Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18160Visninger
AA

12. Kapitel 10.

 

Louis’s synsvinkel.

 

”Så er deres kufferter pakket, My love.” Han stemme trænger langsomt indtil mig, men jeg besvarer ham ikke. Jeg hader at hører de ord og jeg hader at hører tristheden i hans stemme, som helt klart er på renden til at græde. Det ville ikke være første gang.

Jeg hører hans skridt gå hen i mod mig, men det ændrer ikke på noget og han får intet svar af det. Hans hænder køres langsomt op af mine skulder, hvor de giver den dejlige massage, som jeg slet ikke kan nyde lige nu.

”Du spænder sådan i kroppen, My love.” Hans læber rammer langsomt min hovedbund.

”Harry, vil du være sød at stoppe. Jeg prøver ligesom at arbejde.” Jeg kigger bare irriteret på skærmen, hvor det velkendte logo med firmaets navn dukker frem. Jeg magter egentlig ikke at kigge på det økonomiske lige nu, eller markedsføringen af vores firma, men det skal gøres.

”Louis, My love.” Harry forsøger blot igen at lade han store hænder, give mig den massage som han så inderligt ønsker at give. Men jeg kan slet ikke nyde den lige nu, det er frustrerende.

”Harry, stop det!” Jeg fjerner hans hænder fra mine skulder og drejer en omgang rundt på stolen, så mine øjne kan ramme ind i hans vidunderlige blå/grønne øjne. Det er tydeligt der er en sorg i dem og han blot vil have min kærlighed, min trøst.

Hans hår hænger ned af skulderne, i mens det krøller en smule og ser helt nyvasket ud. Det burde det også gøre, da vi var i bad i morgs.

Harry sætter sig bare ned på mig og med et ben på hver sin side. Han kærtegner langsomt min ene kind, inden hans læber rammer mine og et meget intimt kys opstår.

”Harry…” Mumler jeg lidt i kysset, da jeg virkelig ikke kan det her og jeg ikke magter det. Det er nok vi gjorde det her til morgen, og efter børnene var kommet i børnehave. Men ikke nu. Det hjælper ikke på den smerte, som vi begge vil få om lidt.

”Louis. Du kan arbejde senere, det er ikke vigtigt. Stylinson går ikke nedenom og hjem, bare i løbet af et par timer.” Så typisk ham at være så ligeglad med markedsføringen og økonomien. Han er nu mere derhenne, hvor han vil indrette designerrummene og det er alt. Et firma om boligindretning, er noget af det bedste vi har startet og det er også hans værk med hele huset.

Men se ham lige. Han har sådan en god smag, både i tøj og i mig. Jeg er virkelig så heldig med ham og han er min mand, han er mit alt.

”Darling, vil du ikke godt sidde stille…” Mumler jeg lidt fraværende, da Harry bare sidder og leger virkelig med ilden lige nu.

 

”Pappa!” Harry rejser sig hurtigt op fra mig, hvor han hurtigt ser i mod Lucas som går herind og ser helt trist på os.

”Ja hvad er der basse?” Harry sætter sig stille ned på hug og Lucas går langsomt hen i mod ham, hvor han ligger armene om hans hals og det bringer kun et smil frem på mine læber. Harry er så god til børn og har alle dage været det.

”Ikke væk fra dig og daddy!” Oh kan det skære mere i hjertet? Jeg betragter bare min mand og min søn, have denne samtale, som vi har haft nogle gange. Det er jo svært og forklarer to børn sådan noget.

Fatter ikke at den skide kommune kunne gå med til, at to mennesker kan få lov at få dem og se om de egner sig til at være forældre. De egner sig ikke en skid til det!
Hvilken kvinde giver væk sine to dyrebareste eje og pludselig kommer 4 år senere for at dem tilbage? Hvem gør lige det? Er den kvinde hjernedød! Man kan ikke bare fjerne to børn, fra deres forældre af. I det her tilfælde Harry og jeg!

De er vores børn og det skal en kvinde ikke komme at ændrer på. Bare fordi at hendes kriminelle kæreste er kommet ud af fængslet og det er der det hele går galt! Hvordan kan de give dem tilladelse! Urh!

 

***

 

Et suk rammer mine læber, da jeg hører dørklokken ringe og jeg rejser mig derfor fra kontorstolen, for at gå ud og åbne døren. Jeg er godt klar over hvad klokken har slået og jeg har ikke lyst til det her, langt fra.

Bare at min elskede mand, skulle forklarer Lucas at han skulle på ferie og se den lille dreng tude i sin fars arme. Det kunne jeg ikke klare.

Det hjalp så heller ikke at Brooke også kom grædende ind og jeg måtte tage hende op i mine arme. Der kunne jeg have holdt hende længe!

Jeg åbner døren langsomt op, hvor Mrs. Jones står der og den lille forpulede tykke neger dame, er ikke en kvinde jeg kan lide. Ja det er måske ikke pæne ord, men den kvinde har ødelagt mit og Harry’s liv. Lige siden hun fortalte os, at de biologiske forældre ønskede deres børn tilbage og de har chancen for det, der røg vores verden fra hinanden!

”Goddag Mr. Tomlinson. Er børnene klar?” Gud er de ej klar! Okay de er klar, men det er vi ikke!

”Goddag Mrs. Jones. Harry!” Jeg flytter mig fra døren, så den lille tykke neger dame kan komme ind og ødelægge vores ellers så lykkelige familie liv.

”Ja My lo… Oh Mrs. Jones.” Hans stemme bliver straks helt trist og synes af ham i et forklæde, det er kun sexet. Men lige nu er det ingen af delene.

