Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18336Visninger
AA

13. Kapitel 11.

 

Amelia’s synsvinkel.
 

Hele dagen i går var et mareridt! Justin har bare gået og hjulpet mor, som der blev bedt om og i dag har han gjort det samme, i mens jeg selv har rendt rundt i nervøsitet. Da Mrs. Jones om ikke så længe, skulle komme kørerne herop og med mine to guldklumper!

Deres værelse er helt færdigt, da det kun var tøj i skuffer og legetøj som skulle på plads i går, så det var en nem opgave for Justin. Han har det skam bedre i dag, han har dog stadig ondt ved øjenbrynet og knæet, men han overlever. Heldigvis.

Liam er i studiet endnu og kommer først hjem til aftensmad, så først der vil han se hans lille nevø og niece. Uh jeg er så nervøs og spændt!

 

Jeg ser ud af vinduet i køkkenet, hvor jeg ser en sort bil kører op i gården og det får mig straks op i det nervøse felt. Jeg styrter ud i gangen og hopper i skoene, inden jeg vælger at råbe:
”Justin! Justin! De er her!” Der går ikke langtid før Justin kommer indefra stuen af og herud, hvor han ligesom mig hopper i skoene og mor kommer straks herud også, men hun forbliver dog i sutskoene.

Vi begge træder forsigtigt ud af døren og Justin tager bare fat i min hånd, hvor han giver den et kærligt klem. Sammen går vi ned i mod bilen, hvor Mrs. Jones stiger ud af den.

”Goddag Mrs. Wilson og Mr. Bieber.”

”Goddag Mrs. Jones.” Vi begge siger det i kor, hvilket kun får at til at fnise kort.

”Hvordan er de?” Justin’s stemme er pludselig ret så nervøs, i mens han kigger døren til bagsædet.

”Det er utroligt søde, men også utrolige kede af det. De savner deres fædre.” Lige ved den sætning mærker jeg, hvordan mit hjerte bare siger stop i et sekund og hvordan Justin bare klemme godt om min hånd.
Mrs. Jones går hen til døren til bagsædet, hvor vores to guldklumper sidder og hun åbner døren op. Hun stikker nærmest hele kroppen ind, men det er klart da de jo nok sidder i barnestole.

”Bar kom ud Brooke og Lucas.” Hun hjælper forsigtigt en pige ud af bilen og jeg ser hurtigt hvordan Justin spærrer øjnene op, selv kan jeg ikke fatte synet. Der står hun, Brooke! Min lille pige! Det er så tydeligt at hun har mit hår, min næse og Justin’s øjne. Hun er så smuk.

Igen spærrer jeg øjnene op, da en mini Justin træder hun af bilen og Justin’s smil bliver kun stører ved synet.

”Hej med Jer.” Justin sætter sig stille ned på hug, hvor han rækker højre hånd frem i mod dem og smiler venligt til dem.

”Jeg er Justin.” Det er tydeligt at han nok ønsker, at sige han er deres far og desværre må vi det ikke. Men jeg er glad for Justin tage kontakten først, for jeg er fuldkommen i chok. Sidst jeg så dem, var de små bitte og nuttede babyer. Nu er de fire år.

Lucas tager stille hans hånd, men siger ingen ting og det får Justin til at reagerer.

”Hvem er I så?” Hans stemme lyder bare så vidunderlig kærlig!

”L… Lucas og det er Brooke!” Bare at se hvordan han pruster ud, ved en dybindånding og tager sig sammen til at sige noget, minder så meget om Justin.

”Hej Lucas og Brooke, velkommen til. Det her er Amelia, min forlovede.” Justin vender sig i mod mig og det får mig til at vågne lidt op, hvor jeg selv sætter mig på hug og rækker hånden frem, selvom jeg helst bare vil trykke dem ind i mine arme.

”Hej Lucas og Brooke.” Lucas tager bare i mod min hånd, hvor Brooke bare holder sig genert tilbage og jeg kan kun genkende mig selv i hende, udover hun har sin fars øjne.

”Du såret?” Lucas trykker Justin på øjenbrynet og det får ham til at vrænger i ansigtet, inden han blot nikker og holder sine voldsomme bandeord i sig.

”Hvad er der sket?” Endelig kommer Brooke frem og hendes små øjne kigger bare direkte ind i hendes fars øjne, selvom hun ikke ved det er hendes far.

”Jeg var så uheldig, at jeg faldt af en traktor. Er ikke lige den fødte landmand, men er ved at lærer det.” Justin smiler bare kærligt til dem og rejser sig op.
Mine øjne rammer på Mrs. Jones, som sætter to kufferter på jorden og smiler skævt til mig, inden hun vender blikket på børnene.

