Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18161Visninger
AA

4. Kapitel 2.

 

Justin’s synvinkel.

 

Aldrig i mit liv havde jeg troet, at Amelia kunne gøre mig så mundlam og give mig sådan et kæmpe chok. Men jeg tog fejl, det kunne hun.

Hele natten har jeg ligget og tænkt over det hun sagde i går, det var en helt chokerende nyhed som jeg ikke havde forstillet mig ske. Slet ikke for sådan en som mig og det kunne det så.

Jeg elsker Amelia af hele mit liv og den lille gren omkring hendes finger fortæller alt. Jeg lavede det ud af en meget blød slags gren, ved faktisk ikke hvilken slags. Men det var fra vores ynglings opholdssted, da vi var 19/20 år.
Jeg havde ikke råd til nogen dyr ring, så alt jeg gav hende var den og hun sagde ja. Selvom jeg med alle mine penge fra stofferne, brugte dem på noget dyre såsom bil og tv, så var Amelia ligeglad. Hun ville ikke have den skiftet ud med en dyre ring, hun elsker den som den er. Så jeg lod det ligge.

I dag kan jeg se tilbage på det, som livets største fejl. Jeg skulle have brugt pengene fornuftigere og brugt mit liv fornuftigere. Jeg skulle aldrig have lagt hånd på Amelia. Der findes ingen undskyldninger for det jeg gjorde og jeg fortryder det så meget.

Da politiet kom for at anholde mig og jeg blev smidt i jorden inde i stuen, der kunne jeg se hvordan de bare kiggede på hendes arm, den var brækket. Hendes øjne var skræmte og fyldte med tårer. Det var min skyld, jeg havde gjort den skade og i en tilstand jeg ikke skulle have været i.

Sprut og stoffer, jeg skulle aldrig have rørt det. Jeg skulle aldrig have været blevet bandeleder. Men jeg er glad for at jeg fuckede det hele op, ellers havde politiet ikke fået sporet af mig og kunne anholde mig, eller opdaget hvad jeg havde gjort Amelia. Mine øjne var ikke blevet åbnet op, hvis jeg ikke var blevet fanget på et kamera, mit i vold mod en anden person.

Jeg dummede mig den aften, faktisk hele måned før jeg blev anholdt gik alt galt. Mine håndlanger fuckede alt op, vores stoffer blev taget i tolden og alt muligt andet lort. De vidste jeg stod bag det, de vidste jeg var bandeleder og alligevel havde de intet på mig, ikke noget hvor jeg var i action. Men jeg dummede mig og jeg vidste den aften.

Jeg så det selv da jeg forlod den tank, jeg så der var et kamera og jeg vidste det. Jeg vidste spillet var ude, jeg gik hjem og drak mig fuld, tog en gang stoffer og lod alt gå ud over Amelia. Kvinden jeg elsker af hele mit hjerte og som altid har været der for mig.

Kald mig en idiot, for det var jeg og i dag er det slut. Jeg var sådan set ligeglad hvor mange, jeg endt stak i ryggen, min straf skulle være så lille som muligt. Jeg skulle bare hurtigt ud til Amelia, hun skal have den rigtige ring. Hun skal have det hele.

 

Efter hendes fortælling i går, har det kun bekræftet mig hvilken idiot jeg har været. Jeg kunne have skadet mine babyer. Jeg fik alt af vide af hende, hun fandt ud af det en måned efter jeg var anholdt, at hun var gravid og da hun endelig gik til lægen, var det først 4 måneder efter, at hun fandt ud af det. Hun var allerede 6 måneder inde, sagde lægen.

Hun var allerede en måned inde den aften, hvor jeg blev anholdt. Jeg kunne have skadet mine børn. Mine tvillinger, min søn og min datter. Det har jeg tænkt på hele natten og det skærer mig dybt i hjertet at tænke på.

Hun gav vores børn væk pga. mit lort og fordi hun stod med min gæld, min gæld. Jeg fortjener ikke Amelia, jeg fortjener ikke sådan en fantastisk pige, men jeg ved også bare nu, at jeg skal bevise en masse og ikke kun for Amelia, men også for hendes forældre.

Jeg vil have vores børn hjem, vores søn og datter.

 

”Amelia!” Jeg ser ud i mod køkkenet, hvor Amelia hurtigt kommer frem og bærende min skjorte, hvilket klæder hende fuldkommen meget. Hun er helt sexet.

”Ja?” Jeg vifter hende hurtigt hen til mig, hvor hun meget hurtigt kommer hen og sætter sig ned på mig, med et ben på hver side af mig og ligger armene om min hals. Nøj jeg har savnet denne lænestol og den måde hun kan sidde på mig, når jeg sidder i denne stol.