”Hun er kommet for at tage vores børn!” Vrisser jeg irriteret og jeg gør intet for at skjule min vrede, har jeg overhovedet ikke gjort fra starten af.

”Mr. Tomlinson, jeg forstår godt at det hårdt for dig og din mand. Men det er ligeså hå…”
”Hårdt for dem!? Kvinden gav dem væ…”
”Louis! Ikke hæv stemmen, de kan hører dig My love.” Jeg sukker kort over Harry, som langsomt tager fat i min hånd og fletter vores finger.

”Du kan ikke mene det Mrs. Jones. Vi har opfostret dem som vores egne, de er vores to små engle børn og vi elsker dem af hele vores hjerte. Det er frustrerende for min mand og jeg, hun gav dem væk og han er kriminel.” Hun retter en smule på hendes briller, som hænger omkring hendes hals og hendes øjne lander stille på os, hvor øjnene tydeligt giver os medlidenhed.

”Mr. Bieber har ikke andet end fået ros og Mrs. Wilson kommer fra en udmærket familie. Som jeg har forklaret, har hun stået i en meget svær situation og gjorde hvad hun følte bedst. Men da de ikke er adopteret, så får de en chance for at få deres børn og jeg ved det er hårdt for Jer.” Nøj jeg vil nyde at give hende en knytnæve lige i hendes fedt! Hun er da pisse irriterende. Deres børn… det har aldrig været deres børn! Det har været Harry’s og mine børn!

”My love, rolig.” Harry’s beroligende stemme trænger svagt i gennem og det giver mig blot til at sukke. Da jeg ikke kan det her.

”Jeg vil tage børnene med nu, da vi har et fly vi skal nå.” Igen sukker jeg blot, inden jeg mander mig op og kysser min elskede i tindingen.

 

”Lucas og Brooke, kommer I?” Jeg vender mig om i mod stuen, da to par ben kommer løbene herud og stopper brat op da de ser Mrs. Jones. Begge deres små nuttede ansigter ændrer sig og pludselig ser de helt skræmte ud.

”Kom her Pumpkin, lad daddy hjælpe dig med sko og jakke.” Jeg går stille i mod ungerne, som straks vil flygte. Men både Harry og jeg får fat i hver sin tvilling.

”Neeeej!” Skriger Lucas op, hvor Brooke hurtigt gør ham enig og straks skriger de begge op.

”Pumpkin, ssh. Det er kun til på søndag, det er to overnatninger også er i hjemme ved os igen.” Jeg løfter hende op i mine arme, hvor jeg holder hende tæt indtil mig og går i mod stativet med jakkerne. Mine øjne kigger hurtigt koldt på Mrs. Jones, da det her er hendes skyld.

”Så basse, du skal hver modig og stærk! Daddy og jeg glæder os til at se Jer søndag igen. Så kan I rigtig komme hjem og fortælle noget helt spændende. Du skal være stærk overfor Brooke, I har jo hinanden” Hvor er Harry bare god til at berolige og få børnene til at forstå, mens jeg selv er skide ringe og kun fordi jeg er vred, virkelig vred.

Jeg sætte stille Brooke ned, da hendes overtøj endelig er på og jeg sætter mig derfor ned på hug.

”Får daddy et kys fra Jer begge?” Straks er begge ungers arme om min hals og Brooke’s læber er hurtigt på mine, inden Lucas også giver mig et kys.

”Pas nu må hinanden okay? Pappa og jeg elsker jer!” Jeg kysser begge i håret og forsøger derefter at komme op, men begge holder bare fast.

”Mig ikke med!”
”Vi blive!” Bare gråden i deres små stemmer, gør det virkelig svært og jeg har virkelig ikke lyst til at lade dem gå. Men Mrs. Jones tvinger os og det pisser mig så meget af.

”Kom Brooke og Lucas, vi skal nå et fly. I skal ud og bo på en ranch.” Bare stemmen af hende irriterer mig. Mrs. Jones tager bare fat i begge vores børns hænder, inden hun trækker dem med mod døren og jeg rejser mig hurtigt op, hvor jeg tager deres kufferter og følger med ud til taxaen.

”I skal nok få det sjovt, der er heste, får osv. Det bliver hyggeligt!” Jeg mærker mig over hende, please sig jeg må slå hende i det fedt hun bærer!

 

***

 

Jeg smækker hårdt hoveddøren i, da jeg kommer indenfor efter at have vinket farvel og Harry drejer sig langsomt forfærdet om i mod mig, i mens han har tårer på kinderne.
”Jeg vil ikke miste dem!” Bare gråden i hans stemme, kan gøre mig helt blød i knæende og jeg går hurtigt i mod ham, inden jeg ligger armene om ham, hvor jeg trækker ham tæt indtil mig og planter et kys på hans tinding.

”Jeg lader hende ikke fjerne vores børn. Det lover jeg dig darling! De er vores. Sådan en kriminel man, som Justin Bieber, skal ikke stjæle vores børn fra os!”.
”Louis, du gør ikke noget dumt! Jeg vil ikke have ballade!” Hans øjne ser helt bedende på mig, hvilket får mig til at smile over ham og kysse ham på munden.

”Der burde være noget snavs på ham Justin Drew Bieber! Han skal ikke have vores børn, det lover jeg dig!” Igen kigger Harry fuldkommen lost på mig.

”Louis! Vi kan ikke gøre ulovligheder!”
”Ikke vi, men Zayn!”

*************************************************************************************************************************************


Så skete det endeligt! Louis og Harry's store birolle er nu startet!
Men hvad mon Zayn har med det hele at gøre?
Han var faktisk ikke en plan i historien, men jeg fandt alligevel en okay lille birolle til ham :).

Men nu begynder hele det store drama!


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...