Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18405Visninger
AA

15. Kapitel 13.

 

Amelia’s synvinkel.

 

Ugen var gået rimmelig hurtigt og havde allerede ramt onsdag, hvilket kun betød to dage igen. For på fredag vil vores børn komme på weekend igen. Mrs. Jones mente det ville ske hver anden weekend tre gange, men da dem de bor ved skulle noget den weekend, så blev det fremrykket. Hvilket jeg er glad for.

Men ifølge Mr. Jones, så var Mr. Louis Tomlinson og Mr. Styles ikke særlig henrykte over det. Men de har fået besked på, at de skal gøre som Mrs. Jones og kommunen siger, ellers vil de miste børnene, eller få en advarsel først.

Hvilket irriterer mig at hun har sagt til dem, det burde hun ikke have sagt. For så kunne det være de havde fået en advarsel.

Det værste ved det hele er, at de selv kommer og henter dem på søndag, da Mrs. Jones mener vi bør møde dem. Specielt når vi skal fortælle børnene, at vi er deres anden familie.

Fuldkommen latterligt.
Jeg har ikke lyst til at møde de to, som har mine børn og alligevel har jeg. Så jeg kan takke dem for at passe på dem, problemet er bare at de nok bebrejder mig og jeg bebrejder dem ikke.

Justin derimod er skide sur over det, han gider ikke og se de to bøsse røve, som han så perfekt kalder dem.

Men jeg forstår godt Justin. Jeg forstår dog derimod ikke hans handling i mod mig, han har undgået mig de sidste par dage, faktisk siden søndags og det forvirrer mig fuldkommen.

Bare når jeg forsøger at kysse ham, eller vise lidt kærlighed, så går han enten og siger han skal ordne noget på gården, ellers er han smadret og vil sove.

 

Fortryder Justin der her? Vil han slet ikke have børnene alligevel? Elsker han mig overhovedet mere?

Alle de spørgsmål har jeg haft i hovedet siden, for hvad hvis han har fortrudt og han ikke vil familie livet mere, ikke fordi vi sådan har haft det. Ikke før i denne weekend. Men hvad hvis han har fundet ud af, at det ikke er det han vil?
Vil der så overhovedet være et Justin og jeg mere? For vil han så overhovedet giftes med mig mere?

Alle de spørgsmål er ved at tage livet af mig og jeg kan ikke klarer det mere. Men frygten for at spørger ham, den er temmelig stor. Det kan være han har ændret sig og jeg ved han har det, men måske jeg alligevel er bange. For hvad hvis han bliver skide sur og vred, jeg vil ikke skændes med ham. Jeg elsker ham jo.

Men det hele virker vist ligegyldigt for ham lige nu. Måske har han det bare på samme måde som mig? Såret over at de ikke forblev ved os og derimod blev taget fra os. Måske det her bare er hans måde at reagerer på?
Det hele er forvirrende.

 

Justin hyggede sig ellers i weekenden og fik et godt bånd med Lucas, ikke mindst Brooke. Han kommenterede hele tiden på, at Lucas mindede så meget om ham selv og det var helt vildt hvor stor sammenlignerne er.

Selv min far og mor hyggede sig med ungerne, de hjalp mor med at bage kage. Det var nu kun Brooke der hjalp mor og Lucas han var sammen med Justin, ikke mindst Liam. De var ude ved hestene, for Lucas insisterede på at ville vaske hestene.
Brooke derimod ville ikke ud til hestene og derfor forslog mor de kunne lave kage, så der var nybagt kage når mændene var færdige.
Det viste sig at Brooke var meget bange for dem, hvilket vi havde set den dag, at far og Spartacus kom tilbage på gården. Derfor tog Justin hende med ud til hestene og sammen med min far.

Far lærte både Brooke og Justin hvordan man sadler en hest. Hun fik lov til at ride en af ponyerne, men hun ville ikke. Kun hvis Justin også red en hest og af at han aldrig har reddet ind, så kom Nate ind i billedet. Far trak hesten med Brooke og Nate trak hesten med Justin rundt i indhegningen.
Det var sådan et smukt syn. Min lille pige ville ikke ride, ikke hvis hendes far ikke gjorde og det eneste som gjorde ondt var, at hun ikke vidste det var hendes far og hun stadig ikke gør. Ikke mindst at hendes bedstefar trak hende rundt i indhegningen.