”Nu vil jeg kører igen, men kan I nu opfører Jer ordenligt? Amelia og Justin skal nok passe godt på Jer.” Straks ændrer begge deres ansigter og det skærer dybt i mit hjerte, så jeg vælger bare i moderligt instinkt, at ligge mine hænder på Brooke’s skulder og nusse hende blidt, i mens Justin klarer Lucas.

”Kan I vinke farvel til Mrs. Jones?” Igen tager Justin orden og begge unger lytter flittigt til ham, i mens vi ser bilen forsvinde væk herfra.

 

Jeg kigger kort rundt og op i mod hoveddøren hvor mor står, hendes ansigt er fuldkommen fyldt med tårer og hendes øjne hviler bare på hendes to børnebørn. Jeg hører hurtigt Spartacus vrinsken og ser til siden, hvor far kommer gående herhen i mod os.

Havde slet ikke bemærket ham komme hjem, fra han afslappende ride tur.

”Når hvem har vi så her?” Han smiler skævt ned på Brooke og Lucas, som bare straks bliver skræmte, det er tydeligt. Om det er far de bliver bange for, eller om det er Spartacus, det er ikke til at vide.

”Brooke og Lucas, det her er min far Johnny. Han ejer denne ranch og det her er Spartacus, hans dejlige hest.”

”Den er stor.” Jeg kan ikke helt undgå at smile over hendes stemme og jeg løfter hende bare op i mine arme, selvom hun ikke kender mig. Men jeg føler det her naturligt, selvom jeg kun havde hende i tre dage.

”Han gør ingen ting, hverken hesten eller min far.” Jeg nusser stille Spartacus, så hun kan se han ikke er farlig.

”Stræk hånden ud og bare nus ham her på mulen.” Jeg hjælper hende blidt med hånden og det virker til, at hun faktisk godt han lide ham.

”Jeg vil også!” Bare lyden af Lucas søde stemme, får mig kun til at mindes om Justin og det tror jeg også far har set. For da Justin kommer herhen med Lucas i armene, kigger han skiftevis fra Justin til Lucas og jeg nikker blot til far. For det er rigtigt, de to ligner hinanden. Som far og søn.

”Hehe, den slikkede min hånd!” Griner Lucas og det er bare som at hører Justin.

”Hvad siger I til at vi går ind og får noget kage? Jeg tror min dejlige kone har stået og bagt kage, netop fordi i to kom! Nate! Tager du lige Spartacus?” Begge unger jubler bare hurtigt op, da lyden af kagen rammer deres ører. Nate kommer hurtigt løbene fra stalden og herhen, inden han smilende tager i mod Spartacus og fører ham hen i mod stalden.

”Så tager jeg Jeres kufferter, så lad os gå ind og få kage!” Igen er der en strålende jublen fra dem begge og jeg kan kun smile over det.

 

***

 

Justin’s synsvinkel.


Jeg havde faktisk aldrig troet jeg skulle sige det, men at have et barn i mine arme, var fuldkommen vidunderligt! Bare synes af Brooke og Lucas var fantastisk. Brooke der ligner sin mor vældig godt, dog med en snært af mig og Lucas som er en totalt tro kopi af mig. Det er fantastisk.

Selv Johnny og Karen har hygget sig med ungerne, uden at afslører noget. Det er tydeligt de elsker at de er bedsteforældre, hvilket jeg ikke troede ville ske. Men det er sket.

Da Liam kom hjem blev han helt overrasket, men samtidig med også vældig glad og jeg kan godt følge ham der. De er her, hos os.

Amelia har dog har svært ved det hele og det er så tydeligt, at hun bare helst vil holde om dem for evigt. Men jeg forstår hende, hun har givet slip på dem en gang og ønsker det ikke igen.

Jeg kigger stille ind i værelset, hvor jeg ser hende sidde på Brooke’s sengekant og stryge hende overhåret, i mens hun synger en godnat sang. Lucas ligger oppe i øverst køje og er allerede fuldkommen væk. Men han faldt også i søvn i sofaen og i sin onkels arme, den onkel han ikke ved er hans onkel.

”Kan du sove godt?” Amelia rejser sig stille op fra sengen og putter Brooke godt.

”Daddy og Pappa plejer at kysse godnat.” Åh hvor jeg hader lyden af Daddy og Pappa. De er slet ikke deres forældre, men det er vi!
”Gør de det?” Jeg kan næsten fornemme Amelia’s smil på læben, da hun læner sig ned og kysser Brooke i panden.

”Kan du sove godt? Skal nok lade natlampen være tændt og døren stå på klem. Hvis der er noget, så husk at Justin og jeg kun er lige inde ved siden af. Okay?”
”Godnat Elia.” Ja at sige hendes navn kan de ikke. Det går ikke for godt, men de forsøger.

”Godnat Brooke.” Amelia kysser hende bare igen, inden hun kommer herover i mod døren og træder ud af værelset, hvor hun stiller døren på klem.

”De er her Justin, de er lige derinde!” Jeg ligger stille mine arme om hende og kysser hende blidt i håret, hvor jeg bare kigger ind på mine to sovende børn.

