Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18198Visninger
AA

17. Kapitel 15.

 

Justin’s synsvinkel.

 

Med et løft, får jeg løftet halmballen op og lagt den op på trillebøren, så jeg kan gå ud med den til hestene. Egentlig så jeg helst at blive indenfor og i min seng, men det kan jeg ikke rigtig og jeg gider egentlig heller ikke være inde i huset.

Ham Niall er der stadig. Johnny mener åbenbart at han skal straffe mig, idiot. Karen mener åbenbart gæstfrihed er en meget god ting, bitch. Så er der Amelia, ja hun mener jeg bør lærer min bror at kende og aldrig i mit liv det sker!

Selv Liam har brugt det sidste lange stykke tid på, at fortælle mig hvor sjov Niall er og hvor meget han egentlig vil lærer mig at kende. Men jeg gider ikke at lærer den nar at kende.

Jeg har ingen familie. Så han bliver aldrig den storebror, som han så fint siger han er.

Det giver heller ikke mening med ham, når han er venner med en hvis Zayn Malik, som havde venner som Harry Styles og Louis Tomlinson på Facebook, som har stjålet mine børn! Okay stjålet har de ikke, men de prøver at saboterer mit liv og mine chancer for at få dem, okay vores chancer. Men det burde hver en idiot kunne se, det burde de da kunne se.

Men jeg er den eneste, som åbenbart er klog nok og kan se det hele. Det kan de ikke. Hvilket Johnny burde, da han er den kendte her og oplever sådan noget tit. Men som sagt, han vil blot pine mig. Det røvhul.

 

”Heeej Justin!" Jeg vender kort blikket over i mod ham. Fuck han er pisse irriterende og altid så skide lalleglad, kan han ikke bare skride? Fatter han ikke noget?

”Skal jeg hjælpe?” Bare hans klamme smil, irriterer mig. Faktisk alt ved ham irriterer mig, grundigt.

”Ja, du kan ta’ den halmballe og give den til hesten derinde.” Jeg ser bare på ham og venter på at se ham gøre det. De er jo tunge og han ser slap ud.

Der går da også kun få sekunder før Niall, udstøder nogle hårde støn, som om halmballen er for tung for ham og jeg griner bare indvendigt over ham.

”De skal have mad i dag, Niall.” Siger jeg blot flabet. Det får kun idioten til at blive ved med, at forsøge. Men til sidst må han blot opgive og kigge såret på mig.

”Jeg har ikke gjort noget forkert, hvorfor vil du mig ikke?” Jeg ruller blot med øjnene over ham og finder det perfekte svar, som jeg ikke tøver med at sige.

”Du er ikke min familie og bliver det aldrig, har aldrig haft en og skal heller ikke have en nu. Fortiden kan rende mig. Har du ikke snart fattet det? Så skrid tilbage til hvor du bor og tilbage til din ven, som du i forvejen hjælper!”
”Jeg ved stadig ikke hvad Zayn har gang i! Så tro mig Justin! Jeg er din storebror og jeg vil have du skal tro mig! Jeg vil ikke miste det sidste familie jeg har.” Jeg ruller atter med øjnene over ham og vender skarpt hovedet i mod ham.

”For det første Niall, man kan ikke tro dine ord. Du er venner med Zayn og han er venner med dem. Giv mig en god grund til, at tro du ikke samarbejder med dem. En anden ting, der findes ikke en Bobby Horan på google, som skulle have myrdet nogle. Så det er blot en løgn, som du blev fanget i.” Jeg tager halmballen og sætter den ind til Spartacus, som vrinsker af mig og derefter bare spiser.

Jeg er overhovedet ikke blevet blød for heste og det bliver jeg heller ikke, jeg tjener bare penge. Skulle gerne kunne forsøge Amelia og vores børn, når det kommer derhen ad.

”Jeg kender ikke Harry og Louis, tjek mine venner igen. Jeg er ikke venner med dem. Jeg kan ikke engang lide deres indretnings stil. Men jeg kan bestemt ikke lide, at de er onde ved min lillebror og nok forsøger at ødelægge alt for ham. Jeg har altid ønsket mig en lillebror.” Hans stemme lyder nærmest helt desperat, ikke mindst ret så bedende. Men jeg kommer ikke til at stole på ham, hverken i dag, i morgen eller nogle sinde.

”Den grund var ikke god nok.” Jeg griber hurtigt fat i en ny halmballe, som jeg smider ind til hoppen ved siden af, som har sit føl ved sig.

”Hvad vil du have jeg skal gøre og bevise? Ja Bobby Horan findes ikke på nettet, han gik under et andet navn.” Jeg kan ikke helt lade hver med at slå en latter om, da det her er virkelig latterligt. Kriminelle går kun under et andet navn, hvis det er virkelig slemt og hvordan kan den der idiots far, være så slem? Det umuligt! Ha!

