeg lige kommer hjem til min mor :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...