Kærlighed & sorg

Det her er en historie om en piger der møder en mystisk "skyggemand" på vej hjem fra byen, "skyggemanden" redder hende fra at bliver overfaldt, men han vil ikke vise sit ansigt...

0Likes
0Kommentarer
128Visninger
AA

2. Væk? hvad mener du?

Jeg vågner, jeg kigger mig omkring, der er rodet, men gider jeg virkelig det nu? Jeg tage hvertfald et bad først. Jeg rejser mig op og går ud på badeværelset, jeg skubber den ene strop fra min bluse ned fra min skulder og den anden strop glider automatisk ned fra den anden skulder og rammer gulvet, man kunne høre det, dernæst mine shorts, de skulle bare skubbes ned til lårene, så kunne de resten af vejen selv.

Jeg tænder for bruseren og træder ind under det varme vand. Jeg kan ikke få ham ud af mit hovede. Efter badet hopper jeg i nogle jeans og en gammel slidt T-shirt, jeg sætter mit hår op i en knold og går straks i gang med at rydde op, jeg ved at dette kommer til at tage timer, før jeg er færdig.

Jeg skifter tøj da jeg er færdig, denne gang tager jeg en nederdel på, den er sort, stram og så går den ned til lige over mine knæ, jeg tager en tyggegummi lyserød skjorte på, jeg knapper den ikke helt op og sørger for at vise lidt kavalergang og trækker i mine yndlings "nude" siletter og på vej ud af døren sprøjter jeg en sødt duftende parfume på.

Jeg starter med at gå igennem parken på vej bed i byen. Jeg har lyst til noget nyt tøj, men ingen af butikkerne fanger mit blik og min smag, hvertfald ikke i dag. Jeg stopper i Brugsen på vej hjem.

Jeg låser døren op og går ind og stiller poserne på køkken bordet, jeg går hen og låser døren igen og tage mine sko af. Jeg pakker varerne ud og stiller dem på plads. Klokken er ved at blive mange, så jeg vælger at lave en nem og næringsrig salat. Jeg sætter mig på sofaen henne foran fjernsynet og ligger benene op og spiser min salat med velbehag.

- Hej

Det er ham, han sidder i mit vindue. Han har en maske og sort tøj på, jeg kan se han lyse hår og jeg kan skue hans blå øjne igennem hullerne på masken. Han har et ur på sin højre arm, for man kan se den brune læderrem stikke ud under ærmet på hans hættetrøje.

- Hej

- jeg håber ikke du blev bange

- bare rolig, det blev jeg ikke

- godt

- kan du ikke tage masken af?

- nej, du bliver bare bange

Jeg rejser mig op fra sofaen og går hen imod ham, han bliver bare siddende.

- jeg bliver da ikke bange for dig

Han kigger ned i gulvet, jeg kunne se han blev trist.

- lad os bare glemme det

Jeg står helt op ad ham, han sætter hånden på min kind, han trækker mit hovede tætter på ham, jeg ser ham lukke øjnene.

Han kyssede mig?!

Jeg åbner øjnene igen, jeg kan ikke se ham, han er væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...