Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18163Visninger
AA

8. Kapitel 6.

 

Amelia’s synsvinkel.
 

”Amelia, baby? Har du set min barbermaskine?” Jeg går langsomt ud til Justin på badeværelset, hvor synet af ham kun giver et smil på læben. Han har lige været i bad og har nu kun et håndklæde omkring livet.
”Ligger den ikke det sædvanlige sted? For har ikke rørt den siden, ja.” Jeg undgår lidt ordet da jeg ikke vil sige det. Men Justin fanger hurtigt hvad jeg vil sige og kigger det sædvanlige sted den burde ligge, det er dog ikke der han selv ligger den efter brug.

Han smider oftest bare sine ting rundt omkring, i mens jeg kan gå og rydde op efter ham, så tingene kommer ned i de rigtige skuffer og skabe igen.

”Tak babe, du er en engel!”

”Husk nu at sætte den på plads, det kan også være den bør have strøm. For jeg bruger den ikke.” Jeg smiler kærligt til ham, hvor han bare smiler charmende tilbage.

”Du er godt nok flabet her til morgen. Var jeg ikke hård nok ved dig i nat?” Jeg griner hurtigt over hans ord, inden jeg bare ryster på hovedet af ham.

”Nej, for du er blevet lidt sløv i betrækket.” Han drejer skarpt hovedet i mod mig, i mens han hæver øjenbrynet lidt og jeg kan egentlig ikke helt lade hver med at grine.

”Hvad sagde du lige?”

”Du er blevet sløv i betrækket” Jeg rækker drillende tunge til ham, hvor han i stedet går i raske tempo i mod mig og jeg gør intet for at flygte.

”Du er da godt nok uartig her til morgen.” Han trækker mig hurtigt tæt indtil sig, hvor han blidt planter et kys på mine læber og jeg kan ikke andet end at nyde hans kys.

”Bare vent. Jeg skal nok vise dig, at jeg stadig er en konge i sengen!” Jeg griner over hans ord og klapper ham stille på kinden, i mens han bare smiler flabet til mig.

”Fjern hellere de skægstubbe, de stikker.” Med en flabethed vender jeg mig rundt og går væk fra badeværelset af.

 

Justin fik lettet mit humør en hel del i går, ikke fordi vi havde sex i nat, men mere fordi han var så kærlig og lavede en virkelig romantisk middag. Maden var dog ikke specielt, da jeg jo havde taget noget op og jeg jo skulle have lavet det. Men Justin dækkede bordet og fik til at være så romantisk som muligt.

Han gav mig endda morgenmad på sengen i morgs, så helt vidunderlig det er han! Han forkæler mig virkelig meget, han er den bedste. Jeg er så glad for at jeg ringede og lagde mig syg i dag, en ting min chef fint accepterede, da jeg endnu ikke har haft en syg dag.

Ja ens forældre er undskyldningen for at man er syg, men jeg har bare brug for at være herhjemme og være i armene på Justin, der er ikke noget jeg hellere vil lige nu. Desuden tror jeg heller ikke min chef ligefrem vil fyrer mig, bare sådan. For jeg er Johnny Wilson’s datter og at fyrer country sangers datter, det er ikke godt.

Min chef får jo meget opmærksomhed af, at jeg arbejder i hans butik. Specielt fordi jeg får tiltrukket folk til og min far gerne ligger en del penge der. Ja hvad arbejder jeg så med? Helt enkel, tøj. Så det er ikke kun far der handler der, det er også Liam og mor. Da butikken sælger til både mænd og kvinder.

Så at fyrer mig, gør at min familie ikke kommer der igen og det kan min chef ikke risikerer. Nogle vil mene jeg har fordel ved min far og jeg mener det er skide træls. Medmindre han letter røven og indser hvad han mister, hvis han ikke gør.

Mine tanker bliver afbrudt ved dørlokken pludselig ringer, hvilket får mig til at se hen i mod call boksen, som går hele vejen her op. Jeps vi bor så smart, at ingen kan gå ind i lejlighedsbygningen, ikke før vi trykker dem ind. Så smart!

Jeg går hen i mod call boksen, inden jeg lader min finger trykke på knappen.

”Hallo?” Siger jeg spørgende, i mens jeg undrer mig over hvem det er. For Justin har ingen venner, de er i fængsel og ikke hans venner. Ikke mindst mine venner ved ikke jeg er syg, så hvem kan det være?
”Hej søs, lukker du mig ind?” Liam, hvad vil han dog her? Jeg sukker kort over det og bider mig i læben.

”Kommer an på om du vil fuldfører jobbet og brække Justin’s næse?” For hvorfor skulle han ellers være her? Han ved jo ikke engang jeg har lagt mig syg, så i princippet skulle jeg have været på arbejde og hvorfor skulle han så besøge Justin, alene?