”Og hvad var det navn så?” Jeg vender skeptisk mit hoved i mod ham, selv ser han bare på mig med et nervøst blik, ikke mindst bider han sig lidt i tungen. Selv tager jeg bare en ny halmballe op, da hestene jo skal have mad.

”Bull Dragon.” Mine øjne spærrer sig straks op og den nye halmballe jeg lige har taget op, ryger hurtigt ned på jorden, endda ned på min fod. Jeg trækker hurtigt foden til mig, i mens jeg jammer mig over slaget og vender mig helt om i mod Niall.


”Er du okay?” Niall går hurtigt i mod mig, hvor han ligger sin højre arm på min skulder og det får mig hurtigt til at gribe hårdt fat i hans arm. Jeg hører svagt en traktor komme op til gårdspladsen. Hvilket kun kan være Liam, som er kommet tilbage fra sin pligt.
”Hvad sagde du han hed?!” Jeg vender hurtigt fokusset i mod Niall igen. Jeg ser direkte koldt ind i Niall, det får også knægten til at krympe ret meget sammen og rædslen stråler ud af hans øjne.

Jeg hører godt nogle løbe er over, hvilket kun kan være Liam, hvilket også hurtigt bekræftes da han råber, at jeg skal slippe Niall. Men det gør jeg ikke. Jeg holder mine øjne på ham, inden jeg griber fat i ham med den anden arm og bare ryster i ham.

”Hvad sagde du han hed!?”
”Bull Dragon.” Får Niall stammet ud af sin mund. Det er tydeligt at han er bange og den del tager jeg mig ikke af. Jeg skubber hårdt Niall fra mig, hvor Liam hurtigt griber ham, inden han falder på jorden. Selv tager jeg frustreret mine hænde til hovedet, i mens jeg mærker verden ramle sammen om mig.
”Justin, hvad fanden tænker du på!?” Jeg tager mig ikke yderligere af Liam’s ord. Lige nu er det lige gyldigt.
”Liam, ræk mig dine nøgler til din bil.” Hvordan jeg ser ud i hovedet aner jeg ikke, men vred det er jeg. Dog finder Liam ingen nøgler frem, i stedet trækker Niall tøvende sine frem og rækker mig dem. Jeg siger intet, jeg tager bare i mod dem og løber over til hans bil.

Jeg vil lyve hvis jeg sagde, at hans bil ikke er fed og vi faktisk har samme smag i biler. Men den behøver ingen at vide, langtfra. Med et fast greb om håndtaget, åbner jeg bilen og springer ind på forsædet.

 

***

 

Jeg bremser hårdt op, da jeg når fængslet og jeg er ikke længe om at springe ud af bilen. Jeg går hurtigt hen i mod hegnet, hvor politimanden kigger ret skeptisk på mig.

”Har du bestilt besøgstid?” Betjenten fortsætter bare med at se skeptisk på mig og jeg ser bare blot koldt på ham.

”Justin Drew Bieber… jeg skal tale med en af Jeres fanger. Nu.” Han spærrer hurtigt øjnene op da han hører mit navn, ja helt skjult er jeg nok ikke. Ikke eftersom min bande blev spredt ud over det hele, så vi ikke endte det samme sted alle sammen. Det ville give problemer.

”Mr. Bieber, hvis du ikke har tid, så kan du ikke få en samtale.” Jeg ruller irriteret med øjnene over ham, inden jeg bare ser iskoldt på ham igen.

”Det er kun de nærmeste der kan komme indtil besøgstid.” Han tror virkelig at jeg er dum eller hvad? Jeg har selv siddet inde, tror han ikke godt jeg ved hvordan tingene forgår eller hvad. Idiot.

”Jeg skal også besøge familie.” Igen ser betjenten skeptisk på mig, men han vælger alligevel at lukke mig i gennem. Han griber også hurtigt fat i min arm, så jeg ikke stikker af eller laver ballade. Det er meget tiltro de har til tidligere indsatte. Det kan man se.

”Jeg kan godt gå selv…” Hvæsser jeg vredt, han slipper mig dog også hurtigt. Man skulle virkelig tro, at han er bange for mig. Ha!

 

I stilhed går vi begge to bare ned af deres sti. Han fører mig skam også videre til en anden betjent, som også kigger skeptisk på mig. De hvisker lidt til hinanden og den anden betjent spærrer straks øjnene op, sikkert fordi han lige fik mit navn.

”Hvem skal de besøge Mr. Bieber?” Utroligt der er bange for mig, hvorfor mon? Betjenten ser da ret så nervøs ud.

