Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18162Visninger
AA

16. Kapitel 14.

 

Justin’s synsvinkel.

 

Jeg parker bilen hvor jeg tog den fra, okay lånte den fra. Altså på Liam’s normale parkeringsplads. Med et totalt stort suk stiger jeg ud af bilen og bevæger mig over i mod huset.
Mine øjne opfanger ud af øjenkrogen en bil, en bil jeg ikke kender og det får mig blot til at trække på skulderne. Det kan være en af Liam’s venner, eller deres forældres venner. For de er nok ikke så dumme og lukke fremmed ind i huset, når de kender til min baggrund.

Det ville være meget dumt.

Jeg går op til døren og trykker ned i håndtaget, som tydeligt er låst. Derfor trækker jeg blot nøglerne op af lommen og låser mig ind.
Mine fødder sparker hurtigt skoene af, så jeg kan gå ind i stuen og smide mig i sofaen, eller forvente skæld ud fra Liam, eller de andre. Nok også Amelia.
Det med at undgå hende, har ikke været med min store fornøjelse, men skyldfølelsen er bare så stor og måske er det bare bedst, at få hende til at hade mig og slå op med mig? Det var det jeg troede. Men alt jeg kan tænke på, er hvor jeg elsker hende og hvor meget jeg vil gifte mig med hende.

Nok også derfor at jeg var i byen i dag og bruge de penge jeg havde fået af Johnny i løn, på en rigtig forlovelses ring og måtte vente på den blev graveret. Jeg var ikke engang rigtig velkommen i butikken og derfor trak det bare alt ud.
Jeg var decideret nede på knæ og bede om lov. Hende i butikken troede jo jeg ville berøve hende, åbenbart. Derfor måtte jeg tage andre metoder i brug og jeg faldt bare ned på jorden, bad om lov. Fortalte alt. Noget jeg måske ikke burde, da hun kunne sladder til mediet.

Men hun virkede faktisk meget forstående og lod mig komme ind, så jeg kunne få den ring. Hun var heldigvis alene på arbejde i dag og derfor lukkede hun mig ind, for hvis hendes chef eller en kollega var på arbejde, så var jeg nok ikke blevet lukket ind.

 

Da jeg kommer ind i stuen, rammer alles øjne på mig og jeg ser bare rundt på den alle sammen. Mine øjne stopper op ved en blondhåret fyr, som langsomt begynder at gå hen i mod mig.
Han ligger bare armene om mig i et kram, en ting jeg virkelig ikke bryder mig om. Det får mig hurtigt til at skubbe ham bort fra mig. Hvad fanden laver han?
”Hej Justin. Jeg er Niall, Niall Horan.” Hans stemme lyder nervøst i det.
”Hvad fanden laver du!” Selv de andre kigger forvirret på mig og det går hurtigt om for dem, at denne fyr ikke er en jeg kender og det er tydeligt ikke en de kender. Fyren ligger bare igen armene om mig.

”Hvor er det bare godt at se dig!” Igen skubber jeg ham blot hårdt væk og hårdere end før. Det må det være, eftersom fyren mister balancen og ender på jorden.

”Jeg spørger en sidste gang, hvem fuck er du!” Ja spørgsmålstegn er intet jeg stiller, da jeg nærmer råber ham i hovedet og vreden bobler i mig.
Jeg har aldrig set denne fyr før og hvordan kan jeg vide, at han ikke er i familie med en af dem jeg smed i fængsel, eller bare venner med dem? Det kan jeg ikke.

Det er tydeligt at Johnny ikke kan lide min attitude og hvis jeg ikke tager fejl, så havde han nok også rejst sig op nu, hvis det ikke var fordi Karen og Amalia holdte ham tilbage.
Fyren, hvis navn åbenbart er Niall, rejser sig op og børster stille sin krop af, selvom han nok ikke er blevet snavset. Han røg jo kun ned på gulvet, som Karen gør grundigt rent.

”Jeg spurgte dig om noget!” Mine øjne kigger bare vredt på ham og jeg er sådan klar til at slå fyren i hovedet.

”Hvem har sendt dig?!” Denne gang bliver det et spørgsmål, som jeg råber ind i hovedet på ham og frygten er tydeligt i hans øjne.

”I…in…ingen. Jeg kom af mig selv.” I starten stammer han lidt, men tager sig alligevel sammen og man skulle tro han havde skidt i bukserne.

”Hvem er du?” Jeg sænker stemmen en smule ned og hæver øjenbrynet. Jeg vil så gerne have svar nu, ellers er jeg bange for, at jeg gør noget dumt og Johnny i stedet kan anmelde mig.