”Amelia, luk mig nu bare ind.” Hans stemme lyder irriteret, hvilket kun får mig til at fnyse. Men jeg trykker alligevel tøvende på knappen.

”Tak!”

 

Jeg låser bare døren op, inden jeg går ud i mod badeværelset til Justin, som nu står og barber hårene på sin krop væk. Ja han havde jo ikke sin barbermaskine i fængsel og hvis han endelig fik mulighed for at barber sig, så var det kun skægget der røg.

En mand med hår på brystet, ikke sexet! Det kan Justin få når han en gang bliver gammel og heldigvis er han enig med mig, så det er jo perfekt.
”Hvem var det baby?” Han vender hovedet i mod mig, hvor jeg bare kigger stille på ham.
”Du må nok hellere få tøj på. Liam dukker op om lidt.” Justin hæver hurtigt et bryn og kigger spørgende på mig, hvor jeg hurtigt kan regne hans tanke ud.

”Nej, har jeg ikke. Så jeg selv nysgerrig i, hvad han ville dig.” Han nikker kort.

”Kan du ikke finde noget tøj til mig så?” Jeg nikker hurtigt, inden jeg hører døren gå op og det får os begge til at sukke. For ja vi begge er vist meget nysgerrige i, hvad Liam overhovedet vil her.

Jeg går langsomt ud i mod døren, hvor jeg ser min storebror smide sine sko. Det ikke engang fordi der er så mange år i mellem os, der er kun to.

”Hej søs, burde du ikke arbejde?” Jeg ruller kort med øjnene over ham, inden jeg går i mod soveværelset, så jeg kan finde noget tøj til Justin og min kærer storebror, ja han følger åbenbart trop.

”Hvor har du gjort af kæresten? Fængsel?”

”Liam, hold kæft. Han har været i bad.” Jeg fnyser hurtigt over ham. Jeg finder hurtigt noget tøj til Justin og går ud på badeværelset med det, hvor Liam selvfølgelig stadig følger med, som om han var en lille hund. Fucking irriterende storebror!

”Her skat.”
”Tak Babe! Hej Liam.” Justin’s stemme er fuldkommen kærlig, da han taler til mig og da han snakker til Liam er stedet anderledes, den er mere neutral.

”Hej Justin.” Liam vælger dog at svarer tilbage, med en kold stemme og det er jo bare skønt, hvis de to skal have en battle kørende nu. For jeg magter det seriøst ikke!

 

Jeg river bestemt fast i Liam’s arm og trækker ham med ind i stuen, hvor jeg peger i mod sofaen. Han vælger dog at gøre som jeg bedre om, hvilket bare er fantastisk og jeg går derfor ud i køkkenet for at hente en øl, ikke kun til ham, men også Justin.

Jeg åbner dem begge to, inden jeg med faste skridt vender tilbage til Liam og ser Justin nu er kommet ind i stuen, hvor han har slået sig ned i hans stol. Jeg rækker først Liam en øl og derefter Justin en.

”Hvad laver du her Liam? For mig er du ikke kommet for at besøge.” Jeg ligger armene over kors, hvor Liam blot ser sukkende på mig.

”Nej, for du burde vel arbejde. Ikke? Hvorfor er du hjemme Amelia? Har du ikke brug for pengene, af hvad jeg hørte i går, så mangler I.”

”Hvad rager det dig Liam? Og jeg kan sagtes ligge mig syg, hvis det er det jeg vil.” Han ryster kort på hovedet af mig.

”Amelia, du er aldrig syg. Din situation rager mig en del. Jeg er forhelvede din storebror!”

”Du opfør dig ikke som en…” Han ser hurtigt på mig.
”Ikke? Hvem var her da han røg ind? Hvem ville tjekke op på dig og se om du var okay? Hvem er overhovedet skyld i du mødte ham? H…” Okay der stopper vi lige helt der!
”Du er helt forkert på den! Ja vist fik du mig til at skride den aften, men jeg blev jagtet af de skide papz og derfor gik jeg ind i den gyde, hvor jeg mødte Justin første gang. Så hold lige op med at lege hellig. Eller du vil måske gerne påtage dig alt den smerte, som jeg har haft de sidste fem år? Så værsgo. Desuden var det også dig der sladder til mor og far, så de derfor ikke kan lide Justin.” Urh, har jeg sagt hvor meget jeg hader min storebror? Nej så gør jeg nu, jeg hader ham.

”Tror du ikke jeg har det forfærdeligt!? Min lillesøster blev slået og hun gik i gennem en stor ting alene, som hun ikke engang fortalte mig! Hvorfor gik du ikke til mig Amelia!?” Gad vide hvad Justin sidder og tænker lige nu? For jeg skændes med min storebror, som egentlig var kommet her for Justin.

”Fordi du sikkert ville sladder til mor og far igen, plus du var i gang med din karrierer Liam, eller du forsøgte. Det er først nu den er begyndt. Det ville jo ikke hjælpe at gå til dig, hvad ville du gøre?” Han sukker tungt og gnider sig kort i panden, inden han tager en tår af hans øl.