”Lad os få vores børn hjem.” Hendes øjne ser flakkende på mig, hvor en hurtigt forvirring opstår hos hende og straks går mine ord op for hende. Hendes hænder finder vejen ned på min bryst kasse og hendes øjne kigger overrasket på mig, som om hun ikke troede jeg ville sige de ord.

”Mener du det?”
”Ja skat, jeg har tænkt hele natten. Jeg kunne have skadet dem og tanken om jeg ikke var der for dig, den dræber mig. Jeg havde ikke mine forældre og jeg ønsker ikke de skal opleve det samme som mig, selvom de ikke er på børnehjem. Men jeg vil have dem, de hører til her, hos dig og mig. De er vores børn.” Hendes arme ryger hurtigt om min hals og jeg hører hurtigt hvordan hun begynder at græde af lykke, hvilket kun gør mig glad. Jeg klemmer hurtigt mine arme om hende og trykker hende tæt indtil mig.

”Jeg elsker dig Amelia.”
”Jeg elsker dig Justin.” Jeg planter et kort kys på hendes hals og holder hende bare tæt. Jeg er så klar til denne kamp, hvis det bliver en kamp, jeg skal bare have mine børn hjem.

 

***

 

Amelia’s synsvinkel.

 

Jeg kan ikke tro at Justin virkelig sagde de ord og vi nu faktisk står her ved kommunen, eller vi sidder faktisk i et rum og venter på den sagsbehandler, som skal hjælpe os. De havde overrasket nok tid til samtale i dag, så vi kunne snakke om hvad det handlede om og de havde kun tid, fordi det omhandlede Justin. Sikke tiltro.

Begge vores blikke rammer døren da en kvinde træder ind og ser smilende på hos. Hendes blik virker dog skeptisk ved Justin, men jeg kunne ikke forvente andet. Hendes udseende kan beskrives som nok 1,68 måske, hun er sort eller som mange kalder det: en neger og hun har briller hængene om halsen. Hendes hår er kort.

”Goddag Mr. Bieber og Mrs. Wilson. Jeg er Mrs. Jones og jeg skal kigge på Jeres sag, hvis de tager plads.” Hun giver hurtigt os begge hånden, inden vi sætter os ned og Justin tager hurtigt min hånd, hvor vi begge blot bare kigger på hende, i håb om hun siger noget.

”Jeg kan forstå at sagen drejer som om nogle børn, som skulle være Jeres?” Jeg ser kort på hende, inden jeg blot ser på Justin.

”Ja.  Amelia fødte tvillinger i mens jeg afsonede min dom og jeg fik den nyhed at vide i går, men fordi jeg sad inde og pga. den gæld jeg havde fået, så Amelia ingen anden løsning end at give dem bort. Der var jo to og hun var kun tyve på daværende tidspunkt.” Justin giver stille min hånd et klem, inden han blidt kysser den og damen nikker kort.

”Der var intet hjælp fra familie? Din far er jo Country sangeren Johnny Wilson, der måtte have været noget hjælp og hente der? Eller ved din bror Liam Payne?” Jeg ryster stille på hovedet, hvor Justin overtager ordet så jeg intet skal sige.

”Amelia’s familie har aldrig været fan af mig og de ved derfor intet omkring tvillingerne, da hun var bange for deres reaktion.”

”Mr. Bieber, det er fint du svarer for din kæreste, men jeg vil gerne høre Mrs. Wilson selv fortælle. Af hvad jeg kan se i sagen, så den aften Mr. Bieber blev anholdt, blev du fundet med en brækket arm og adskillige blå mærker, du indrømmede det var Justin, men anmeldte ham ikke?” Hvorfor skal hun spørger om det?

”Nej, Justin havde haft en dårlig måned… Justin har altid været så kærlig og det hele gik bare galt en måned før hans anholdelse, så jeg stolede på ham hver gang han gav en undskyldning og gør jeg stadig. Jeg kender Justin, og han ville aldrig slå på piger.”
”Men han gjorde det Amelia.”
”Hvad har det her med sagen at gøre!”
”Mr. Bieber, det har alt med sagen at gøre. Hvis jeg skal gå ind og hjælpe med at få Jeres børn tilbage, så skal jeg være sikker på, at de kommer ind i et sikkert hjem og ikke risikerer at blive slået på, eller udsættes for andre ting. Din fortid er ikke ligefrem særlig perfekt.”
”Jeg har lært af min fejl, jeg så det hele ryge den dag jeg blev anholdt og så Amelia’s frygt, da jeg så jeg havde brækket hendes arm. Jeg har lært af det og derfor sendte jeg mine såkaldte venner i fængsel, så jeg kunne komme hurtigere ud til hende, da hun er mit liv og lyspunkt. Jeg er færdig med alt det kriminalitet. Vores børn skal ikke have den barndom jeg havde, det ønsker jeg ikke. De skal have deres forældre i hverdagen og deres forældre er os.” Jeg ser overrasket på Justin, aldrig har jeg set ham fortælle så meget omkring den aften og slet ikke til andre. Han stemme ryster, ligesom hans krop og der er tårer i øjnene, hvilket først overrasker mig.