”Niall Horan.”
”Ja det har du sagt! Men hvem er du?!” Hvæsser jeg spydigt, da han bare gentager sine ord og det irriterer mig faktisk bare blot.
Fyren foran mig, Niall som han jo hedder, åbenbart. Knytter sine næver og lukker sine øjne, han ser ud til at tage en dybindånding, inden hans stemme hurtigt siger.
”Din storebror!”

 

Mine øjne spærrer straks op og jeg ser på fyren foran mig, inden jeg kigger over på Amelia, som kigger forvirret på mig og der gør de andre også. Jeg forstår dem, for jeg er selv forvirret.

”Jeg har ingen storebror. Jeg har ingen familie.” Jeg ser blot irriteret på ham, i mens jeg bare griner indvendigt over ham.

”Dit rigtige navn er Justin Drew Horan, ikke?” Igen spærrer jeg øjne op, hvor jeg bare bakker bagud og det får åbenbart ham til at smile stort, men ikke jeg.

”Justin?” Amelia ser forvirret i mod mig og jeg ser bare kort i mod hende. Ja måske jeg ikke lige lagde så meget mærke til hans efternavn, da han nævnte det. Men det giver da en smule mening, men det kan være skuespil.

”Jeg har ingen storebror.” Siger jeg blot igen.
”Dit navn er Justin Drew Horan, du blev født den første marts 1994 og blev bortadopteret til børnehjemmet Children’s home.” Skal vi have nogen facts på plads? Jeg har aldrig fortalt Amelia, at jeg skiftede mit efternavn ud, da jeg ikke ville have et navn, som nogle forældre have og som forlod mig. Jeg har heller aldrig fortalt nogle hvad børnehjemmet hed, ikke engang mine såkaldte ’venner’.

”Jeg ved ikke hvad du snakker om og hvor du har de ting fra!” Jeg må sige at denne situation, den skræmmer mig og det er nok ikke en ting jeg normalt ville indrømme.

”Mor fortalte mig det. Hun fortalte mig det, lige inden… lige inden at hun døde.” Han synker en klump, hvilket er tydeligt og tårer rammer hurtigt hans øjne.

”Hør her, jeg aner ikke hvem du er. Men jeg har ingen forældre!”

”Jo du har!” Uh denne fyr irriterer mig!
”Fint, så hvad står der på min fødselsattest, siden du ved så skide meget, hva!” Jeg griber fat om hans krave og det får straks Johnny til at rejse sig op, ikke mindst Liam.

”Justin, hver sød ved ham!” Prøver Amelia blidt, men jeg ignorer hendes ord.

”At du er søn af Maura Horan og Bobby Horan, der står du er født den 1 marts 1994.” Selv mine forældres navne er der ingen der ved og at han nævner de navne, gør jeg blot slipper ham og skubber ham bort. Han tager sig hurtigt til halsen, inden han tager noget op af sin lomme og rækker mig det.

Jeg tager blot i mod det og folder papiret ud.

”Det er min fødselsattest. Samme forældre, jeg er bare et år ældre end dig.” Det er tydeligt papiret ikke er falsk, hvilket bringer tårer frem i mine øjne. Ikke fordi jeg er glad for situationen, men nu kan tænke over denne situation. For hvorfor valgte de ham frem for mig?
Var jeg ikke god nok?

”Der står du er født i Irland.” Mumler jeg svagt, da det land falder i mine øjne.

”Var jeg også, men de flyttede pga. Bobby’s job. Mor har villet finde dig længe og da hun fortalte mig, at jeg havde en bror og hun ønskede jeg fandt ham, så var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg måtte finde dig! Men det er så svært at finde dig. Vidste du godt, at der er en anden som hedder Justin Drew? Der var en Bieber og en Andrews. Men da en politimand ringede til mig o…” Straks stopper jeg hans lange tale og ser hurtigt på ham.

”Politimand?” Mine øjne bliver hurtigt vrede og Amelia rejser sig nervøst op.

”Ja altså, en politimand ringede og sagde han havde fundet dig. Han kom ind på Starbucks og sagde han havde fundet min bror, at du havde bedt om at finde din familie?”
”Jeg har ikke bedt om at finde min familie og jeg ønsker ikke en familie! Slet ikke en der smed mig bort og var ligeglade med mig!”

 

Jeg vender mig irriteret om, hvor jeg går i mod gangen, så jeg kan komme op oven på og i seng. Væk fra dette her.