”Jeg skal besøge Bull Dragon…”
”Kom med denne vej.” Jeg følger bare med ham, væk fra besøgsrummet og det er helt perfekt. Ellers ville jeg sikkert nok ende ind igen, ikke mindst svigte min elskede kæreste.
Betjenten åbner døren ind til telefonrummet, hvor der er et glas i mellem besøgende og indsatte, hvor man kun kan kommuniker gennem en telefon.
”Plads syv.” Jeg nikker bare til hans ord, i mens jeg går hen til pladsen og sætter mig ned på den. Nu kan jeg bare sidde her og vente.

 

***

 

Efter godt og vel fem minutter, bliver døren endelig åbnet henne på fangernes side. Jeg ser bare godt i mod døren, hvor en mand i orange dragt bliver ført frem og hen i mod plads syv. Jeg tøver ikke med at gribe fat i telefonrøret, så jeg bare kan vente på at han har sat sig.
Hans øjnene bliver hurtigt store, da han ser mig. Forståeligt. Men jeg er ligeglad. Jeg ser bare iskoldt på ham, jeg har ikke så meget at sige. Selv tager han fat i røret.

”Justin, Justin, Justin. Er du kommet for at grine over, at du er kommet ud. Efter du stak alle?” Han griner hånligt af mig. Normalt ville jeg blive sur, hvis jeg blev kaldt stikker svin. Men lige nu. Lige nu kan det rende mig.

”Bull Dragon… eller skal jeg sige far?” Min stemme er kold, iskold. Han ser bare på mig, med ret så store øjne, ikke mindst en forvirring i dem. Men det er tydeligt at se på ham, at han vidste det. Han vidste det hele.

”Du vidste det fra start, du brugte mig til dit eget lille spil. Du udnyttede mig.” Han griner bare lidt over det jeg siger. Hvilket blot pisser mig af, det får mig også til at knytte min ene næve. Mine øjne ligger bare hvilende på ham, i mens jeg håber på en forklaring.

”Hvad gør en far ikke for at holde hans søn tæt?” Igen griner han bare hånligt, ikke mindst kigger han på mig, med øjne som bare siger han morer sig, over denne fine situation.

”Du vidste hvem jeg var! Du fik sendt mig på børnehjem. Din anden søn har fortalt det hele. Alt! Du slog mig, du slog Maura. Du en iskold morder!” Jeg har så meget vrede til den mand. Lige siden jeg endte ind i det dårlige miljø, har han siddet der og hele tiden vidst, hvem han fik til at dele stofferne videre. Han er skylden i jeg blev drugdealer, bandeleder og fik andre til at gå rundt med stoffer. Han fik mig ind i miljøet.

”Din mor… hun har ikke andet end været en kælling. Hun ville absolut have et barn mere, jeg sagde nej. Alligevel dropper hun alt beskyttelse, bare for et skide barn mere. Du var en irriterende unge! Du græd altid, du holdte aldrig din kæft. Du var ikke noget værd.” Denne gang er det mig til at slå et hånligt grin op, inden jeg bare holder mine øjne iskoldt på mig.

”Jeg var ikke noget værd som barn, jeg skulle givet bort, jeg skulle slås for at opfør mig som en baby? Men jeg var noget værd, når jeg blev voksen! Så kunne du godt bruge mig. Du kunne godt bruge mig til at begå de værste forbrydelser og stå med stoffer.” Jeg ryster på hovedet af ham, inden jeg fortsætter min tale igen.

”Maura er død. Bare så du ved det. Hende du åbenbart var så ligeglad med. Du fortalte selv din tidligere straf, du havde myrdet en. På sådan en grusom måde, at du fik navnet Bull Dragon. For du var en martyr uden lige og en rigtig drage! Hvem var så den kvinde der skulle dø, på din bekostning. Det var ikke nok med at ødelægge din kone og to sønners liv, du skulle ødelægge en anden kvinde og hendes families liv. Du brugte mig, du udnyttede mig!”

Manden foran mig, Bull Dragon, eller retter Bobby Horan, begynder bare at stor grine af mig og det er så tydeligt at situationen slet ikke påvirker ham. Utroligt at han røg ud af fængslet, for derefter at kunne ødelægge mit liv endnu mere, end hvad han allerede havde gjort. Niall havde ret, min biologiske mor ville have mig, men denne mand… denne man kunne ikke bruge mig.

Ikke før jeg var gammel nok til, at kunne sælge hans stoffer og ødelægge ikke bare mit liv, men også Amelia og mine børns liv. Han ødelagde det hele.

