Fighting for you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2016
  • Status: Igang
Amelia Wilson har ventet 5 år på, at se hendes livskærlighed igen, efter han røg i fængsel for vold og narkobesiddelse. Efter 5 år bliver Justin Drew Bieber lukket ud, blot til den nyhed om at han er en far, ikke blot til et barn, men hele to og at børnene er bortadopteret i plejefamilie. En ting den berygtede bandeleder ikke bryder sig om, da han selv blev forladt som barn. Justin og Amelia går derfor ind i kampen om at få deres babyer hjem. Men det er ikke helt let, når den anden familie er homoseksuelle og derfor kun har de børn. De to forældre par lader kampen begynde, om blot de 4 årige tvillinger. Men hvem mon til sidst ender med forældre myndigheden?


33Likes
68Kommentarer
18157Visninger
AA

3. Kapitel 1.

 

8 år senere.
 

Amelia’s synsvinkel.


Et nervøst suk rammer mine læber, i det sekund jeg kigger på det store jerngitter, som er hele vejen rundt om fængslet. Det fængsel som Justin snart vil træde ud af, han vil snart træde ud af de store jerndøre og derefter komme igennem jerngitteret, uden nogle form for vagter. Han vil heller ikke bære hans orange dragt, men i stedet han normale tøj.

Jeg slukker motoren på bilen og trækker nøglerne ud, da der godt kan gå tid. Han skal jo gå op af den lange krussti, som oveni er hegnet af med det store jerngitter, så de andre fanger ikke kan løbe ud og angribe dem som kommer eller går.

Med et beslutsomt sind vælger jeg at åbne bildøren og træde ud, da jeg ligeså godt kan vente udenfor i det gode vejr og stille mig lænene op af bilen. En ting Justin altid fandt så sexet ved mig, samt min valg af kjoler, cowboystøvler og cowboyhat. Så i dag var ikke en undtagelse.

Min far er country sanger og mit valg af kæreste faldt ikke i hans jord. Far har aldrig kunne lide Justin, aldrig. Han har altid sagt han var en skidt fyr og at jeg nu er her ved fængslet, det siger en del om det. 

Da far hørte det og hørte jeg ville vente på ham, så var han ikke længe om at slå hånden af mig. Selv mor tog samme vej og Liam med, min bror. Men da de fandt ud af hvad Justin blev anholdt for, så tog de alt i sig og har været over mig siden. De mener jeg er svag. De forstår bare ikke at jeg elsker Justin og ved at han kan ændre sig.

 

Jeg hører hurtigt en høj lyd fra fængslet af, som lyder som nogle døre der smækker og jeg ser hurtigt ind i mod fængslet. Der går ikke længe før at jeg ser det er Justin, som endelig går ned af krusstien og er på vej ud i mod mig, et smil rammer hurtigt mine læber, hvilket det også gør hans.

De næste døre går hurtigt op og Justin kommer hurtigt ud, inden han bare smækker sit kække smil op på læberne.

”Babe, du ved lige hvad jeg kan lide!” Han smiler flabet til mig, inden han stiller sig tæt på mig og ligger sine hænder på mine hofter.

”Jeg har sådan savnet dig skat!” Hvisker han tæt ved mit ansigt, så jeg kan mærke hans ånde i mod mit ansigt.

”Jeg har savnet dig mere!” Mine arme finder vejen rundt om hans hals og det gør blot han løfter mig op, så jeg kan svinge mine ben om ham. Vores læber mødes hurtigt i et kys, hvilket kun gør mig glad og får mig bekræftet om mine ord. Jeg har savnet Justin, mere end jeg troede jeg ville og specielt efter hvad han havde gjort.

”Mmm… jeg har sådan savnet dig babe!” Et smil bedre sig på mine læber over hans mumlen, som han får frem under kysset og jeg stopper blot hurtigt kysset, så jeg kan kigge rigtig godt på ham.
”Du har fået længere hår og skæg. Så fordi man ikke besøger dig i et par dage, så barber du dig ikke?” Et grin forlader hans læber, hvor et flabet blik hurtigt kommer fra ham og han sætter mig hurtigt ned.
”Så man er ikke sexet med skæg? Skal ligesom leve op til at være 26, ikke babe?” Jeg fniser kort over ham og rækker hånden med nøglerne ud til ham.

”Regner med du kører?”
”Mig!? Kører din skrot bil af en country bil? Skat, hvor er min fede coole bil?” Han hæver det ene bryn lidt, hvor alvoren i stemmen tydeligt høres og det giver mig kun flash back fra før hans tid i fængslet, fra den tid alt bestod af stoffer og problemer. Det gik altid udover mig.

