Why Us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2015
  • Opdateret: 23 maj 2016
  • Status: Igang
Det er år 3000 og kvinderne har ingen magt mere. De går hver dag og frygter, om de bliver taget af en gruppe, der sælger piger til mænd, hvis du er god, bliver du taget, og hvis du ikke er god, er du heldig! Anna og Sophia er et søskende par. Anna på 18. Og Sophia på 17. De bor i en gammel lejlighed sammen med deres mor, de kæmper hver eneste dag for ikke at blive fanget! Men hvad sker der når Anna bliver forfulgt til deres lejlighed, en dag hun er ude at hente mad?

35Likes
23Kommentarer
9395Visninger
AA

1. kapitel 1

                                                                   Annas Synsvinkel 

                                                          

Jeg gik langs den mudrede vej ned gennem buskende, for ikke at blive set, vi manglede mad, vi havde ikke spist i to dage nu, så jeg var nød til, at tage ud for af købe noget mad hos købmandens kone. Jeg løb hen til bagindgangen og bankede på. Der blev åbnet stille. "Årh det er bare dig Anna" sagde hun og gav mig et kram. "Jeg er glad for at se dig" svarede hun. "I lige måde" svarede jeg, og stod med en pose med penge i. "Du skal ikke betale i dag, det kan du gøre næste gang" svarede hun og gav mig en pose med noget forskelligt mad i. "Tusind tak svarede jeg og krammede hende, og skyndte mig afsted igen. Jeg trådte ind af døren og tog min kappe af. "Årh, hvor er jeg glad for at du er okay!" Svarede Sophia. Jeg kunne ikke lade sophia gå ude mere, da hun lige er blevet 17. Og fra 17 til 30 års alderen må de tage dig. Jeg krammede Sophia. "Jeg fik maden gratis" råbte jeg til min mor som var ude i køkkenet. "Ej det var da sødt af hende!" Råbte hun tilbage. Jeg gik ud i køkkenet. "Ja det var det virkelig!" Sagde jeg og stillede maden ved siden af hende. "Godt du er hjemme" hviskede hun i øret på mig og kysede mig på panden. Jeg fik ind til Sophia, vi lignede hinanden utrolig meget, det eneste der var forskeligt på os var, at Sophia var et par centimeter højere end mig, og så havde hun blondt hår, hvor jeg har mørkebrunt hår. Jeg var lidt sur over hun var højere end mig, men det var der ikke noget at gøre noget ved, men til gengæld var jeg jo ældst. Men det dette land er blevet til, er det ikke heldigt... Jeg gik ind i min seng, og begyndte at regne ud, hvornår jeg skulle hen, at hente mad igen, det var ca. Om en uges tid. Det var min største frygt, at Sophia og jeg ville blive fanget, men for alt i verden skal det kun være mig! Ikke Sophia, det er hun for skrøbelig til! Hun er så forsigtig og bange. Hun har svært ved at være stærk. Vores far blev skudt, fordi han lavede en protest om det her vanvid! Og Sophia gik helt ned... Ingen kunne tale til hende... Hvor derimod var jeg den stærke af os to. Jeg var selvfølgelig ked af det, men det var mig der holdte sammen på den her familie. "Maden er klar" råbte min mor. Jeg rejste mig fra sengen, og satte mig ind til bordet. Der var kød og kartofler. Sophia slugte nærmest maden af bag sult! Jeg kunne ikke lig når vi ikke havde fået mad i nogle dage, jeg følte det var min skyld, selvfølgelig kunne mor da gøre det, men ligesiden far døde, har hun ikke kunne gå ud på gaden uden at få et psysisk anfald. Så det var mig der gik efter mad, og hvad vi nu ellers manglede noget.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...