Crime Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2015
  • Opdateret: 8 okt. 2015
  • Status: Igang
Jeg går ned af gangen, han står som sædvanlig og snakker med de andre lærere. Men i det øjeblik jeg går forbi ham, mærker jeg pludselig en kold hånd om mit håndled. Mine øjne glider op. Hvad har han gang i? Jeg troede det her havde fået en ende, men det viste sig, kun at være begyndelsen...

Mack er 17 år gammel, og starter på Norwest Christian College. Lettet over at være flyttet fra en hård barndom, kommer hun hurtigt i problemer, da hendes nye lærer er lidt for grænseoverskridende... Og lækker!

3Likes
2Kommentarer
465Visninger
AA

2. Kapitel 2

2.

"Hvad er der?" hvisker Jessie. "Det er ham!" "Hvem?" "Ham fyren fra før, ham jeg så kysse med en anden pige!" hvisker jeg ihærdigt tilbage, da de andre igen har fået øjnene til sig. "Seriøst?!" Ja! Jeg er helt hundred, det er ham!" "Det er jo sindssygt ulovligt! Han skal jo fyres!" hvisker Jessie. Jeg nikker ihærdigt, men tøver så. "Vi har jo ingen beviser på det han gjorde". "Cara, din første mission på Norwest Christian College er lige startet!"

"Hvad sker der dernede?" spørger læreren, som nu har opdaget at vi sidder og hvisker. "Øhm... Ikk' noget..." "Du må være den nye pige, Cara ikke?" "Jo." "Velkommen i klassen, jeg håber du falder godt til. Jeg kan se du er blevet gode venner med Jessie". Jeg nikker. "Nå, men jeg er din klasselærer, jeg hedder Luke". Luke. Luke. Jeg skal nok få dig ned med nakken Luke.

Timen fortsætter, og pludselig kommer Luke ned. Han læner sig ind over mig, og sætter sin arm på bordet ved siden af mig. "Går det godt?" spørger han med en kryptisk stemme. "Det går fint", siger jeg afvisende, og prøver at undgå kontakt med ham eller hans krop, men det er lidt svært, da hans overkrop hænger ind over mig. "Sig til hvis der er noget, ikk?" Jeg nikker, og han trækker sig lidt væk igen, men da han når mit ører stopper han. "Forresten, jeg bryder mig ikke om snak i mine timer". "Undskyld", stammer jeg, lettere forskrækket og lettet da han endelig flytter sig, og går væk. Ingen ser ud til at bemærke noget, eller i hvert fald undre sig, over Lukes optræden. Måske er det bare sådan han opfører sig, endnu en grund til han må stoppes. Men selvfølgelig så Jessie det, og han er staks over mig med spørgsmål. "Hvad sagde han? Prøver han også at score dig?" "Shh! Han spurgte bare hvordan det gik". "Cara, jeg har det! Du kan være vores lokkemad, hvis han prøver at lægge an på dig, kan vi nemt få nogle beviser". Jeg tænker lidt over det. Tanken om at skulle være sexuelt lokkemad til Luke er skræmmende, og bestemt også ubehagelig! Men hvis det er det, der skal til for at stoppe ham, så er det måske det værd.

"Hvad skulle jeg så gøre?" "Altså bare prøv og virk tiltrækkende, flirtende". Jeg ler, det virker fremmed for mig. Jeg har aldrig været den flirtende type. Det er ikke fordi der ikke er nogen der kan li' mig, jeg ser faktisk okay godt ud, og får da også et par blik fra drengene, men det har bare aldrig lægget til mig, det med at date og sådan.

"Hvordan kan jeg virke flirtende på vores lærer, når jeg allerede hader ham?" "Bare, du ved, smil til ham, gi' ham blikket". "Blikket? Jessie du er jo syg", ler jeg. "Du skal nok lære det, og når du så har ham, så optager vi ham, okay?" "Okay, okay det gør vi fandme!" "Ja vi gør!" "Ja! Nu skal han ned!" hvisker vi ophidset til hinanden.