Lucas fik også en tur bagefter og han nød det, han havde fået Liam’s hat på og legede en rigtig cowboy. Det var så sødt!

 

***

 

Mit blik vender i mod gangen, da hoveddøren går op og to genkendelige stemmer lyder – far og Liam. Jeg ser bare i deres retning, hvor jeg blot venter på de kommer ind i stuen og siger hej. Der går skam heller ikke langtid, før min storebror står her og sender mig hans kærlige smil.

”Hey søs!” Inden længe dukker far også op og hans øjne giver mig hurtigt et elevator blik.

”Pyjamas nu? Min pige.” Han går langsomt hen i mod mig, hvor han planter sine faderlige læber i min pande.

”Hvor er Justin?” Jeg ser stille op i fars øjne, som bare ser opgivende på mig. Han ved jo Justin ikke snakker med mig, det kan han jo se. Selv min mor har opdaget det og alligevel blander de sig begge uden om. Mor har sagt Justin måske bare har brug for tid, da weekenden kunne have været hård for ham og far kommer bare med, at Justin ikke er god for mig, for se ham lige han sårer mig.
Det er alt hvad far har at sige, alt for at få mig til og slog op med Justin, eller opgive ham. Noget som ikke kommer til at ske.

”Justin er kørt indtil byen, han havde noget han skule ordne.” Jeg drejer hovedet i mod Liam, da jeg er helt uforstående over hans sætning. For Justin plejer og sige hvis han skal indtil byen, så jeg ved hvor han er.

”Hvornår tog han af sted?”

”I eftermiddags.” Kommer det fra far, som ser ud til at nyde situationen og sikkert vil have ret i, at Justin ikke er en fyr for mig. Men i det mindste besvarer det mit spørgsmål, omkring Liam’s manglende bil på gården. Jeg brugte jo selv mig egen, da jeg ligesom skulle på arbejde.

”Det er sikkert intet slemt Amelia.” Prøver Liam med et smil, hvor i mod far kommer med noget andet:
”Engang end bandeleder, altid bandeleder. Hvem ved hvad han laver derinde Liam.” Jeg ruller irriteret med øjnene over far, for hvordan kan han sige sådan noget og give mig de tanker i hovedet? Men hvad nu hvis far har ret, hvad hvis Justin er gået ind til byen og måske handler stoffer, eller det der er værre.

”Justin vender ikke tilbage til det miljø!” I modstand af fars ord, rejser jeg mig irriteret op og ser koldt på ham.

”Jeg kender Justin og han har ændret sig, han vil ikke tilbage til det miljø!” Min vrede og frustration er tydeligt at spore, for far sukker bare over mig.

”Amelia, kærligheden gør dig blind. Måske Justin ikke er så perfekt som du tror.”
”Far… stop så med det der. Justin er en god fyr og har vist sig fra den gode side af. Han elsker Amelia.”

”Du tror jo det samme Liam, så hold din mund! Hvor jeg dog hader Jer begge to!” Jeg stamper vredt i gulvet og går forbi far, hvor jeg bare skubber til ham med min skulder.


Mine fødder tramper bare hårdt hen af gulvet, hvor de finder vejen i mod trappen og mine øjne rammer mor, som bevæger sig ned af trappen og giver mig nogle forvirret øjne.
”Amelia, hvad sker der?”
”Spørger far og Liam!” Hvæsser jeg spyddigt af mor og går blot forbi hende, så jeg kan komme op til mit værelse, smide mig i min seng og græde mine øjne ud.

Jeg troede lige Liam var gået over på min side, faktisk troede på Justin og begyndte på et venskab med Justin, men det er så tydligt at han tror det samme, som vores dumme far. Hvor jeg hader dem!

Men det værste er, at jeg er bange for de har ret. Måske er jeg for blind og måske Justin mener sine ord, men det er svært for ham og han derfor vender tilbage? Det er jo det eneste han kender.

Men jeg vælger at stole på ham, han er jo min kæreste og fyren jeg elsker af hele mit hjerte. Men frygten har far og Liam i hvert fald sørget for er i mig.

 

***

 

Aftensmaden er nærmet sig og synet af Justin er stadig ikke sket. Jeg har skrevet til ham og sagt aftensmaden er snart klar, jeg skrev da mor gik i gang og hvornår hun ville være færdig, og jeg skrev for ti minutter siden.