”Den er solgt…” Jeg bider mig svagt i læben, hvor jeg bare kan mærke nervøsiteten stige i mig og frygten for hånden vil rejse sig, eller sparket vil komme, eller det der er værre.

”Du har solgt min bil!?” Han hæver stemmen endnu mere, men da han ser mit ansigt er det som om, at det får ham til at slappe af og sukke tungt. Han ligger stille sin ene hånd på min kind, inden han blot nusser den og kysser mig kort.
”Sorry Babe, ville ikke skræmme dig. Men hvorfor har du solgt den?”

”Din gæld skulle betales, ellers ville vi miste vores lejlighed og fladskærmen er også solgt…” Han ser sukkende på mig.
”Så vi lever egentlig et bondeliv? Kan vi så ikke ligeså godt skaffe os en hund og børn, nu når vi er i gang?” Han ruller kort med øjnene, inden han sukker kort og kysser mig igen. Selv synker jeg blot en klump.

”Undskyld jeg har fået os ud i det rod skat, det kommer aldrig til at ske. Aldrig! Jeg skal aldrig derind igen og misse flere år af at være sammen med dig. Men kan vi køre nu, gider ikke og stå her mere, vil bare gerne hjem og i en god seng! Vi har vel stadig en seng, eller sover vi på gulvet?” Jeg griner hurtigt over hans ironiske stemme og Justin tager bare hurtigt nøglen fra mig, inden han åbner døren for mig. Jeg hopper hurtigt ind på sædet og tager hatten af, som jeg giver Justin på.
”Vi har stadig sengen skat!” Jeg giver ham et hurtigt kys, inden Justin lukker døren og går uden om så han kan sætte sig ind, i det han så fint kalder skrotbunken.

 

***

 

Hele vejen hjem har Justin stort set ikke andet end fortalt mig, hvor meget han elsker mig og hvor meget han har savnet mig. Faktisk kan jeg hører hvor meget han har ændret sig, selv de få gange jeg har besøgt ham i fængslet, kunne jeg fornemme en stor ændring hos ham og det er altid noget.

”Hvordan går det med din far og karrieren?” Jeg ser hurtigt til siden og hen på Justin, da han stiller mig det spørgsmål jeg helst vil undgå. Da jeg ved at jeg nu ender med og skulle sige at far hader ham endnu mere, helst så jeg ikke er sammen med ham og faktisk slog hånden af mig, indtil de fandt ud af hvorfor han røg i fængsel.

”Jo, det går godt.” Jeg ser hurtigt ud af min siderude, i håb om at Justin ikke stiller flere spørgsmål og desværre er Justin ikke færdig.

”Er han så på tour?” Nej, det gør han heller ikke. Du er kommet ud af fængslet og du slog hans lille prinsesse, hvilket du har gjort mange gange, når du var i dårlige perioder og den aften endte det galt. Det ved far og derfor tager han ikke afsted, nogle skal sørger for det ikke sker igen.
Det kan jeg ikke sige vel? Det vil ødelægge Justin.

”Amelia?” Jeg ser hurtigt på Justin og smiler bare kærligt, så kan jeg håbe på han ikke gennemskuer mig. Men det gør Justin selvfølgelig.

”Gider du ikke godt og fortælle sandheden, tak.”

”Det var ikke til at holde hemmeligt Justin, far er country sanger og kendt. Du var virkelig kriminel og bandeleder, så det undgås ikke at du skrives om i blade.” Jeg ser stille ned i bunden af bilen.
”Så hele byen ved det? Ved hvad jeg gjorde?”
”Nej, de ved bare du blev anholdt. Der blev kun nævnt om dit stofproblem. De ringede og sådan, jeg sagde at lige meget hvad, så ville jeg vente på dig. De blev sure og slog hånden af mig. Indtil de fandt ud af hvad du ellers blev anholdt for.” Jeg ser trist på ham og han ser kort til siden, inden han ser på vejen og det er tydeligt at Justin er sur. Men man kan også se en tristhed i hans øjne.

”Hvordan fandt de ud af det?”
”Liam har faktisk startet sin egen sangkarriere. Han er fakt…”
”Amelia… Sandheden.”