”Justin, mor ville beholde dig! Du var ved os i en måned. Men vores far, altså Bobby. Han slog mor, han var ikke en god mand. Langtfra. Det begyndte at gå udover dig, for han ville ikke have dig. Mor ville. Hun blev tvunget til at give dig væk! Specielt da Bobby blev anholdt for mord, hun følte ikke hun kunne klarer to. Hun stod alene og da du kun var en baby, og ikke ville forstå noget. Så blev det dig. Hun har fortrudt det lige siden, mor elskede dig. Hun havde endda et tæppe med dit navn i.”
”Okay Niall, jeg ved ikke hvem du er og hvad du laver her! Men forlad dette her hus nu! Jeg ønsker ingen bror, ingen!” Jeg vender mig skarpt om og ser iskoldt på ham, hvor han blot sukker.

”Jeg har ellers altid ønsket mig en lillebror og jeg har en, han er min eneste familie og han vil ikke have mig.” Han sukker helt ynkeligt og går bare langsomt i mod gangen, virkelig langsomt.

”Så må jeg bare køre, hjem til mig selv og være alene igen, forladt uden familie…” Igen kommer der et ynkeligt suk og sådan bliver han ved, indtil han stå helt henne ved døren.
”Nu må jeg åbne døren og gå.” Jeg ruller irriteret med øjne over ham, for hold da kæft han er ynkelig og barnlig! Det er da helt utroligt!

”Justin.” Amelia, rejser sig stille op og går langsomt i mod mig, hvor hun ligger hånden på min skulder.

”Du kan ikke lade ham tage af sted, han er din familie.” Igen ruller jeg blot med øjnene.

”Jeg har ingen familie og jeg ønsker ikke en!” Med det sagt, kigger hun blot såret på mig.

”Så… du… du…” Jeg bremser hende hurtigt, da jeg ved hvad der nu går ind i hendes hoved.

”Skat, et var ikke det jeg mente. Jeg ønsker familie med dig.” Hun fnyser bare over mig, inden hun vender hovedet i mod Niall.

”Nu kan sove her i nat, så skal du ikke køre hjem. Vi kan hurtigt redde gæsteværelset op.” Straks vender han smilende om og det gør jeg sukker irriteret over hende.

”Han er din familie også!” Hun går bare hen i mod Niall, hvor hun griber fat i ham og trækker ham med sig.

 

***

 

Med få tast på computeren, er Niall’s navn skrevet på google og jeg trykker hurtigt enter, så jeg kan se hvem denne fyr er, som min kæreste og hendes familie har lukket ind.
Desværre dukker der ikke meget op, ikke andet end et link til facebook, få billeder og en adresse. Jeg trykker langsomt på hans facebook profil, da jeg på den måde kan se om han taler sandt og fyren er simpelthen så dum, at han ikke har gjort profilen anonym og jeg kan derfor se alt.

Jeg går straks under hans venner, hvor jeg søger på Maura Horan og der dukker skam en op. Det giver et lille sæt i mig, da det hele tyder på at være rigtigt og det gør mig en anelse skræmt. Men det gør mig også vred.

Kvinden valgte ham frem for mig, blot pga. en Bobby Horan. Et navn jeg egentlig ikke har hørt om før. Men det rager mig lige nu. Jeg vil bare vide hvem denne fyr er.

Jeg trykker ind på hans billeder, hvor en del venskabs billeder dukker frem og et billede af en fyr i uniform, dukker op, hvor Niall er ved siden af. Fyren’s navn er Zayn Malik, af hvad jeg kan læse og jeg går derfor ind på ham.
Jeg synker hurtigt klump, da der står hans arbejde er i politiet og endnu en klump, da en ny status er på hans væk og med to mænd på, ikke mindst en kvinde og med to navne der lyder virkelig bekende.
Jeg rejser mig op med et lyn, hvor jeg hurtigt går ned i stuen, hvor en latter hurtigt rammer mine ører og det gør mig blot skide vred.

Da jeg træder ind i stuen, lander ingen af deres blikke på mig og jeg går derfor bare hen til Niall, hvor jeg griber fat i hans krave og han taber hans sofavand på bordet.

”Nu fortæller du sandheden! Hvem er du!”
”Justin!” Denne gang er det Karen’s stemme, som lyder skarpt og alvorligt, men jeg slipper ikke Niall.

”Justin, nu slipper du den dreng, han kan ikke trække vejret!” Johnny’s bestemte og hårde tone ignorer jeg blot, men løsner grebet om Niall.

”Hvorfor er du venner med en politimand, ved navn Zayn Malik, som er venner med en hvis Harry Styles og Louis Tomlinson!” Det er tydeligt at Niall synker en klump og bider sig nervøst i læben.