Men intet svar.

Hvad hvis der er sket ham noget? Hvad hvis han er kørt galt? Hvad hvis han er mig utro?
Ja nye spørgsmål har ramt mit hoved og jeg frygter det værste. For hvad hvis jeg nu er blevet skide kedelig og det gør han søger nyt kød, hvad gør jeg så? Jeg kan ikke fungere uden Justin og jeg ville nok aldrig få mine børn tilbage, hvis jeg var alene.


Et smil rammer hurtigt mine læber, ved lyden af en bil der kører op af krusstien og mine øjne rammer hurtigt Liam, som bare kigger på mig. Jeg giver ham blot nogen skuffede øjne og hører hvordan bildøren smækkes.

Mine øjne rammer forventningsfuldt ud i mod gangen, men intet sker. Ingen dør åbner sig og det gør mig en smule nervøs.
Vil han ikke gå herind?
Min forvirring bliver hurtigt større, da det pludseligt ringer på døren og det undrer mig at Justin ville gøre det, han har nøgle her til. Ikke mindst kan han jo bare komme herind.
Mine øjne lander på Liam, som selv ser forvirret ud og som sætter sig på sine knæ i sofaen, så han kan kigge ud af vinduet, ud på gårdspladsen.

”Det er ikke min bil der er kommet.” Igen bliver der ringet på døren og en stor nervøsitet går i gennem mig.
”Det er ikke politiet vel?” Straks frygter jeg det værste, tænk hvis de kommer for at fortælle mig, at min elskede er blevet myrdet eller dræbt i en trafik ulykke. Eller tænk hvis de kommer for at hente ham.
Åh det ville være forfærdeligt!
”Nej det er det ikke.” Hvad nu hvis det er nogle som vil dræbe mig? Bare fordi jeg er sammen Justin, den mulighed kunne være store. Men Justin har jo ikke fået noget opkald, omkring nogle er blevet lukket ud. Ellers har han brudt en aftale og ikke fortalt mig det.

Tænk hvis det er det! Tænk hvis en af dem er blevet lukket ud og Justin er flygtet i frygt for min sikkerhed. Åh nej!
Igen rammer lyden af dørklokken og det gør far rejser sig denne gang fra sofaen, hvor han ser i mod mor der kommer ud i gangen til ham og nok ville til at åbne.
”Bare gå i køkkenet igen Karen.” Han kysser hende kort, inden han forsvinder fra mit synsvinkel og man tydeligt kan hører døren gå op.

Jeg mærker stille nogle arme ligge sig om mig og jeg læner mig bare indtil Liam, hvor jeg lige nu føler mig i sikkerhed, selvom jeg ikke ved om jeg er det.

”Justin er sikkert okay, det er nok intet med det søs.” Han ser stille ned på mig og jeg ser stille op på ham, hvor jeg lader ham se frygten i mine øjne. Det er tydeligt at Liam’s humør bliver trist, da han ser mine øjne og det gør kun han strammer grebet om mig.

 

Vi begge to ser i mod gangen, da to skikkelser rammer ud af min øjenkrog og sikkert også i Liams. Jeg kigger stille på far, som står ved siden af en blondhåret fyr, som tydeligt har udgroning af brunt hår.

Jeg ser forvirret på far, som ser ud til at have noget at sige og alligevel ikke helt. Derfor bringer den lyshåret fyr hurtigt ind.

”Jeg leder efter Justin Bieber.” Jeg synker en kæmpe klump og far ser på mig.

”Jeg sagde han kunne blive, indtil Justin kommer hjem.” Ved den sætning kan jeg mærke alt dirrer i mig, da ham her foran os, meget let kunne være en fjende og en der vil Justin noget ond. Hvorfor er han her ellers, ingen ved da Justin er flyttet ind? Med mindre de skide paps har fundet ud af det.

Fyren går hen i mod Liam og jeg, hvor han blot rækker hånden frem og åbner sin mund, hvor han lader sig præsenterer sig selv:

”Hej. Jeg er Niall Horan.”

 

*************************************************************************************************************************************

Hvad mon Justin laver, siden han er kørt til byen og har været væk så længe?
Og hvem er ham Niall Horan? Hvad mon han vil Justin?

Hvad tror I? :).


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...