”Liam kom forbi. Han havde været i studiet og kiggede forbi, men jeg ville ikke lukke ham ind. Men han gik ind alligevel. Jeg havde sådan set lige været i bad, hvilket vil sige jeg var i gang med og få tøj på, da Liam braser ind og så det. Far tager ikke på tour pga. det og ja.” Jeg sukker stille og ser trist på Justin, da jeg nødig ville sårer ham. Men måske skal jeg gøre ham glad?
”Så Liam vil være over mig længe, ligesom din far og din mor? Jeg kan ikke bebrejde dem. Jeg dummede mig og jeg må gøre alt for, at de kan se jeg har ændret mig og det andet er slut. Jeg fik kun mindre år for at samarbejde og få de andre ind i fængsel.” Ja Justin smed sin bande i fængsel, dem de nåede at fange, mange flygtede da de hørte han røg i fængsel. De vidste jo at Justin ville få en mindre straf, hvis han gav navne på de andre og det var det han gjorde. Både dem der solgte stofferne til ham, hvem han fik til at sælge videre og hvem der yderligere var med i banden.

Heldigvis kan de ikke melde Justin for mord, da han langtfra har gjort nogle af de ting og det har han også sagt, at han aldrig har gjort det. Højst vold og den uheldige periode med mig, som var blot en månedstid, hvor alt gik ned af bakke for ham.

 

”Justin? Jeg er nød til at fortælle dig noget.” Måske ikke det smarteste i mens vi sidder i en bil og er på vej hjem, eller i mens vi sidder på en landevej ude i ingen ting og nej jeg tror ikke Justin kunne finde på at slå mig ihjel, men det er måske ikke det smarteste sted.

”Ja babe?” Justin kigger kort i mod mig, inden han kigger på vejen igen og blot køre videre. Ja fængslet ligger langt ude og væk fra byen vi bor. Faktisk bor far og mor i nærheden, hvis vi kørte ned af den side vej, som vi lige er kørt forbi og bare fortsatte et godt stykke, så ville vi ramme gården.

”En måned efter du røg ind at sidde… der… øhm. Vi har et barn.” Justin bremser hurtigt bilen op, midt på kørebanen og ser på mig. Hele hans krop drejer sig bare helt i mod mig.
”Vi har hvad!?” Jeg synker en klump og ser på ham.

”Vi har et bar… eller faktisk to…” Jeg ser hurtigt ned, hvor en bil dytter bag os og det gør Justin drejer sig om i mod rettet, så han i stedet kan køre indtil siden, hvilket han gør.

”Hvad mener du med vi har to børn!?” Jeg hører hans sele gå op. Selv holder jeg bare fortsat blikket nede på gulvet og forsøger på ikke at gøre noget andet. For jeg er bange for Justins reaktion.

”Amelia!” Jeg mærker en hånd under min hage og inden længe bliver mit hoved løftet op, hvor Justin drejer det i mod ham.
”Hvad mener du med to børn?” Han borer sine øjne ind i mine og jeg ser bare stille på ham, da jeg ikke aner hvad jeg skal sige, eller hvad jeg skal gøre.

”Amelia!” Jeg synker en klump og ser kort på ham, inden jeg lukker mine øjne i.

”Jeg fandt ud af jeg var gravid… jeg gik i panik. Jeg kunne ikke fortælle mor og far det, eller Liam det. For hvad ville de ikke sige? Far var taget på sin tour, Liam var begyndt sin Karriere, så de var der ikke og det var fint for mig. Jeg tænkte jeg kunne klarer det. Men så kom din gæld og så var alt for sent, så gik jeg til lægen og der var det virkelig for sent… der var tvillinger. En af hver. Jeg ville ikke kunne klare dem alene.” Justin slipper stille min hage og ser helt forbavset på mig.

”Hvor er de?”
”Jeg gav dem væk… men aldrig underskrevet adoptionspapirerne, jeg kunne ikke. Jeg sagde det var bare lige nu… jeg var 20 og du 21”
”Og i fængsel” Jeg nikker stille og ser ned i jorden igen, hvor jeg mærker tårerne på kinderne.

”Gik du i gennem det her alene Amelia, uden nogen støtte overhovedet?”

”Jeg kunne ikke andet, hvis mor og far vidste det, ville de sikkert tvinge mig til en abort, pga. dig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke sige det til nogen.” Justin sukker stille og ser trist på mig. Han planter stille sine læber på min pande og trækker mig over til sig.

”Så vi har en af hver? En dreng og en pige?” Jeg nikker blot langsomt og mærker hurtigt hvordan smerten vokser op i mig, for det var det frygteligste at gå igennem. Jeg gik i gennem en graviditet alene og fødte helt alene. Ingen vidste det. Jeg rejste da væk i den periode, bare så jeg kunne være i fred for naboer og eg tog op i familiens sommerhus.
Jeg ville blot være alene og væk fra alt.


*********************************************************************************************************************************************************************

Så er vi i gang! :)
Hvad tænker I om det hele? :)
Men mest af alt, hvad tror I at Justin tænker om det hele og hvor mon de to tvillinger er henne? :).

Håber I kan lide den indtil videre? :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...