”Ved jeg ikke. Men du kunne have været gået til mig! Du har altid kunnet gå til mig. Ved du ikke at jeg elsker dig lige meget hvad? Jeg vil bare aldrig kunne klarere ham, efter alt hvad han har udsat dig for.”

”Du har ikke engang givet ham en chance.”
”Hvordan skulle jeg Amelia? Den sidste kæreste du havde, var dig utro. Ham her en bandeleder, som viste sig at slå dig. Hvad skulle jeg tænke? Du min søster for fanden og min bedsteveninde, jeg elsker dig højre end noget andet.” Liam kigger alvorligt på mig og jeg ser kort over på Justin, som blot kigger i mellem os begge. Hvis vi havde popcorn hjemme, havde han sikkert været ude og poppe nogle, for derefter at spise dem.

”Liam, hvad ville du Justin?” Liam sukker atter engang, hvor han nu kigger på Justin.

”I hvert fald ikke tæske ham, selvom jeg virkelig har lyst. Jeg ville blot tale med ham. Er du klar over hvor ked af det mor er? Amelia du har skræmt livet af hende og far, ja han gik direkte i seng efter du lagde på.”

”Når, det kan jeg ikke bruge til noget. De vil tydeligt ikke have mig som datter” Det gør helt ondt at sige, så ondt at tårerne er ved at falde ned af mine kinder.

 

***

 

Justin’s synsvinkel.

 

Jeg ser stille i mellem Liam og Amelia, jeg må sige deres samtale er meget interessant, ikke mindst virker Liam’s ord meget troværdig og det hele lyder bare til, at han kun har hadet mig, fordi han ville beskytte hende.

Jeg sætter stille øllen fra mig, inden jeg rækker armen ud efter Amelia og det ligger hun godt mærke til, hun tager skam også i mod min hånd og jeg trækker hende derfor bare hen til mig, så hun kan sidde på mit skød.

”Ssh baby.” Det er tydeligt at hun er tæt på at græde, eller hun græder jo allerede nu med tårer, men jeg tror snart hulkene også kommer. Hun var jo helt færdig i går, men det er der jo intet at sige til, sådan som hendes far reagerede.

”Amelia, mor og far elsker dig. Mor er helt oppe at køre og prøver at overtale far helt vildt meget lige nu, hun prøver at få ham til at forstå alvoren. Også en af de grunde at jeg her. Jeg gad seriøst ikke at være derhjemme mere. Så jeg tænkte jeg kunne snakke med Justin og hører hans side.” Jeg ser hurtigt på Liam, som kigger i mod os begge, eftersom Amelia jo sidder på mig.

”Amelia var helt færdig i går Liam, vi begge to er helt færdige. Jeg har dummet mig og jeg ved alt er min skyld, men jeg vil ikke tilbage dertil. Jeg var ikke elsket af nogle, ikke før Amelia.” Jeg kysser kort hendes kind, hvor Liam blot ser nikkende på mig.

”Jeg håber du mener det du siger, for jeg vil ikke se blå mærker på min søster igen og en brækket arm, eller endnu et hjerte som er knust, fordi fyren har været utro eller er røget i spjældet.”

”Liam, jeg lover dig. Det kommer ikke til at ske igen.” Han nikker kort, inden han rækker hånden i mod mig og jeg tager stille i mod den.

”Godt, håber på jeg kan stole på dig.”
”Det kan du Liam.” Gav han mig lige tilladelse til, at date hans lillesøster? Wow, chok. Men rart, dog kan jeg godt mærke stridsøksen ikke er helt begravet.

”Er det okay jeg bliver her lidt?” Jeg ser kort på Liam, inden jeg ser på Amelia da hun bør bedømme det og ikke jeg. Det er jo hendes storebror og hendes valg.

”Amelia?” Han kigger stille på hans lillesøster, som kort kigger op på sin bror og rejser sig i stedet for op, inden hun går over i sofaen. Hun sætter sig ned ved hans side og ligger hurtigt armene om hans hals, hvor han ligger armene om hende.

”Jeg går ud fra det er et ja?” Amelia siger intet, men begynder i stedet at græde og hvorfor ved jeg ikke. Jeg ved ikke lige hvad der i hendes tanker, men det kan være pga. det i går, eller fordi Liam decideret lige har givet mig hånden og tilladelsen til at date hans søster.

En ting jeg virkelig overrasket over, at Liam har givet sig så let. Men jeg er ligeglad, det er en som har givet tilladelsen og det er bedre end ingen ting. Nu mangler vi bare de sidste to, som efter hvad Liam siger, skulle diskuterer derhjemme på ranchen, omkring hvad der skal ske.

Vi kan kun krydse finger for det gode, det er i hvert fald hvad jeg gør.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...