”Ja, med den reaktion, så tror jeg dig Mr. Bieber. Men Mrs. Wilson, hvorfor gik du ikke til din familie?”
”Far har altid hadet Justin, han har tatoveringer og ligner en badboy, så far vidste han ikke var god. Mor frygtede det værste og det samme med Liam. Men jeg elsker Justin og jeg ved han er en god fyr, han mødte bare de forkerte fyre da han var ung og ja jeg faldt for den badboy, men han ændrede sig en del da han mødte mig. Men da han først røg ind og min familie hørte om det, slog de hånden af mig, indtil Liam opdagede de blå mærker og fortalte vores forældre det. Jeg blev så bange for at sagde jeg at jeg var gravid, så ville de tvinge mig til abort, eller slå hånden af mig og selv var jeg i tvivl. Da det kom til jeg ville tage en abort, fordi Justin’s gæld kom og jeg tog til lægen for første gang, så var det for sent. Så jeg rejste til familiens sommerhus, for mor og far var på tour det var jo perfekt, Liam var i gang med hans karriere. Så ingen af dem ville opdage noget.”
Bare at fortælle det hele gør ondt og det mærker Justin hurtigt på mig, for han ligger straks armen om mig i stedet og trykker mig tæt indtil ham, inden han kysser mig i håret og Mrs. Jones skriver blot alt jeg siger ned, eller hun skriver et eller andet ned.

 

”Det er aldrig let for en mor at opgive sine børn og slet ikke i en så svær situation, hvor pengene ikke er der eller faderen. Jeg kan hører på din stemme, hvor ondt det har gjort og på din Justin hvor meget du ønsker det. Men hvis det lykkes, hvad vil i så gøre med penge?”

”Først og fremmest fortælle det til Amelia’s forældre, da de bør vide sandheden og vide de er bedsteforældre. Jeg regner stærkt med at skaffe mig et job, nu og her. Amelia har sit job. Vi har jo kunne klarere os med lejlighed på Amelia’s løn, selvfølgelig bliver det bedre, hvis jeg får et arbejde.”
”Ellers må vi sælge lejligheden og flytte hjem til ranchen, hjem til far og mor. Hvis det går fint, men det er kun indtil økonomien er i top. Ellers har jeg mine collegepenge, som jeg aldrig fik brugt og mine børnepenge. Det skal nok løse sig. For flytter vi hjem til far og mor, kan Justin hjælpe på ranchen.” Jeg ser hurtigt på Mrs. Jones som hurtigt noterer det og som derefter ser alvorligt på os.
”I er 25 og 26 år. Leve af dine forældres penge, er vel ikke en løsning i sig selv?”
”Jeg har mit job, som Justin fortalte og det er kun hvis han ikke får et job. Men vi skal nok klare det. Jeg tror på det. Så længe der er mad på bordet og masser af kærlighed. Jeg har mit gamle legetøj stående gemt hjemme ved far og mor, det samme har Liam. Vi har endda vores gamle tøj. Jeg er sikker på vi kan klare det. Jeg tror på Justin og jeg, jeg vil blot have mine børn hjem!” Jeg kan godt mærke for desperat jeg pludselig bliver og hvor bange jeg pludselig bliver, frygten for hun bare siger nej, at hun ikke vil gå videre med sagen og alt det andet.

”Jeg vil sige det er det for i dag, jeg vil kontakte Jer senere på ugen og lade Jer vide hvad min vurdering er. Jeg skal også lige snakke med din sagsbehandler, som du havde under dit ophold i fængslet og ellers forhører mig omkring din opførsel.”
”Hvad sker der hvis du ringer til os og siger at det ikke kan lade sig gøre, hvad vil du så gøre? Nægte os at få vores børn, de er jo ikke bortadopteret!” Justin ser hurtigt på hende og jeg gør selv det samme.

”Så kan vi tvinge Jer til at underskrive adoptionspapirerne, så familien der har dem kan beholde dem.” Jeg mærker hurtigt en knude i mave og hvordan Justin hurtigt trækker mig indtil sig.
Mrs. Jones rejser sig op og siger hurtigt farvel, hvor hun derefter forlader lokalet og vi i stedet efterlades med en knude i maven.
”Babe det sker ikke, vi kæmper for at få vores børn! Jeg lader os ikke miste vores børn!”    
  
                  


*********************************************************************************************************************************************************************

Så fik I et ekstra kapitel i dag, som I kan se :).
Denne gang fik I et indblik i Justin's tanker og set tingene lidt fra hans synsvinkel af. :).
Hvad tror I der kommer til at ske?

Hvad synes I om den indtil videre? :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...