Lucas ligger fuldkommen som jeg gør nogle gange, lige nu ligger han på maven og med den ene arm udover sengen. Det helt utroligt hvor meget den knægt ligner mig og hvordan to børn kan ændrer mit syn endnu mere.

Jeg er slet ikke i tvivl mere, hvis jeg overhovedet har været det. Jeg ved hvad jeg vil, jeg vil gifte mig med Amelia og opdrage vores tvillinger. Jeg vil kæmpe fra i dag og indtil de er hjemme ved os. Jeg vil være den som skal give Brooke bort, selvom hun for altid skal være en lille pige. Jeg vil være som Johnny, have rollen som den overbeskyttende far overfor sin prinsesse.

Jeg vil have det hele.

”Kom skat, lad os gå ind i seng.” Mine læber lander blidt i hendes hår, i mens min hånd finder vejen til hendes og sammen går vi ind i soveværelset.

 

***

 

Jeg vrider mig irriteret rundt, da nogle rusker i min dyne og derefter prikker til mig. Det hele får mig kun til at vågne op, hvor gråden af et barn lider, hvilket kun er pisse irriterende! Jeg vender mig om, hvor en grædende pige står.

”Hvad er der Brooke?” Min stemme lyder måske irriterende, men det var nu ikke meningen. Jeg er bare træt og hun vækkede mig. Hendes øjne ser bare skræmte på mig, om det er fordi jeg lige skræmte hende, eller hvad det var, ved jeg ikke.

”Der tordner.” Først nu ligger jeg mærke til bragende udenfor og jeg kigger bare forvirret på hende.

”Ja? Det gør det.”
”Mig bange.” Hendes gråd bliver erstattet af snøft og jeg sukker tungt, inden jeg sætter mig op i sengen og ser til siden, da jeg nødig ønsker at vække Amelia.

”Det skader dig ikke, det er udenfor. Bare gå ind og sov.” Hun ryster hurtigt på hovedet og dag et brag lyder, giver hendes lille krop et spjæt. Ikke bare et lille spjæt, men et stort ind og hele hendes ansigt ændrer sig.

”Jamen hvad er der så Brooke?”
”Mig sover ved Daddy og Papa.” Selvfølgelig Justin! Hvor dum kan du lige være. De er fire år, selvfølgelig sover de ved deres forældre, når de bliver bange for det mindste. Men hvor skulle jeg vide det fra? Jeg blev tvunget til at sove i min egen seng og lærer at man ikke skulle være bange.

”Så kom.” Jeg løfter hende stille op i seng, hvor jeg ligger hende mellem Amelia og jeg, så jeg er sikker på at hun ikke ryger ud af sengen. Jeg ligger dynen godt om hende, hvor jeg lader min arm ligge sig om hende.

”Mig osse op!” Et suk rammer mine læber, da Lucas åbenbart er kommet ind og jeg ikke har hørt det. Fedt, begge mine børn er tøsepiger. Selvfølgelig, de bor med en flok bøsser!
Jeg drejer mig rundt og løfter Lucas op, hvor jeg ligger ham ned ved siden af Brooke. Automatisk ryger jeg længere til siden og ligger nu helt ude til kanten.
Jeg putter bare begge de små, i mens jeg holder min beskyttende arm rundt om dem og prøver at stoppe begge deres gråd, ikke mindst spjæt, da brag igen lyder. De skulle jo ikke vække Amelia, men desværre bliver hun vækket og hendes krop vender sig langsomt om, hvor den hurtigt opdager børnene.

Hendes øjne kigger spørgende og forvirrende på mig, hvor jeg blot nikker i mod vinduet. Desværre er det så mørkt, at Amelia ikke ser det og jeg må derfor hviske det til hende.

”Det tordner.”

”Oh, I skal slet ikke være bange. Det er ikke farligt. Det kan ikke gøre Jer noget, så længe I er herinde. Min far lærte mig engang, at man kan tælle efter lynet og se hvor langtid der går før det tordner. Så det ikke så farligt. Men Justin og jeg passer på Jer.” Jeg smiler lidt over hendes lange talestrøm, da den var helt unødvendig.

”Prøv og sov, som Amelia siger der sker Jer intet.” Jeg trykker Lucas tæt indtil mig, så Amelia kan trykke Brooke indtil sig og det gør hun også tydeligt, da jeg kan se Brooke forsvinder en smule til siden.

Da endnu et brag lyder, mærker hvor Lucas gemmer hans lille hoved ind i mit bryst og det varmer hele mit hjerte op. Derfor ligger jeg bare begge arme om ham og giver ham et blidt kys i håret.

Selvom jeg aldrig har haft forældre, eller været i nærheden af børn, så begynder det her at føles så rigtigt og så naturligt. Det er virkelig en anderledes følelse, men en fantastisk en.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...