Timen slutter, og vi går ud i kantinen. Vi stiller os i den lange kø, og endelig bliver det vores tur. En stykke klistret pizza bliver slasket op på vores tallerkener, og vi sætter os ved et bord. Lidt efter kommer Luke ind af døren, og stiller sig i køen. Han får sin pizza, og tager så et æble. Pludselig taber han sit æble, og uden jeg ved af det, er jeg henne ved siden af ham, og samle det op. Jeg rækker det frem til ham, og han kigger på mig, som om jeg er fra en anden planet. "Tak Cara", siger han, men smiler så mystisk til mig. Luke er en skid, men der er alligevel noget over ham, der gør at man bare vil vide mere om ham. Jeg smiler automatisk tilbage, og sætter mig ned ved siden af Jessie. "Godt gået", hvisker han, og vi laver high five under bordet. "Det fandme mærkeligt det her", siger jeg så, og griner. "Ja okay, måske lidt, men han skal jo afsløres!" "Ja, det har du jo ret i, ahaha".

*****

Næste dag forløber nogenlunde normalt, Luke fortsætter med at lægge an på utallige piger, og jeg prøver at smile, men det er som om det ikke rigtig virker. Men tredje på Norwest Christian College sker der noget, noget jeg kan bruge i vores mission. Jeg drejer om hjørnet, i fuld fart, fordi jeg er på vej til time, allerede forsent, og så støder jeg pludselig ind i en. Jeg er ved at falde omkuld på gulvet, da en lang og fast arm griber fat om livet på mig. Jeg kigger op, og møder Lukes mystiske, blå øjne. Vi ser hinanden i øjnene i noget der føles som en evighed, da Luke sætter mig forsigtigt op igen. "Tak", stammer jeg. "Altid". Jeg skynder mig hen af gangen, og kommer selvfølgelig forsent.

"Jeg havde et moment med Luke", hvisker jeg til Jessie, da timen har været igang i lidt tid. Han kigger afventede på mig. "Altså jeg løb rundt om hjørnet, og stødte pludselig ind i ham. Vi havde øjenkontakt i syko lang tid, øjenkontakt er et godt led i den perfekte flirt", siger jeg stolt, som om det er en lektie jeg har lært udenad. Vi griner begge to, og retter igen koncentrationen mod bøgerne.

Senere på dagen er det blevet Luke-tid. "Slå op på side 5 i grundbogen", siger Luke og kigger ud og klassen. Hans øjne møder pludselig mine, og jeg skynder mig at rette blikket mod bordet. "Cara, gider du læse op?" "Luke gik ind... Undskyld, øhmm Lauritz gik ind af døren og..." Den akavede læsestilhed fortsætter, og mine kinder blusser helt op. Luke rynker brynene, men de andre bemærker ikke noget. Langt om længe slutter timen, og jeg skynder mig ud.

Mens jeg står på gangen ved mit skab, mærker jeg pludselig nogen prikke mig på skulderen, og vender mig forvirret om. Luke står og kigger på mig med hans mystiske øjne. "Hvad er der?" spørger jeg. "Mht. til den stil du skal aflevere, du blir nød til at aflevere den to dage før, ellers får jeg får mange og kan ikke nå at rette alle. Du er en af dem der godt kan klare det". "Hva' snakker du om Luke?! Jeg vil da ha' lige så lang tid som de andre!" "Cara, du er en af dem der godt kan klare det". Det er nu jeg har chancen for at lege med Luke. Hvis jeg vil ha' noget fra ham er det nu.

"Okay, på en betingelse! Jeg synes de uregelmæssige udsagnsords bøjninger i førnutid er ret svære, så hvis jeg skal aflevere min stil før tid, skal du give mig privat undervisning i det". Luke tænker lidt over det. "Okay, deal. Men husk, du har selv bedt om det". Jeg nikker. "Stilen skal afleveres imorgen, du kan møde mig efter sidste time i engelsklokalet til din privat undervisning". "Deal". Jeg drejer rundt på foden og går ned af gangen. Det her skal nok blive godt... Håber jeg.

Dagen er ved at være slut, så jeg fortæller min plan med Luke til Jessie, (han virker temmelig overrasket over mig), og smutter hjem. Så snart jeg kommer hjem skriver jeg min stil, planen har jo sine priser. Dagen går hurtigt, jeg er rimelig tilfreds med min stil da jeg går i seng. Men mine tanker er hurtigt på noget andet end stilen, nemlig hvad der kommer til at ske imorgen sammen med Luke...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...