”Jeg… jeg…”
”Stop det stammerri og sig sandheden lige nu, eller det bliver værst for dig selv!” Hvæsser jeg spydigt.
”Justin! Slip ham!” Amelia’s stemme er så bedene, at det gør helt ondt. For lige nu hvis jeg badboyen og den fyr jeg ikke vil være, og jeg viser den for hendes familie, for første gang.

”Hans ven er venner med dem der har vores børn!” Jeg ser iskoldt på Amelia, hvilket gør hun ser skræmt på mig og Niall ser bare helt skræmt på mig.

”Jeg… jeg kender ikke Louis og Harry! Jeg sværger på mors grav! Zayn dukkede bare op på mit arbejde og fortalte han havde fundet min bror. Jeg havde bedt ham om det!” Allerede der viser han, at han havde løjet omkring politimanden, som havde sagt at jeg havde ledt efter ham.

”Du blev lige grebet i din løgn.” Jeg slipper ham hurtigt og ser i mod Amelia.

”Ryger han ikke ud i aften, så skrider jeg fra dig. For det der er en spion og gør at vi ikke kan få vores børn, er det hvad du ønsker Amelia! Hva? Er det hvad du ønsker!”

”Justin! Du skal ikke tale sådan til min datter, er det forstået!” Johnny ser iskoldt på mig og jeg gengælder bare hans blik.

”Justin…” Amelia’s øjne udstråler tydeligt sorg og tårerne er straks på hendes kinder.

”Justin, ta’ de ord tilbage! Selvom du har ret, han kan være en spion.”
”Jeg spionerer ikke! Vil jeg aldrig gøre… jeg… jeg.”
”Blev udnyttet Niall. Af din egen ven, som er venner med som har mine børn.” Hans ansigt ændrer sig pludseligt til et trist ansigt.

”Det passer ikke, det ville Zayn aldrig gøre! Han ville aldrig bryde regler. Sådan er han ikke! Han er min bedsteven! Han sagde han ville lede efter dig, fordi man kan finde forsvundne personer.”
”Justin, det kan være han har ret?” Forsøger Liam stille, ligesom for at dæmpe min vrede.

”Af en person som mig, der er far til de børn. De ville gøre alt for at ødelægge alt, så Amelia og jeg ikke får vores børn. Er I så blinde? Det kan være det er et sammentræf, men det lyder ikke som et sammentræf i mine øre. Det kan have snakket med den politimand om det, for han kan finde alt om mig og min baggrund, det har han rettigheder til de ting og at han så finder ud af, at den fyr er min bror. Kan starte et drama og det kan de bruge som et ustabil forhold…” Måske er jeg paranoid. Men jeg er næsten sikker på jeg har ret.

 

”Justin, hvis du har ret. Så er fyren foran dig stadig din bror og du skal ikke lade de to knække dig.” Jeg ser overrasket på Karen, hvilket vi alle gør. Ingen havde nok forventet de ord fra hende.

”Han skal ud herfra nu!”
”Johnny, skat, ti stille. Justin har lige fundet ud af, at han har en bror. Fyren har lov at reagere og når han ser at der er mere i det, end som så.” Det får kun Johnny til at sætte sig ned igen og med et stort suk.

”Jeg finder mig ikke i den opførsel igen.” Jeg ser stille i mod Amelia og nikker blot til hendes fars ord.

”Amelia?”
”Hvordan kan du sige sådan noget Justin?” Jeg ser ned i jorden og trækker blot på skulderne.

”Det er vist bedst jeg tager hjem.” Jeg ser fortsat i jorden, da jeg ingen ord har. Alt køre bare rundt i mit hoved og det hele er bare så forvirrende.

”Nej Niall, du bliver. Måske vi bare skal lade de to bøsserøve tro, at de har ramt noget. Det er din bror Justin og han vil tydeligt lærer dig at kende. Du åbnede dig for Amelia.” Jeg ryster stille på hovedet.
”Jeg har klaret mig selv siden altid. Jeg har ikke brug for en bror.” Jeg vender mig rundt og går atter min vej.

*************************************************************************************************************************************

Drama!
Mega Drama!
Niall Horan er Justin's storebror! Wow! Hvem havde set den komme? Og Zayn er bedstevenner med Niall, men også venner med Harry og Louis.
Hvad mon Zayn havde at fortælle Louis og Harry den dag? Ja det er spændende :).

Men det finder I ikke ud af, ikke før Fanfiction Royale vinderne er fundet :). Må ikke udgive kapitler i mens de finder en vinder. Må man jo ikke med konkurrencer.
Det kan være der kommer i morgen, med mindre de præcis lukker den i morgen, for den slutter den 2 november og om man kan udgive den 2, det finder jeg ud af i morgen :).
Så der er lidt spænding der!

Men dramaet er kun begyndt! :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...