Why Us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2016
  • Status: Igang
Det er år 3000 og kvinderne har ingen magt mere. De går hver dag og frygter, om de bliver taget af en gruppe, der sælger piger til mænd, hvis du er god, bliver du taget, og hvis du ikke er god, er du heldig! Anna og Sophia er et søskende par. Anna på 18. Og Sophia på 17. De bor i en gammel lejlighed sammen med deres mor, de kæmper hver eneste dag for ikke at blive fanget! Men hvad sker der når Anna bliver forfulgt til deres lejlighed, en dag hun er ude at hente mad?

35Likes
23Kommentarer
9498Visninger
AA

2. kapitel 2

                                                                                   Annas synsvinkel

 

Jeg vågnede med et sæt da jeg hørte Sophia skrige mit navn. "ANNA!!!" Råbte hun. Jeg sprang ud af sengen, og løb ud i køkkenet, jeg kiggede ned og så mor på gulvet. Jeg skyndte mig ned og mærkede hendes puls, jeg blev nervøs da jeg ikke kunne mærke den. Jeg begyndte at lave hjerte massage, det hjalp ikke noget, hun var væk. Det værste var at jeg ikke kunne ring til nogle, da folk bare ville finde os, hvis vi ringede til folk, de ville kune sporgere vores mobiler. Jeg rev min kappe ned af krogen. "Jeg løber hen til selma! Du bliver her!" Sagde jeg og løb ud af døren. "Pas på dig selv" råbte Sophia. Jeg løb så lydløst jeg kunne hen af vejen jeg kunne og om til selmas lægehus. Jeg bankede voldsomt. Hun åbnede døren. "Er det dig Anna" sagde hu. Og så på mig. "Hvad er der sket!" Spurgte hun, da hun så mine skræmte øjne. "Jeg tror min mor har fået et hjerte stop!" Sagde jeg, og hun skyndte sig at tage sine ting og løb ud til mig. Jeg gemte mig bag hende så jeg ikke blev set. Jeg så nogle mænd længere hende, men tror heldigvis ikke de så mig. 

~•~•~•~

Selma var lige gået med min mors lig, hun klarede den ikke, og det var et hjerte stop hun havde fået... Sophia lå inde i sengen og græd og græd. Jeg gik ind til hende og lagde mig vedsiden af hende, og lagde mig helt ind til hende og krammede hende, selvom der kun var et år mellem os, så var Sophia som sagt meget følsom! "Det skal nok gå Sophia! Sagde jeg og nussede hende" hun vente sit hoved mod mig. "Men... Men tænkt hvis de ser dig og tager dig med! Så er jeg helt alene!" Hun græd endnu voldsommere end før. "Du skal nok klare den! Og jeg bliver heller ikke taget!" Sagde jeg og frygtede at de faktisk så mig! Jeg kiggede bare på Sophia, hun var faldet i søvn, jeg blev ende os hende i nat.

~•~•~•~

Det var blevet morgen, og jeg skulle ud at hente mad, jeg tog pengeposen og gik ud af døren. Sophia viste godt jeg gik, hun ventede bare i køkkenet. Jeg gik den samme vej som jeg plejede og hen til Marta, købmandens kone. Jeg havde fået lidt mer end jeg fik sidst. Jeg var taknemlig for det de gjorde, han viste os godt jeg kom, men vores familie så hinanden før det her vanvid skete, og marts var som min anden mor, vi snakkede også kort om min mor, og marta blev ked af det, men ja, hun sagde vi altid kunne komme til hende, eller omvendt. Jeg skyndte mig hjem, jeg var ikke sø bekymret mere, da jeg ikke så mændene i dag, jeg hørte et højt skrig, jeg kiggede bag en busk og så en pige blive slæbt ond i bilen, jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne! Jeg løb op af trappen, og låste døren. "Hvad sker der Anna?" Spurgte Sophia med hendes røde øjne. "Jeg så en pige blive taget" sagde jeg og gik ind med tingene, og begyndte at lave mad.

~•~•~•~

Vi havde nu spist og var ved at gå i seng. Jeg lagde mig ind til Sophia, og sang en sang for hende.

We know full well there's just time

So is it wrong to dance this line?

If your heart was full of love

Could you give it up?

 

'Cause what about, what about angels?

They will come, they will go, make us special

 

Don't give me up

Don't give... me up

 

How unfair, it's just our luck

Found something real that's out of touch

But if you'd searched the whole wide world

Would you dare to let it go?

 

'Cause what about, what about angels?

They will come, they will go, make us special

 

Don't give me up

Don't give... me up

 

'Cause what about, what about angels?

They will come, they will go, make us special

 

It's not about, not about angels, angels

 

Jeg vågnede med et sæt da jeg hørte døren blive slået op. "Vogn op Sophia!" Ruskede jeg i hende. Jeg tog hendes hånd og løb hen til skabet og vi satte os der ind. "Bare hver helt stille sagde jeg og satte mig forrest. "Jeg ved der er en pige her!" Sagde en mandlig stemme. "Ja, men så lad os lede" sagde en til. "Arrrh" sagde en af mændene. Jeg så skyggen af et par føder. De rev døren op. "Fanget!" Sagde han og hev mig ud. "Der er to!" Sagde han og den anden tog Sophia. "Stop lad hende være hun er kun 16!" Råbte jeg. "Nej hun er ej!" Vi har undersøgt det!" Sagde han hårdt. Sophia skreg, men gjorde kun lidt modstand, hvor mig derimod jeg sparkede med mine ben ud til alle sider og prøvede at slå ham, men han var to hoveder højere end mig... Vires hænder og ben blev bundet sammen, og vi blev båret ned i den store bil, den var fyldt med andre piger også, Sophia kravlede helt tæt på mig. "Vi skal nok blive sammen!" Hviskede jeg ind i hendes øre, og rørende trillede ned af hendes kind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...