”Nuurh, er lille Justin blevet øm? Hvordan har din kære kæreste det? Du blev ret så slatten til dit arbejde, efter du mødte hende. Har hun det godt? Er hun stadig en lækker steg?” Da han begynder at nævne Amelia, ikke mindst slikke sig om munden, som en klam stodder, får jeg nok. Jeg rejser mig op og banker hånden i bordet, inden jeg smækker røret på og spytter på roden.
Manden begynder bare at grine hysterisk, inden han peger i mod røret, som jeg tager op til øret uden tøven. Jeg er så vred, jeg er så indebrændt. De sidste par år, har denne mand holdt mig for nar. Denne narko satan overhoved, som styrede det hele og var ham vi skaffede narko fra, var åbenbart ikke kun min ”Chef”, men også min biologske far.

”Justin, Justin, Justin. Jeg vil passe på min din opførsel. Du er en død mand, når de andre kommer ud. Du stak alle sammen. Ingen vil træde mig over tæerne, så jeg vil passe på hvis jeg var dig. Medmindre du vil være en død mand.” Jeg smækker bare røret på endnu engang, inden jeg spytter mod roden igen.

 

Med hastige skridt forlader jeg dette rum, ikke mindst hurtigt dette fængsel. Jeg skal ikke være her et sekund længere!
Jeg kommer hurtigt ud på stien, hvor jeg går ned af den. Min vrede er så stor lige nu, at jeg snart koger virkelig over og bare har lyst til at smadre noget, eller nogle.

”Justin! Justin!” Jeg ser skarpt i mod lyden, hvor en af fangerne kommer løbene. Den man der træk mig ind i det hele, ham jeg troede var min bedsteven, Ryan. Jeg vender mig hurtigt om i mod ham, inden jeg går direkte hen og kigger koldt på ham.

”Vidste du det!?” Han ser bare undrende på mig, men det stopper mig ikke.

”Vidste du det!” Råber jeg ham ind i hovedet. Han spærrer langsomt øjnene op, på den måde han altid gør, når han begynder at huske ting. Det får mig hurtigt til at knytte nævner og Ryan ser bare trist på mig.

”Jeg vidste det ikke i starten! Han ville bare gerne have dig, som leder til en bande. Jeg har arbejdede for ham rigtig længe. Jeg vidste det ikke i starten Justin!”

”Hvor langtid gik der før du fandt ud af det?” Ryan sukker tungt, inden han ser ned i jorden og derefter op på mig.

”To måneder.” Jeg ryster hurtigt på hovedet af ham og løfter mine hænder opgivende op i luften. Jeg peger hurtigt på ham.

”Du.. Du er en skændsel! Du var den eneste jeg ikke sladrede om, du var den eneste Ryan! Du vidste det, du vidste det fra start og du skulle forstille en bedsteven. Du har ødelagt mit liv, Butler…” Jeg spytter hurtigt på jorden foran mig, inden jeg bare vender mig om og går hen i mod døren, da en politimand begynder at komme herover.

Jeg hører godt hvordan Ryan råber mit navn, men jeg ignorer ham. Han er ikke min tid værd, han har spillet et skuespil for mig fra start. Det indre had til min biologiske forældre er blevet ret så stor, eller kun i mod min biologiske far.

 

Jeg sætter mig hurtigt ind i bilen, da jeg får den låst op. Jeg slår kraftfuldt mine hænder i mod rettet i mens jeg skriger. Min verden er fuldkommen væltet nu.
Zayn Malik, Niall’s ven, som er en politimand kan søge på alt! Han ved mit rigtig navn og han ved hvilke fanger der er i fængsel. Alt det her kan få det hele til at gå galt. De homoseksuelle idioter kan have så meget mere over mig nu, de kan give vores sagsbehandler en god grund til, hvorfor vi ikke skal have vore børn igen.
Igen slår jeg hårdt hånden ned i rattet, men denne gang stopper jeg ikke og ja det er ikke min bil, men min bros bil. Tænk jeg sagde det.
”Arg!” Skriger jeg op inden i bilen, inden jeg starter motoren og forlader det her fængsel.

 

*************************************************************************************************************

Så kom der endelig et nyt kapitel! Ya!
Undskyld fordi det tog så langtid, men skulle lige finde et perfekt navn til Bobby Horan og I kan nu se hvorfor! :).
Havde I set det komme, at Bobby Horan skulle være ham som Justin fik stofferne fra? At Bobby skulle være lige som Pablo Escobar?.
Hvad mon Justin gør nu? Hvad mon Harry og Louis' har tænkt sig at gøre nu? Hvad tror I? :).

Jeg er ked af hvis kapitel er lidt dårligt, det var lidt svært at skrive det her kapitel :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...